S. Jacobi Epistel.

I.

JAcobus Guds Tienere / oc den HERRJS Jhesu Christi.

De tolff Slecte som ere alleuegne / Glæde tilforn.

Mine kære Brødre / Acter det for idel glæde / naar i falde vdi atskillige Fristelser / Oc vider at eders Tro gør taalmodighed / om hun er retsindig. Oc taalmodighed skal bliffue fast indtil enden / paa det i skulle vere aldelis fuldkomne / oc ingen brøst haffue.

Er det saa at nogen iblant eder fattis Visdom / hand bede aff Gud / som giffuer huer mand enfoldelige / oc breyder det ingen / Saa skal hun giffuis hannem. Men hand skal bede i Troen / oc icke tuile / Thi den som tuiler / hand er lige som Haffsens bølge / som røris oc driffuis bort aff været / Saadant i Menniske tencker icke / at hand skal faa noget aff HERREN . En Tuilactig er wstadig i alle sine veye.

Oc en Broder som er fornedret / hand skal rose sig aff sin høyhed / oc den som rig er / skal rose sig aff sin fornedrelse / Thi hand skal forgaa lige som Gressens Blomster. Solen gaar op met hede / oc Gresset visner / oc Blomsteret falder aff / 1076 | oc den deylige skickelse forderffuis / lige saa skal den Rige visne i sin Boskaff.

Salig er den Mand / som lider fristelse / Thi effter hand er prøffuit / da skal hand faa Liffsens Krune / huilcken Gud haffuer loffuit dem / som hannem elske. Jngen skal sige / naar hand fristes / at hand fristes aff Gud / Thi Gud er ingen Fristere til det onde / hand frister ingen. Men huer fristis / naar hand dragis oc laackis til aff sin egen lyst / Der effter naar lysten haffuer vndfanget / da føder hun Synd / Men naar Synden er fuldkommen / da føder hun Døden.

Farer icke vild / kære Brødre / Alle gode Gaffuer / oc alle fuldkomne Gaffuer komme offuen ned / aff Liusens Fader / hoss huilcken der er ingen omskifftelse eller foruendelse met Liuss oc Mørck. Hand fødde oss effter sin vilie / formedelst Sandheds ord / At wi skulde vere den første grøde aff hans Creature. Der faare / kære Brødre / skal huert Menniske vere snar til at høre / Oc langsom til at tale / oc langsom til vrede / Thi Menniskens vred gøre icke det som ret er faar Gud.

Der faare da afflegger al Wrenlighed oc al Ondskaff / oc anammer Ordet met sactmodighed / som er plantet i eder / huilcket der kand gøre eders Siele salige. J skulle gøre effter Ordet / oc icke aleniste høre det / met huilcket i bedrage eder selff. Thi der som nogen hører Ordet / oc gør der icke effter / Hand er lige som en Mand / der beskuer sit Legemlige Ansict i en Spegel / Thi der hand haffde beseet sig / da gaar hand strax bort / oc glemmer huorledis hand vaar skicket. Men huo som seer igennem til frihedsens fuldkomne Low / oc bliffuer der vdi / oc er icke en forglemmelig Tilhørere / men gør der effter / Hand bliffuer salig i sin gerning.

Der som nogen iblant eder lader sig tycke / at hand tien Gud / oc spæger icke sin Tunge / men forfører sit Hierte / Hans Gudstienste er forfengelig. En reen oc wbesmittet Gudstienste faar Gud Fader / er / at besøge de Faderløse oc Viduer i deris bedrøffuelse / oc holde sig wbesmittet fra Verden.

II.

Kære Brødre / Tencker icke at Troen til Jhesum Christum vor ærefulde HERRE / kand lide Personers anseelse. Thi der som en Mand komme i eders Forsamling met en Guldring / oc met it herligt Klædebon / Oc der komme ocsaa en Fattig i wrene Klæder / oc i see til den / som bær det herlige klædebon / oc sige til hannem / Sæt du dig her paa det beste / Oc i sige til den Fattige / Stat du der bort / eller sæt dig her hoss mine Føder / Oc i betencke det icke rettelige / men i bliffue Dommere / oc gøre ont forskel.

Hører til mine kære Brødre / Haffuer Gud icke vdualt de Fattige i denne Verden / som ere Rige i Troen / oc Rigens Arffuinge / huilcket hand loffuede dem / som hannem elske? Men i haffue giort den Fattige vanære. Ere det icke de Rige / som bruge vold mod eder / oc drage eder faar Dom? Bespaatte de icke det gode Naffn / som i ere neffnede effter?

