© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
EFter at Gud i fordom tid talede mange gonge oc i mange maade til Fedrene formedelst Propheterne / Da talede hand paa det siste i disse dage til oss / formedelst Sønnen / huilcken hand sette til en Arffuing offuer alting / Formedelst huilcken hand giorde / oc Verden / Huilcken / effterdi hand er hans Herligheds skin / oc hans verelsis rette Billede / oc bær alle ting met sit krafftige Ord / oc giorde vore synders Renselse / formedelst sig Selff / Da sette hand sig hoss Maiestatens høyre Haand / i det høye / oc hand er bleffuen saa meget bedre end Englene / som hand aldelis meget arffuede it høyre Naffn for dem.
Thi at huilcken Engel sagde hand nogen tid til / Du est min Søn / Jeg fødde dig i dag? Oc atter igen / Jeg skal vere hans Fader / Oc hand skal vere min Søn. Oc atter igen / Der hand indfører den Førstfødde i Verden / siger hand / Oc alle Guds Engle skulle tilbede hannem. Men hand siger om Englene / Hand gør sine Engle Aander / oc sine Tienere ildlue. Men om Sønnen / Gud / din stol varer fra euighed til euighed / Dit Rigis Spir er en oprettet Spir. Du elskte Retferdighed / oc hadede wretferdighed / Der faare / O Gud / saluede din Gud dig / met glædens Olie / offuer dine Metdelere.
Oc du HERRE / grundfeste Jorden aff begyndelsen / Oc Himlene ere dine henders gerning. De skulle forgaa / Men du skalt bliffue / Oc de skulle alle gøris gamle / som it Klædebon / oc du skalt foruende dem som it Klæde / oc de skulle foruende sig. Men du est den samme / oc dine aar skulle icke afflade. Til huilcken Engel sagde hand oc nogen tid / Sæt dig hoss min høyre Haand / indtil ieg legger dine Fiender til en skammel vnder dine føder? Ere de icke alle sammen tienstactige Aander / vdsende til Tienste / for deris skyld / som skulle arffue Salighed?
DEr faare skulle wi diss mere tage vare / paa Ordet / som wi høre / at wi skulle icke fare der hen. Thi at er det Ord bleffuet fast / som er talet formedelst Englene / oc huer offuertredelse / oc wlydighed fick sin rette Løn / Huorledis ville wi vndfly / der som wi icke acte saadan en Salighed? Huilcken / effter at hun bleff først predicket ved HERREN / da er hun kommen til oss / formedelst dem / som det hørde / Oc Gud gaff dem Vidnisbyrd / me. Tegen / vnderlige Gerninger / oc mangfoldig krafft / oc met den hellig Aands vddelelse / effter hans vilie.
Thi hand giorde icke Englene den tilkommende Verden vnderdanig / om huilcken wi tale / Der vidner en paa en sted / oc siger / Huad er Mennisken / at du tencker paa hannem? Oc Menniskens Søn / at du hiemsøger hannem ? Du lodst hannem fattis Engle en liden tid / Du krunede hannem met priss oc ære / oc sette hannem offuer dine Henders gerninger / Du lagde alting vnder hans Føder. J det at hand vnderlagde hannem alting / da forlod hand inted / at det ey er hannem vndergiffuet. Men wi see icke end nu / at alting er hannem vndergiffuen. Men wi see den / som en liden tid fattedis Engle / at det er Jhesus / som er formedelst Dødens pine krunet met priss oc ære / Paa det hand skulde aff Guds naade smage Døden for alle.
Thi det sømede hannem / for huess skyld alle ting ere / oc formedelst huilcken alle ting ere / den som førde mange Børn til Herlighed / At hand skulde gøre Førsten til deris salighed fuldkommen formedelst pine. Effterdi de komme alle aff en / baade den som helliger / oc de som bliffue helligede. Der faare skammer hand sig oc icke / at kalde dem Brødre / Oc siger / Jeg vil forkynde mine Brødre dit Naffn / oc siunge dig Loff mit iblant Menigheden. Oc atter igen / Jeg vil forlade mig paa hannem. Oc atter igen / See der / Jeg oc de Børn / som Gud gaff mig.
Effterdi at Børnene haffue nu Kød oc blod / Da er hand i lige maade bleffuen delactig der vdi / Paa det hand skulde formedelst Døden tage macten fra den / som haffde vold offuer Døden / det er / Dieffuelen / Oc frelste dem / som formedelst Dødens fryct / skulde veret Tienere i al deris Liffs tid. Thi hand tager ingen sted Engle til sig / men Abrahams Sæd tager hand til sig. Der faare skulde hand vere sine Brødre lig i alle ting / Paa det hand skulde bliffue 1068 | barmhertig / oc en trofast ypperste Prest faar Gud / at forlige Folckens synder. Thi der vdi som hand leed oc bleff fristet / kand hand hielpe dem / som bliffue fristede.
DEr faare / i hellige Brødre / i som oc ere kallede / formedelst det Himmelske Kald / tager vare paa den Apostel oc ypperste Prest / som wi bekende / Christum Jhesum / der er hannem tro / som giorde hannem (lige som oc Mose) i hans gantske Huss. Men denne er større ære verd / end Mose / Effterdi / at den haffuer større ære aff Huset / som det bereder / end Huset. Thi at huert Huss beredis aff nogen / Men den som bereder alting / det er Gud. Oc Mose sandelige vaar trofast i hans gantske Huss / som en Tienere / at bære vidnisbyrd om det / som skulde sigis / Men Christus som en Søn offuer sit Huss / huess Huss wi ere / der som wi ellers fast beholde Troens tillid oc ross / indtil enden.
Der faare som den hellig Aand siger / der som i høre hans røst / J dag / da forherder icke eders hierte / Som det skede i fortørnelsen / paa fristelsens dag / vdi Ørcken / der som eders Fedre fristede mig / De prøffuede mig oc saae mine gerninger i fyritiue aar. Der faare bleff ieg vred paa denne Slect / oc sagde / De fare altid vild met hiertet / Men de viste icke mine veye. At ieg oc soer i min vrede / At de skulde icke komme til min Rolighed. Seer til / kære Brødre / At der haffuer icke nogen iblant eder it ont vantrot hierte / som afftræder fra den leffuende Gud / Men formaner eder selff / alle dage / saa lenge som det kaldis J dag / at der bliffuer icke nogen forherdet iblant eder / formedelst syndens bedragelse.
Thi wi ere bleffne delactige i Christo / Der som wi ellers fast beholde det begynte væsen / indtil enden. Saa lenge som der sigis / J dag / om i ville høre hans røst / da forherder icke eders hierte / som det skede i fortørnelsen. Thi nogle der de hørde / da begynte de en fortørnelse / Men icke alle de / som ginge aff Egypten formedelst Mose. Men huilcke bleff hand vred paa i fyretiue aar? Er det icke saa / at offuer dem / som syndede / huilckis Legeme der fulde bort i Ørcken? Huilcke soer hand da / At de skulde icke komme til hans Rolighed / vden de Vantro? Oc wi see / at de kunde icke komme der ind / for deris Vantro skyld.
SAa lader oss nu frycte / at wi icke forsøme den Foriettelse / at indkomme til hans Rolighed / oc at ingen aff oss bliffuer til bage. Thi det er oc oss forkyndet / lige som dem. Men Predickerens ord halp dem inted / der icke trode dem / som det hørde. Thi at wi som tro / gaa i rolighed / lige som hand siger / At ieg soer i min vrede / De skulde icke komme til min Rolighed.
Oc sandelige / der de gerninger aff Verdens begyndelse vaare giorde / da sagde hand paa en sted / om den siuende dag saa / Oc Gud huilte paa den siuende dag aff alle sine gerninger. Oc her paa denne sted atter igen / De skulle icke komme til min Rolighed.
Effterdi det staar end nu til / at nogle skulle komme der til / Oc de som det vaar først forkyndet / ere icke komne der til / for deris vantro skyld. Da beskickede hand atter en dag / effter saadan lang tid / oc siger / formedelst Dauid / J dag / lige som sagd er / J dag / der som i høre hans røst / da forherder icke eders hierte. Thi at haffde Josue ført dem til Rolighed / da haffde hand icke der effter sagd om en anden dag. Der faare tilstaar Guds Folck end nu en Rolighed. Thi at huo som er kommen til hans Rolighed / hand huiler oc aff sine gerninger / lige som Gud aff sine.
Saa lader oss nu legge vind paa / at komme ind til denne Rolighed / Paa det der skal icke nogen falde i samme vantroes Exempel. Thi Guds ord er leffuendis oc krafftigt / oc skarpere end noget tueegget Suerd / Oc det trenger igennem / indtil det atskil Sielen oc Aanden / oc marffuen oc benene / oc hand er en Dommere offuer hiertens tancker oc sind / oc der er inted Creature wsynligt faar hannem / Men det er altsammen blot oc obenbare faar hans øyen / om hannem tale wi.
EFterdi wi da haffue den ypperste Prest som er stor / Jhesum Guds Søn / som opfor til Himmelen / Da lader oss holde ved bekendelsen. Thi at wi haffue icke den ypperste Prest / som icke kand haffue metlidelse met vor skrøbelighed / Men den som er forsøgt i alle maade / lige som wi / Dog / vden synd. Der faare lader 1069 | oss traade frem / met frimodighed til Naadestolen / Paa det wi kunde faa barmhertighed / oc finde Naade / paa den tid / som oss gøris Hielp behoff.
Thi at huer ypperste Prest / som anammis aff Mennisken / hand settis for Menniskene imod Gud / at hand skal offre Gaffuer oc Offer for synderne / Den som kand haffue metlidelse met dem som ere vanuittige oc fare vild / effter som hand er oc selff omgiffuen met skrøbelighed. Der faare skal hand oc offre for sig selff / for synderne / lige som for Folcket. Oc ingen tager sig selff den ære til / Men den som oc er kaldet aff Gud / lige som Aaron.
Saa haffuer oc Christus icke selff sæt sig i den ære / at hand skulde bliffue den ypperste Prest / Men den som sagde til hannem / Du est min Søn / Jeg fødde dig i dag. Lige som hand oc siger en anden sted / Du est en Prest til euig tid / effter Melchisedechs skick. Oc hand offrede paa sit Køds dag Bøner oc formanelse met it sterckt skrig oc graad / til den / som kunde vdhielpe hannem fra Døden / Oc hand bleff ocsaa bønhørt / fordi at hand haffde Gud i ære. Oc alligeuel at hand vaar Guds Søn / saa lærde hand dog lydighed / i det som hand leed. Oc der hand bleff fuldkommen / da bleff hand alle dem som ere hannem lydige / en aarsage til den euige Salighed / kaldet aff Gud den ypperste Prest / effter Mechisedechs skick.