Der som i fuldkomme den Kongelige Low / effter Scrifften / Elsk din Neste / som dig selff / da gøre i vel. Men der som i ansee Personer / da gøre i synd / oc bliffue straffede aff Lowen / som Offuertrædere. Thi at holder nogen den gantske Low / oc synder i it / Hand er skyldig i dem alle. Thi den som sagde / Du skalt icke bedriffue Hoer / hand sagde ocsaa / Du skalt icke ihielsla. Der som du icke bedriffuer hoer / oc ihielslar dog / da est du Lowens offuertrædere. Taler saa oc gører saa / som de der skulle dømis / formedelst friheds Low. Men der skal gaa en wbarmhertig Dom offuer dem / som icke giorde Barmhertighed. Oc Barmhertighed roser sig mod Dommen.

Huad hielper det / kære Brødre / om nogen siger / At hand haffuer Troen / oc hand haffuer dog icke Gerninger? Kand oc Troen gøre hannem salig? Der som en Broder eller Søster vaare nøgen / oc haffde trang for den daglige Nering / oc nogen aff eder siger til dem / Farer vel / vermer eder oc mætter eder / oc giffuer dem inted / til deris Legemis nødtørfftighed / Huad hielper dem det? Lige saa er det met Troen / naar hun haffuer icke Gerninger / da er hun død i sig selff.

Men der maatte nogen sige / Du haffuer Troen / oc ieg haffuer Gerninger / Viss mig din Tro met dine gerninger / Da vil ieg oc vise dig min Tro met mine gerninger. Du troer / at der er en eniste Gud? Du gør vel der vdi / Diefflene tro det ocsaa oc beffue.

Men vilt du vide / du forfengelige Menniske / at Troen er død vden gerninger? Er icke vor Fader Abraham bleffuen retferdig / der hand offrede sin Søn Jsaac paa Alteret? Der seer du / at Troen arbeydede met i hans gerninger / oc Troen bleff fuldkommen ved gerninger. Oc Scrifften er opfylt / som siger / Abraham trode Gud / oc det regnedis hannem til Retferdighed / oc hand kalledis Guds Ven. Saa see i nu / At Mennisken bliffuer retferdig formedelst 1077 | gerninger / oc icke ved Troen alene. Disligest den Skøge Rahab / Bleff hun icke retferdig formedelst gerninger / der hun anammede Sendebudene / oc loed dem vd at en anden vey? Thi at lige som kærlighed er død vden Aanden / lige saa er oc Troen død vden gerninger.

III.

Kære Brødre / Huer mand tage sig icke til at vere Lærere / Oc vider / at wi skulle faa diss større dom. Thi at wi haffue alle brøst mangfoldelige. Oc huo som icke haffuer feil i noget ord / hand er en fuldkommen Mand / oc kand ocsaa holde det gantske Legeme i Bidzel. See wi holde Heste i bidzel / at de skulle lyde oss / oc wi styre det gantske Legeme. See / alligeuel at Skibene ere store / oc driffuis aff stercke vær / saa styris de dog met it lidet Roer / did som hand vil / der dem styrer. Saa er oc Tungen en liden Lem / oc kommer stor ting aff sted. See / en liden Jld / huilcken en skou tender hand op? Oc tungen er ocsaa en Jld / en Verden fuld aff wretferdighed. Saa er Tungen iblant vore Lemmer / oc besmitter det gantske Legeme / oc optender al vor omgengelse / naar som hun er optent aff Helffuede.

Thi al naturen / Diur oc Fule / oc Hugorme oc vnderlige ting i Haffuit / bliffue temde / oc ere temde aff Menniskelig Nature. Men Tungen kand inted Menniske temme / det wrolige onde / fuld aff dødelig forgifftelse. Met hende loffue wi Gud Fader / oc met hende bande wi Mennisken / som ere giorde effter Guds billede. aff en mund gaar loff oc bander. Det skal icke kære Brødre / saa vere. Flyder oc en Kilde aff it Hul / met søt oc beskt? Kand oc kære Brødre / it Figen træ bære olie / eller it Vintræ Figen? Saa kand oc icke en Kilde giffue salt oc søt Vand.

Huo er viss oc forstandig iblant eder? hand beuise sine gerninger met sin gode omgengelse / i sactmodighed oc Visdom. Men haffue i bitter had oc trette i eders hierte / Da roser eder icke / oc liuger icke mod Sandhed. Thi det er icke den visdom / som kommer her offuen ned / Men Jorderisk / Menniskelig oc Dieffuelsk. Thi huor had oc trette er / der er wskickelighed oc idel onde ting. Men den Visdom her offuen ned / er først kysk / der nest fredsommelig / metlidig / lader sig sige / fuld aff barmhertighed oc god fruct / wpartiesk / vden øyenskalckeri. Men Retferdigheds fruct bliffuer Saat i fred / for dem / som holde fred.

IIII.

HVor aff kommer strid oc krig iblant eder? Komme de icke aff eders vellyst / som strider i eders Lemmer? J begære / oc faa inted der met / J bære had oc auind / oc vinde inted der met / J føre strid oc krig / i haffue inted / fordi at i icke bede. J bede / oc faa inted / fordi at i bede ilde / som er der hen / at i det fortære met eders vellyst.