Der om haffde wi vel meget at tale / Men det er suart/ effterdi at i ere saa wforstandige. Oc i som skulde lenge siden veret Mestere / i haffue behoff igen / at mand skal lære eder de første Bogstaue aff det Guddommelige Ord / oc at mand skal giffue eder Milck / oc icke sterck Mad. Thi huilcken mand skal end nu giffue milck / hand er wforfaren i Retferdigheds ord / thi hand er it vngt Barn. De fuldkomne bør sterck Mad / som aff seduanlighed haffue forsøcte sind / til at gøre forskel mellem gaat oc ont.
DEr faare ville wi nu lade den Lærdom om it Christeligt leffnis begyndelse bliffue / oc fare til fuldkommenhed / Jcke atter legge grunduol igen om de døde gerningers Penitentze / om Troen til Gud / om Daaben / om Lærdom / om henders paaleggelse / om de Dødis opstandelse / oc om den euige Dom. Oc det ville wi gøre / der som Gud det ellers tilsteder.
Thi det er wmueligt / at de / som ere en gong opliusde / oc haffue smaget de himmelske gaffuer / oc ere bleffne delactige i den hellig Aand / oc haffue smaget Guds gode ord / oc den tilkommende Verdens krafft / om de affalde (oc kaarsfeste dem selff Guds Søn igen / oc holde hannem for spaat) at de skulde kunde fornyss igen til penitentze. Thi Jorden som dricker Regnen / der offte kommer offuer hende / oc bær dem bequemme Vrter / som hende forarbeyde / hun faar velsignelsen aff Gud / Men den som bær torn oc tidzel / hun er wduelig / oc nær Forbandelse / huilcken mand paa det siste opbrender.
Men wi forsee oss / i elskelige / bedre til eder / oc at Salighed er nærmer / alligeuel at wi saa tale. Thi Gud er icke wretferdig / at hand forglemmer eders gerning oc kærligheds arbeyde / som i beuisde i hans Naffn / der i tiente de Hellige / oc tiene end nu. Oc wi begære / At huer aff eder kand beuise den samme flid / til at holde Haabet fast indtil enden / At i skulle icke bliffue wstadige / men vere deris Effterfølgere / som formedelst Troen oc Taalmodighed arffue Foriettelsen.
Thi som Gud tilsagde Abraham / der hand haffde ingen Større at suerie ved / da soer hand ved sig selff / oc sagde / Sandelige / Jeg vil velsigne oc formere dig. Oc hand haffde saa taalmodighed / oc fick Foriettelsen. Menniskene suerie vel ved en Større / end de ere selff / oc den Eed gør en ende paa al tretten / huor ved det bliffuer fast iblant dem.
Men Gud / der hand vilde offuerflødelige beuise Foriettelsens Arffuinge / at hans Raad er icke wstadigt / da sette hand en Eed der hoss / Paa det at wi skulde formedelst thu stycker / som icke ere wstadige (Thi det er wmueligt / at Gud kand liue) haffue en sterck Trøst / wi som haffue tilfluct / oc bliffue ved det tilbudne Haab / huilcket wi haffue / som vor Siels trygge oc faste Ackere / som oc gaar ind inden faar Forhenget / der som Forløberen gick for oss / Jhesus / som er bleffuen den ypperste Prest til euig tid / effter Melchisedechs skick.
OC denne Melchisedech vaar en Konge i Salem / den alderhøyste Guds Prest / Som gick imod Abraham / der hand kom igen fra Kongernis slag / oc velsignede hannem / huilcken Abraham oc gaff Tiende aff alt sit godz. Først bliffuer hand vdlagd / Retferdigheds Konge / Der effter er hand oc Salems Konge / det er / Fredens Konge / vden Fader / vden Moder / vden Slect / oc hand haffuer huercken be 1070 |gyndelse paa dagene oc ey ende paa Liffuet / Oc hand lignis ved Guds Søn / oc bliffuer Prest euindelige.
Men seer / huor stor er den / som Abraham den Patriarcha oc giffuer Tiende aff det Bytte hand fick. Sandelige Leui Børn / der de anammede Prestedømet / da haffue de it Bud / at tage Tiende aff Folcket / det er / aff deris Brødre / effter Lowen / alligeuel at ocsaa de ere komne aff Abrahams Lender. Men den / hues Slect der icke neffnis iblant dem / hand tog Tiende aff Abraham / oc velsignede den / som haffde Foriettelserne. Nu er det saa vden al gensigelse / at det som ringere er / velsignis aff det som bedre er. Oc her tage de dødelige Menniske Tiende / Men der vidner hand / at hand leffuer. Oc at ieg saa siger / Det er oc Leui / som tager den Tiende / der bleff tindet aff Abraham / Thi hand vaar io end nu i Faderens Lender / der Melchisedech gick imod hannem.
Er nu fuldkommenhed skeet formedelst det Leuitiske Prestedøme (Thi Folcket anammede Lowen vnder det samme) Huad gøris det da ydermere behoff at sige / at der skulde komme en anden Prest op / Effter Melchisedechs skick/ oc icke effter Aarons skick? Thi huor som Prestedømet bliffuer foruent / der skal oc Lowen foruendis. Thi den som dette sigis om / hand er aff en anden Slect / aff huilcken aldri nogen haffuer tient Alteret. Thi det er io obenbare / at vor HERRE er opgangen aff Juda / Til huilcken Slect Mose talede inted om Prestedømet.
Oc det er end klarere / Der som der kommer en anden Prest op effter Melchisedechs skick / som icke er giort effter det Kødelige Buds Low / men effter det wendelige liffs krafft. Thi hand vidner / Du est en Prest euindelige / effter Melchisedechs skick. Thi der met bliffuer den første Low borttagen (Fordi at hun vaar for skrøbelig oc icke nyttelig / Thi at Lowen kunde icke gøre oss fuldkomne) Oc der indføris it bedre Haab / ved huilcket wi komme til Gud.
Oc der til / det meget er / Jcke vden Eed / Thi de andre bleffue Prester vden eed / Men denne met Eed / formedelst den som siger til hannem / HERREN haffuer soret / oc det skal icke angre hannem / Du est en Prest til euig tid / effter Melchisedechs skick. Saa er Jhesus fast ydermere bleffuen it bedre Testamentis Beskickere.
Oc de andre ere mange / som bleffue Prester / fordi at Døden loed dem icke bliffue. Men denne haffuer it wforgengeligt Prestedøme / fordi at hand bliffuer euindelige / Der faare kand hand oc altid gøre dem salige / som komme til Gud formedelst hannem / oc hand leffuer altid / oc beder for dem.
Thi wi skulde haffue den ypperste Prest / som skulde vere hellig / wskyldig / wbesmittet / affskild fra Syndere / oc som er høyre end Himmelen / Som icke daglige skulde haffue behoff / som de andre ypperste Prester / at gøre først Offer for sine egne synder / der effter for Folckenis synder / Thi hand giorde det en gong / der hand offrede sig selff. Thi Lowen gør Menniske til ypperste Prester / som haffue skrøbelighed / Men dette Eedens ord / som er sagd effter Lowen / setter Sønnen euindelige oc fuldkommen.
DEtte er nu summen / paa det wi tale om / Wi haffue denne ypperste Prest / som sider hoss den høyre Haand paa Maiestatens stol i Himmelen / oc er en Forstandere til de hellige gode Ting / oc det sande Tabernackel / huilcket Gud oprette / oc icke noget Menniske. Thi huer ypperste Prest bliffuer indsæt / at offre Gaffuer oc Offer / Der faare bør oc denne at haffue noget som hand skal offre. Der som hand nu vaare paa Jorden / da vaare hand icke Prest / Effterdi der ere Prester / som offre gaffuer effter Lowen / huilcke der tiene Exempel oc Skugge til det himmelske Gode / Lige som det Gud dommelige gensuar sagde til Mose / der hand skulde fuldkomme Tabernackelet / See til / sagde hand / At du gør alting effter den LIgnelse / som dig bleff viist paa Bierget.
Men nu haffuer hand faaet it bedre Embede / som den der er it bedre Testamentis Meglere / huilcket oc staar paa bedre Foriettelser. Thi der som det Første haffde veret wstraffeligt / da haffde der icke bleffuit søgt effter rum til it andet. Thi hand straffer dem / oc siger / See / de dage skulle komme / siger HERREN / at ieg vil gøre it nyt Testamente / offuer Jsraels Huss / oc offuer Juda Huss / Jcke effter det Testamente / som ieg giorde met deris Fedre paa den dag / der ieg tog fat paa deris haand / at vdføre dem aff Egypti Land / Thi de bleffue icke i mit Testamente / Saa vilde ieg oc icke acte dem / siger HERREN.
Thi dette er det Testamente som ieg vil gøre Jsraels Huss effter disse dage / siger HERREN / Jeg vil giffue min Low i deris Sind / oc ieg vil scriffue hende i deris Hierte / Oc ieg vil vere deris Gud / oc de skulle vere mit Folck / Oc der skal icke no 1071 |gen lære sin Neste / eller sin Broder / oc sige / Kende HERREN / Thi de skulle alene kende mig / fra den minste indtil den største / Thi ieg vil vere deris ondskaff oc synder naadig / oc ieg vil icke mere tencke paa deris wretferdighed. J det hand siger / Jt nyt / da giorde hand det første gammelt. Men det som er gammelt oc alderne / det er nær hoss sin ende.
SAndelige / det første haffde oc sin Rettighed oc Gudstienste / oc vduortis hellighed. Thi den fremmerste del vaar der opret aff Tabernackelet / der vdi vaare Liussestagene / oc Bordet / oc Skuebrødene / Oc dette kaldis det Hellige. Men bag det andet Forhenge vaar Tabernackelet / som kaldis / det Allerhelligste / Dette haffde det gyldene Røgelse kar / oc Testamentens Arck / som vaar alleuegne beslagen met guld / i huilcken der vaar den gyldene Spand som haffde det Himmelske Brød / oc Aarons kæp / som haffde blomstret / oc Testamentens taffler. Men der offuen offuer vaare Herlighedens Cherubim / som offuerskuggede Naadestolen / om huilcke nu inted er at sige besynderlige.
Der dette vaar nu saa bered / da ginge Presterne altid i det fremmerste Tabernackel / oc fuldkommede Gudstiensten. Men i det andet / gick ekon den ypperste Prest / en gong om aaret / icke foruden Blod / at hand skulde offre for sin egen / oc for Folckens vanuittighed. Met huilcket den hellig Aand betegnede / At veyen til hellighed vaar icke end nu obenbare / saa lenge som det første Tabernackel stode / Huilcket der skulde paa den tid vere en LIgnelse / J huilcket Gaffuer oc Offer offredis / oc kunde icke gøre den fuldkommen effter Samuittigheden / som gør Gudstienste / alene met Mad oc Dricke / oc allehonde Daab oc vduortis Hellighed / Som ere paa lagde indtil forbedrelsens tid.