J Horkarle oc Horkoner / vide i icke / at Verdens venskaff er Guds fiendskaff? Huo som vil vere Verdens Ven / hand bliffuer Guds fiende. Eller lade i eder tycke / at Scrifften siger forgeffuis / Den Aand som boer i eder / begærer mod Auind / oc giffuer rigelige naade. Saa verer nu Gud vnderdanige / Staar mod Dieffuelen / saa flyr hand fra eder. Holder eder nær til Gud saa holder hand sig nær til eder. Renser henderne i syndere / oc gører eders hierter kyske i Tuilraadige. Verer elendige / oc sørger / oc græder / Eders lader skal omuende sig til graad / oc eders glæde til sorg. Ydmyger eder faar Gud / saa skal hand ophøye eder.

Bagtaler icke huer andre / kære Brødre / Huo som bagtaler sin Broder / oc dømer sin Broder / hand bagtaler Lowen / oc dømer Lowen. Men dømer du Lowen / da est du icke den som gør effter Lowen / men en Dommere. Der er en eniste Lougiffuere / som kand gøre salige oc fordøme. Huo est du / som dømer en anden?

Nu vel / i som nu sige / Vdi dag eller i morgen ville wi gaa / til den eller den Stad / oc wi ville ligge der it aar oc Købsla oc vinde / J som icke vide / huad i morgen ske skal / Thi huad er eders Leffnet? Det er en damp / som varer en liden tid / men der effter forsuinder det. For huilcket i skulde sige / Der som HERREN vil / oc wi leffue / da ville wi gøre dette eller det. Men nu rose i eder i eders hoffmodighed / Al saadan ross er ond. Thi huo som veed at gøre gaat / oc gør det icke / hannem er det synd.

V.

NV vel / nu i Rige / græder oc hyler offuer eders elendighed / som skal komme offuer eder. Eders Rigdom er raadnet / eders Kleder ere møledne / Eders Guld oc Sølff er forrustet / oc deris rust skal vere eder til it vidnisbyrd / oc skal æde deris Kød / som en Jld. J haffue samlet eder Liggendefæ i de siste dage. See / Ar 1078 |beydernis løn / som indhøstede eders Land / oc bleff indehulden aff eder / hun skriger / oc Høstfolckenis rob er kommet faar den HERRE Zebaoths øern? J leffuede vel paa Jorden / oc haffde eders vellyst / oc fødde eders hierte / som paa en slacte dag. J dømde oc dræbte den Retferdige / oc hand stod eder icke imod.

Saa verer nu taalmodige / kære Brødre / indtil HERRENS tilkommelse. See / en Bonde tager vaare paa Jordens kaastelige fruct / oc er taalmodig der met / indtil hand faar morgen Regn oc afften Regn. Vere i ocsaa taalmodige / oc styrcker eders hierte / Thi HERRENS tilkommelse er nær. Sucker icke mod huer andre / kære Brødre / at i skulle icke bliffue fordømde. See / Dommeren er faar Dørren. Mine kære Brødre / tager Propheternis pine oc taalmodighed til it Exempel / huilcke der talede til eder i HERRENS naffn? See / wi prise dem salige / som haffue ledet. J haffue hørt Jobs taalmodighed / oc seet HERRENS endeligt / Thi HERREN er barmhertig oc en Forbarmere.

Men faar alle ting / mine Brødre / da suerier icke / huercken ved Himmelen / eller ved Jor den / oc ey met nogen anden Eed. Oc eders ord skal vere / Ja / det som ia er / oc Ney / det som ney er / paa det i skulle icke falde i Øyenskalckeri. Lider nogen iblant eder / hand skal bede. Er nogen frimodig? hand skal siunge Psalmer. Er nogen Siug? hand kalde de Eldste til sig aff Menigheden / oc lade dem bede offuer sig oc salue met Olie / i HERRENS naffn / oc Troens bøn skal hielpe den Siuge / oc HERREN skal oprette hannem / Oc haffuer hand giort synd / da skulle de forladis hannem.

Den ene bekende sine synder faar den anden / oc beder for huer andre. Den Retferdigis Bøn formaa meget / naar hun er aluorlig. Elias vaar it Menniske lige som wi / oc hand bad en Bøn / at det skulde icke regne / Oc det regnde icke paa Jorden / i try aar oc sex maanede. Oc hand bad atter igen / oc Himmelen gaff Regn / oc Jorden bar sin fruct.

Kære Brødre / der som nogen iblant eder far vild fra Sandhed / oc nogen omuender hannem / Den skal vide / at / huo som omuende synderen fra sin veyis vildfarelse / hand halp en Siel fra Døden / Oc skal skiule Syndernis mangfoldighed.