Men Christus er kommen / at hand skal vere den ypperste Prest offuer det tilkommende Gode / formedelst it større oc fuldkommeligere Tabernackel / huilcket icke er giort met haand / det er / som icke er saa bygd. Oc icke helder formedelst Bucke eller Kalffue blod / Men hand gick formedelst sit eget Blod / en gong ind i det Hellige / oc fant en euig Forløsning.
Thi der som Oxe oc Bucke blod / oc asken aff en Ko som vdstrøss / helliger de Wrene / til den legemlige renlighed / Huor meget mere skal Christi Blod / som offrede Sig selff Gud wbesmittet / formedelst den hellig Aand / rense vor Samuittighed aff døde gerninger / til at tiene den leffuende Gud? Oc derfaare er hand ocsaa det Ny Testamentis Meglere / Paa det / at de som ere kallede / skulle faa den foriette euige Arffue / formedelst den Død / som skede til Forløsning / aff de offuertrædelser (som vaare vnder det første Testamente.)
Thi huor it Testamente er / der skal hans Død ske / som gør Testamentet / Thi at it Testamente stadfestis formedelst Døden / Ellers haffuer det end nu icke mact / den stund hand end leffuer / som det giorde. Der faare bleff oc det første / icke skicket vden Blod / Thi / som Mose haffde vdtalet / om alle Budene / effter Lowen / til alt Folcket / da tog hand Kalffue oc Bucke blod / met Vand oc Purpur vld oc Jsop / oc stenckte paa Bogen oc paa alt Folcket / oc sagde / Dette er Testamentens blod / som Gud haffuer budet eder. Oc hand stenckte lige saa met Blod paa Tabernackelet oc alt den Redskaff som hørde til Gudstienste. Oc det bliffuer paa det neste altsammen renset met Blod / effter Lowen / oc vden Blodz vdgydelse skeer ingen forladelse.
Saa skulle nu de Lignelser til de Himmelske ting / i saa maade rensis / Men de Himmelske selff / skulle haffue bedre Offer / end de andre vaare. Thi Christus gick icke ind i det Hellige / som er giort met hender (huilcket der er det retskaffnis rette Billede) Men i Himmelen selff / at nu obenbaris faar Guds ansict / for oss. Jcke helder at hand vil mange gonge offre sig / Lige som den ypperste Prest gaar huert aar i det Hellige / met fremmet Blod / Ellers skulde hand offte ledet pine fra Verdens begyndelse. Men nu i Verdens ende / er hand en gong obenbaret formedelst sit eget Offer / at borttage synden.
Oc lige som det er skicket for alle Menniske / at de skulle en gong dø / oc der effter Dommen / Saa er Christus en gong offret / at borttage mangis synder / Men anden gong skal hand obenbaris vden synd / faar dem / som vente hannem / til Salighed.
THi Lowen haffuer skuggen om det Tilkommende Gode ting / oc icke det væsen aff samme gode ting / Huert aar skal mand offre stedze enhonde Offer / oc det kand icke gøre dem fuldkomne / som offre. Ellers haffde de affladet at offre / der som de / der ere i Gudstienste / haffde icke mere hafft samuittighed aff synden / naar de vaare en gong rensede. Men der skeer ekon syndernis Amindelse huert aar formedelst 1072 | dem / Thi det er wmueligt at borttage synden / formedelst Oxe oc Bucke blod.
Der faare / der hand kommer i Verden / siger hand / Offer oc gaffuer vilde du icke / Men Legemet beredde du mig / Brendoffer oc syndoffer behage dig icke. Da sagde ieg / See / ieg kommer / Der staar besynderlige screffuit om mig i Bogen / At ieg skal gøre Gud din vilie. Tilforn som hand sagde / Offer oc Gaffuer / Brendoffer oc Syndoffer vilde du icke / de behage dig oc icke (huilcke som offris effter Lowen) Da sagde hand / See / Jeg kommer at gøre Gud din vilie / Der tager hand det første bort / At hand vil indsette det andet / J huilcken vilie wi ere helligede / som skede en gong / formedelst Jhesu Christi Legemis Offer.
Oc huer Prest er skicket / at hand skal daglige tage vare paa Gudstienste / oc gøre mange gonge enhonde Offer / huilcke der aldri kunde tage synden bort. Men denne / der hand haffde offret it Offer for synden / som gelder euindelige / da sider hand nu hoss Guds høyre haand / oc venter fremdelis / Jndtil hans Fiender bliffue lagde til en skammel vnder hans Føder. Thi met it Offer fuldkommede hand til euig tid dem / som bliffue hellige.
Det beuiser oss ocsaa den hellig Aand / Thi effter at hand haffde sagd tilforn / Dette er det Testamente / som ieg vil gøre dem / effter disse dage / siger HERREN / Jeg vil giffue min Low i deris Hierte / oc vdi deris Sind vil ieg scriffue hende / Oc ieg vil icke mere ihukomme deris synder oc deris wretferdighed. Oc huor den samme forladelse er / der er icke mere Offer for synden.
Effterdi wi da nu haffue / kære Brødre / dristighed til den indgong / i det Hellige / forme delst Jhesu Blod / huilcken hand beredde oss / til en ny oc leffuende vey / formedelst Forhenget / det er / formedelst hans Kød / oc wi haffue en ypperste Prest offuer Guds Huss / Da lader oss gaa frem / met it sant hierte / vdi en fuldkommen Tro / bestenckte i vore hierte / oc løse fra en ond Samuittighed / oc tode paa Legemet / met rent Vand / Oc lader oss bliffue ved Haabens Bekendelse / oc icke vere wstadige / Thi hand er trofast som det loffuede / Oc lader oss tage vare paa oss selff indbyrdis / met tilskyndelse til kærlighed oc gode Gerninger / oc icke forlade vor Forsamling / som nogle plege / Men formane huer andre / Oc det saa meget diss mere / som i see / at dagen er nær hoss.
Thi at synde wi fortredelige / effter wi haffue anammet Sandheds bekendelse / Da haffue wi fremdelis icke andet Offer mere for synden / Men en gruselig foruentelse effter Dommen oc den nidkære ild / som skal fortære de Genstridige. Naar nogen bryder Mose Low / da skal hand dø vden barmhertighed / formedelst thu eller try Vidne. Huor meget verre straff mene i / at den skal fortiene / som traader Guds Søn met føder / oc acter Testamentens blod at vere wrent / formedelst huilcket hand er helliget / oc beskemmer Naadens Aand? Thi wi vide den / som siger / Heffnen er min / Jeg vil betale / siger HERREN. Oc atter igen / HER REN skal døme sit Folck. Det er forferdeligt / at falde i den leffuende Guds hender.
Tencker oc paa de fremfarne dage / i huilcke i vaare opliusde / oc lede en stor pinactelig Strid / En part selff / forsmedelse oc drøffuelse / oc ere bleffne it Vidunder / En part / at i haffde samfund met dem / der det saa gick. Thi at i haffde metlidelse met mine Baand / oc lede met glæde at de røffuede eders Godz / som i der vide / at i haffue hoss eder selff en bedre oc varafftig Boskaff i Himmelen. Kaster eders forhaabelse icke bort / huilcken som haffuer en stor Betalning. J haffue oc Taalmodighed behoff / at i kunde gøre Guds vilie / oc anamme Foriettelsen. Thi end nu om en liden stund / Da kommer den / som komme skal / oc icke tøffue. Oc den Retferdige skal leffue aff Troen. Men huo som viger / til hannem skal min Siel icke haffue behagelighed. Oc wi ere icke aff dem / som vige oc bliffue fordømde / Men aff dem / som tro / oc redde deris Siele.
OC Troen er / en vis tillid / til det / som mand haabis / oc icke tuile paa det / som mand icke seer. Formedelst hende finge de Gamle vidnisbyrd. Formedelst Troen mercke wi / at Verden er bered ved Guds ord / At alt det som mand seer / er bleffuet aff inted.
Formedelst Troen offrede Abel Gud it større Offer / end Kain / Formedelst huilcket hand fick vidnisbyrd / at hand er retferdig / der Gud vidnede om hans Gaffue / Oc ved hannem taler hand end nu / alligeuel hand er død.
Formedelst Ttroen bleff Enoch borttagen / at hand skulde icke see Døden / oc hand bleff icke funden / fordi at Gud tog hannem bort. Thi før hand bleff borttagen / da haffde hand vid 1073 |nisbyrd / at hand behagede Gud. Men vden Troen er det wmueligt / at behagis Gud / Thi huo som vil komme til Gud / hand skal tro / at hand er / oc at hand vil vere deris Betalere / som hannem søge.
Formedelst Troen ærede Noe Gud / oc beredde Arcken / sit Huss til Salighed / Der hand fick en Guddomelig Befalning om det / som mand icke end kunde / Formedelst huilcken hand fordømde Verden / Oc arffuede den Retferdighed / som kommer ved Troen.
Formedelst Troen bleff Abraham lydig / der hand bleff kaldet / til at vdgaa til det Land som hand skulde arffue / Oc hand gick vd / oc viste icke huort hand skulde komme.
Formedelst Troen vaar hand fremmet i det foriette Land / lige som vdi it Fremmet / oc hand bode i Paulun met Jsaac oc Jacob / som vaare Metarffuinge i samme Foriettelse. Thi hand varede paa en stad / som haffuer en grunduol / huess Byggemestere oc Skabere Gud er.
Formedelst Troen fick oc Sara krafft / at hun bleff fructsommelig / oc fødde offuer hendis Alders tid / Thi hun actede hannem at vere trofast / som det loffuede. Der faare føddis der oc mange aff en / alligeuel hun vaar vdleffuit / lige som Stierner paa Himmelen / oc lige som Sand i Haffs bredden som er wtallig.
Alle disse ere døde i Troen / oc finge icke Foriettelserne / Men de saae dem longt bortte / oc fortrøstede sig / oc vaare vel til freds / oc bekende / at de ere Gester oc Vdlendinge paa Jorden. Oc de som saa sige / de giffue til kende / at de søge it Federne Land. Oc sandelige / der som de haffde ment det / der de vaare dragne vd aff / da haffde de vel hafft tid at vende til bage igen. Men nu begære de it bedre / som er / det Himmelske. Der faare bluiss Gud icke ved dem / at kalde sig deris Gud / Thi hand haffuer bered dem en Stad.
Formedelst Troen offrede Abraham Jsaac / der hand fristedis / oc gaff sin Enbaarne der hen / der hand haffde nu anammet Foriettelsen / Om huilcken der sagdis / J Jsaac skal din Sæd kaldis dig / Oc hand tenckte / Gud kand oc vel opuecke fra de Døde / Der faare tog hand hannem oc igen til it Exempel.
Formedelst Troen velsignede Jsaac Jacob oc Esau om de tilkommende ting. Formedelst Troen velsignede Jacob baade Josephs sønner / der hand døde / oc neyede sig mod hans Spiris spitze.
Formedelst Troen talede Joseph / om Jsraels Børns vdgong / der hand døde / Oc gaff befalning om sine Been.
Formedelst Troen bleff Mose skiult i tre maanede / aff sine Foreldre / der hand vaar fød / Fordi de saae / at hand vaar it deyligt Barn / oc de fryctede sig icke faar Kongens Bud.
Formedelst Troen vilde Mose icke mere kaldis Pharao daatters Søn / der hand bleff stor / Oc hand vdualde meget mere at lide wmage met Guds Folck / End at haffue Syndens timelige glæde / Oc hand actede Christi forsmedelse for større Rigdom / End Egypti Liggendefæ / Thi hand saa til Betalningen.
Formedelst Troen forlod hand Egypten / oc fryctede icke Kongens grumhed / Thi hand holt sig til den / der hand icke saa / lige som hand haffde seet hannem.
Formedelst Troen holt hand Paaske oc Blodstyrtning / Paa det / at den som myrde de Førstfødde / skulde icke finde paa dem.
Formedelst Troen ginge de igennem det røde Haff / lige som igennem tiurt Land / Huilcket de Egypter oc forsøcte / oc drucknede.
Formedelst Troen fulde Jericho mure / der de haffde ganget omkring i siu dage.
Formedelst Troen bleff den Skøge Rahab icke fortabet met de vantro / der hun anammede Speyderne venlige.
Oc huad skal ieg mere sige? Tiden bleffue mig for stacket / der som ieg skulde fortelie om Gedeon oc Barac / oc Samson / oc Jephthe oc Dauid / oc Samuel / oc Propheterne / huilcke der formedelst Troen tuingde Kongerige / giorde Retferdighed / finge Foriettelser / tilstoppede Løuers struber / vdslucte Jldens krafft / vndflyde Suerdens skarpe / De bleffue krafftige aff skrøbelighed / De bleffue i strid / De nedlagde de fremmedis Hær. Quinderne toge deris Døde aff Opstandelsen igen.
Men de andre ere nedslagne / oc anammede ingen Forløsning / At de maatte faa den Opstandelse / som er bedre. Nogle lede bespaattelse oc hudstrygelse / der til met baand oc fengsel. De ere stenede / sønderreffne / forsøgte / dræbte met Suerd. De ginge omkring i Skindkiortle oc gede skind / met Fattigdom / met drøffuelse / met wmage / Huilcke Verden icke vaar verd / Oc de ginge i Elendighed / i Ørcken / paa Bierge / i Jordens Kløffter oc Hul.
Disse haffde alle vidnisbyrd formedelst Troen / oc de finge icke Foriettelsen / Fordi at Gud haffuer tilforn forseet noget bedre for oss / at de skulde icke fuldkommis vden oss.
DEr faare ocsaa wi / effterdi wi haffue saadan en Hob Vidne om oss / Da lader oss afflegge Synden / som henger stedze ved oss oc gør oss lade / Oc lader oss løbe formedelst taalmodighed / i den Strid / som oss er beskicket / Oc see til Jhesum / som er Troens Begyndere oc Fuldkommere / Huilcken der hand maatte vel hafft glæde / da leed hand Kaarsset / oc actede icke den skendzel / oc sider hoss den høyre haand paa Guds Stol. Tencker paa den / som leed saadan en gensigelse mod sig aff Syndere / At i icke bliffue trette i eders sind / oc afflade. Thi at i stode icke end nu imod indtil Blod / i den strid mod Synden / Oc i haffue allerede forglemt den Trøst / der taler til eder / som til Børn. Min søn / foracte icke HERRENS straff / oc mistrøste icke naar du straffis aff hannem / Thi at huilcken HERREN elsker / den tucter hand / Oc hand hudstryger huer den Søn / som hand anammer.
Der som i lide straff / da tilbiuder Gud sig eder som Børn. Thi huor er en Søn / som Faderen icke tucter? Oc ere i vden reffselse / i huilcken de ere alle delactige / da ere i Wecte oc icke børn. Oc haffde wi vore legemlige Fedre til Tuctere / oc fryctede dem / Skulde wi icke da meget mere vere vor den aandelige Fader vnderdanige / at wi kunde leffue? Oc sandelige de andre tuctede oss i faa dage / effter deris tycke / men denne til nytte / paa det wi skulle faa hans helliggørelse. Oc al straff / naar hand kommer / da synis hand oss icke at vere glæde / men bedrøffuelse. Men der effter skal hand giffue dem retferdigheds fredsommelige Fruct / som ere øffuede der vdi.
Der faare opretter igen de lade Hender / oc de trette knæ / oc gører visse trin met eders føder / At ingen skal snuble som den Halte / men bliffue meget mere helbrede. Staar effter Fred mod huer mand / oc Hellighed / vden huilcke ingen skal see HERREN / Oc seer til / at icke nogen forsømer Guds naade. At der skal icke nogen sted opuoxe en bitter roed / oc begynde wfred / oc mange skulle der aff besmittis. At der skal icke nogen vere en Bolere eller en Wgudelig som Esau / der for it stycke Mad skyld / solde sin Førstfødzel / Oc vider / at hand der effter bleff for skuden / der hand vilde arffue Velsignelsen / Thi hand fant indted rum til Penitentze / alligeuel at hand søcte hende met graad.
Thi at i komme icke til Bierget / som mand kunde røre ved / oc brende met Jld / icke helder til taag oc mørckhed oc storm / oc ey til Basunens liud / oc til Ordens røst / huilcken de forsage de / som hende hørde / at Ordet io icke skulde sigis dem / Thi de kunde icke fordrage / det som bleff sagd. Oc naar som it Diur rørde ved Bierget / da skulde det stenis / eller skiudis met it Skud. Oc den Syn vaar saa forferdelig / at Mose sagde / Jeg er forferdet oc beffrer.
Men i ere komne til Zions Bierg / oc til den leffuende Guds Stad / til det Himmelske Jerusalem / oc til mange tusinde Englis mangfoldighed / oc til de førstføddis menighed / som ere bescreffne i Himmelen / oc til Gud som er en Dommere offuer alle / oc til de fuldkomne Retferdigis Aander / oc til det ny Testamentis Meglere Jhesum / oc til det Blod oc den Bestenc kelse / som taler bedre / end Abels.
Seer til / at i forsage icke / den som taler. Thi at vndflyde icke de andre / som stode imod / der hand talede paa Jorden / Da skulle wi meget mindre / om wi staa imod hannem / som taler aff Himmelen / huess røst paa den tid rørde Jorden. Men nu loffuer hand / oc siger / Jeg vil end en gong røre / icke aleniste Jorden / men ocsaa Himmelen. Men saadant / end en gong / giffuer til kende / At det rørelige skal foruendis / som det giort er / Paa det at det wrørelige skal bliffue. Effterdi wi faa da it wrøreligt Rige / da haffue wi naade / formedelst huilcken wi skulle tiene Gud / vere hannem behagelige met tuct oc fryct / Thi vor Gud er en forterende Jld.
BLiffuer stadige i broderlig kærlighed. Forglemmer icke at lene gerne Huss / Thi der met haffue nogle lent Engle Huss / oc viste det icke. Tencker paa de Bundne / som de Metbundne / oc paa dem / som lide drøffuelse / som de der oc end nu leffue i Legemet. Ecteskab skal holdis erligt hoss alle / oc den ecte Seng wbesmittet. Men Bolere oc Haarkarle skal Gud dømme. Eders omgengelse skal vere vden Gerighed / oc lader eder nøye met det som der er / Thi hand haffuer sagd / Jeg vil icke forlade / oc ey forsøme dig. Saa / at wi dristis til at sige / HERREN er min Hielpere / oc ieg vil icke frycte mig / huad skulde it Menniske gøre mig? Tencker paa eders Lærere / som haffue sagd eder Guds ord / huilckis endeligt i skulle see til / oc effterfølger deris Tro.
Christus Jhesus / i gaar oc i dag / oc den samme ocsaa til euig tid. Lader eder icke omdriffue met mangehonde oc fremmet Lærdom. Thi det er en kaastelig ting / at hiertet bliffuer stadigt / huilcket der skeer formedelst Naade / icke ved Mad / huor aff de haffue ingen nytte / som der met 1075 | omgaass. Wi haffue it Altere / aff huilcket de haffue icke mact at æde / som tiene Tabernackelet. Thi huilcke Diurs blod der bæris / formedelst den ypperste Prest i det Hellige for synderne / deris Kroppe bliffue opbrende vden faare Læyren. Der faare leed oc Jhesus vden faare porten / paa det hand vilde hellige Folcket met sit eget Blod. Saa lader oss nu gaa vd til hannem / vden faare Leyren / oc bære hans forsmædelse. Thi wi haffue her ingen bliffuende Stad / men wi søge effter den tilkommende.
Saa lader oss nu altid offre Gud / Loffoffer / formedelst hannem / det er / Læbernis fruct / som bekende hans Naffn. Forglemmer icke at gøre vel oc at metdele / thi saadane Offer behage Gud vel. Lyder eders Lærere / oc følger dem / Thi de vaage offuer eders Siele / lige som de der skulle gøre regenskaff faare dem / at de kunde det gøre met glæde / oc icke met suck / Thi det er eder icke gaat. Beder for oss.
Det er vor trøst / at wi haffue en god Samuittighed / oc gøre vor flid til / at haffue god omgengelse hoss alle. Jeg formaner eder offerflødelige / til at gøre dette / at ieg met det snariste kand komme til eder igen.
Men Fredens Gud / som vdførde den store faare Hyrde / vor HERRE Jhesum Christum / fra de Døde / formedelst det euige Testamentis blod / Hand gøre eder redebone til at gøre sin vilie / i alle gode gerninger / oc hand gøre i eder / det som behageligt er faar hannem / formedelst Jhesum Christum / Huilcken vere ære fra euighed til euighed / Amen.
Jeg formaner eder oc / kære Brødre / at i holde den formanelsis ord til gode / som ieg screff eder til paa det kortiste. Vider / at den Broder Timotheus er løss igen / met huilcken ieg vil see eder / om hand kommer snarlige. Hilser alle eders Lærere / oc alle Helligen. De Brødre aff Jtalia hilse eder. Naade vere met eder alle / A M E N.
screffuit aff Jtalia ved Timotheum.