Jtem Theth
fiærdhæ ok tywændhe capitulum

U Then abraham war gamel ok mannighe daghes, ok herren benedidheth hannom, j allæ thinghæ, Ok han sagdhe til syn husæs ældre swen, som foræstodh allæ thinghe hwilkæ han haffdhe, Sæth thin handh wndher myn læn, ath jæk skal beswæræ thic, wedh hymmelæn ok jordens herræ, at thu skalt ikke thaghe myn søn hustrw aff chanaans døtter, blant hwilke jæk boor, wtæn tw skalt faræ til mith landh, ok myn frænskapp, Ok thedhen skalt tw thaghe myn søn hustrw, Swennæn swaredhe, Om qwynnæn wil ikke kommæ meth mik j thethte landh, skal jæk ey igen ledhe thin søn til stædhen, aff hwilken han wtgik Abraham sagde, woktæ at tw ikke skalt jgæn ledhe myn søn thiithA, H erræn hymmelens ok jordens gudh, som thog mik aff myn fadhers hus, ok aff myn føtzsell landh, hwilkæn mik swor sigende, thin slækth skal jæk giffwæ thethte landh, han skal sændhe sin ængæl foræ thic, Ok tw skalt thaghe thædhen myn søn hustrw, wtæn om qwynnæn wil ikke følghe thic, Thu skalt ikke holdes aff edhen, Tho hwermæn skalt tw ikke jgen ledhe myn søn thit, fforthy sætthæ swennæn sin hondh wndher sin herres abrahams lændh, ok swor hannom paa then talæ, Ok han togh x camele aff sin herræs hiordh, Ok borth gik bærændhe meth sigh aff allæ hans gothz, Ok han farendhe gik j mesopotaniam til nachors stadh, Thæn tidh han haffdhe læth camelene hwilæ wtæn torpeth, æller stadhen , om afftenæn, hos wantsens bryn, | Then tidh qwynnærnæ pleydhe at wtgaa ok øsæ watn Tha sagdhe han herræ, myn herræs abrahams gudh Jæk bedher møøth mik j dagh, ok gør miskundh meth myn herræ abraham, See jæk star hoss wansens kelde, Ok thennæ stadhz bomæns døtter skullæ wtgonghe til at øsæ watn fforthy then møø æller jomfrw, hwilkæn jæk skalA sighe, bøy nedher thin span, æller kar, at jæk skal drikkæ, ok hon skal sware drik Ok sannelighe jæk skal giffwe thine kammele at drikke, Hon ær hwilken tw til reddhe thin thiænere isaac, Ok wedh theth skal jæk wndersta at tw skalt gøræ miskundhe meth myn herræ Æn thænA tidh han haffdhe fulkommet ordæn jnnæn sigh , Ok see rebecca bathuels dotter, melchis søn, nachor abrahams brodhers hustrw, wtgik haffwendhe span, paa sin skuldre, ællerA axæl, møgheth fagher møø, ok fegerstæ jomfrw, ok wkænd aff man Æn hon haffdhe nedher faret til kelden, ok hon haffde opfylt spannæn, æller watnkareth, Ok hon jgenkom wtæn swænnæn gikA amoth hænnæ ok sagdhe, bidhe æller giff mik lith watn, til ath subæ aff thit watnkar, Hon swaredhe drik myn herræ, Ok j stædh sættæ hon affA wantkaret pa sin arm ok gaff hannom at drikke, Thæn tidh han haffdhe drukæth Tha kaste hon ordh til ok sagdhe Sannelighe jæk skal øsæ thinæ cammelæ wathn, swo længhe the allæ skullæ drikke, ok hon wtgydendhe watnkareth j rænnænæ, Hon jgænløb til kelden, at hon skuldhe øsæ watn, ok opøst watnæthA, hon gaff allæ cammelene drikke, Wtæn han skodhe hennæ tystelighe, willændhe wedhe om herræn haffdhe giorth hans wey lykkelighe, æller ey fforthy siden camelenæ, haffdhe drwkæt, Tha framdroff mannæn too guldh ørænA ringhe ij lodh weyændhe, ok swo manghe armæ spænnælsæ, ok halffs bondh, æller skuldre bondh weyændhe x lodh, Ok han sagdhe til hænnæ Hwes datter æstu, kwngør mik theth ær j thin fadhers hws stædh at bliffweskullendhe, Hon swaredhe jæk ær bathuels datter, ok nacors søns dotter , Hwilken melcha føddhe hannom, Ok hon til lagdhe sigændhe, Ther ær møgheth aff awffnæ ok høø, hoss oss, Ok rwmt stædh at bliffwe Mannæn bøydhe sigh ok til badh herræn sigændhe, benedidheth ær myn herræs abrahams gudh, hwilken ikke bort thog miskundhe, ok sin sandheetA fran myn herræ, ok han leddhe mik ræth wey j myn herræs brodhers hws, fforthy løb jomfrwæn ok kwngiordhe j sin modhers hws, allæ thinghe som hon haffdhe hørt Ok rebecca haffdhe brodher , laban aff naffn, hwilken skødhelighe vtgik til mannæn, Ther som han war wtæn til Thæn tidh han haffdhe seet ørnæ ringhenæ, ok armæspænnænæ, j sin systers hænder, Ok han haffdhe hørt allæ hænnæ ordh kwngørendes, Thessæ hær, | thingh taledhe mannæn til mik, tha kom han til mannæn, som stodh hos camelenæ Ok hoss watnæns kelde ok han sagdhe til hannom Jngak herrens benedidhe man, hwj star tw vdhe Jæk tilreddhe kamelene hws, ok stædh, ok han jnleddhe hannom j herbergheth, Ok han thog aff kamelenæ, ok gaff them affwnæ ok høø, ok watn, ok todhe camelenes fødher Ok mænnenæ som kommæ meth hannom Ok brødh war til lawdh æller til sæth j hans asyn, Ok han sagdhe Jæk skal ikke ædhe, so længhe jæk skal talæ mynæ talæ, Tha swaredheA han hannom, talæ, ok han sagdhe Jæk ær abrahams swen ok herræn benedidheth myn herræ gantze møgheth, Ok han ær stor giorth, ok han gaff hannom faar, ok øxæn, ok køør, sylff, ok guldh , swennæ ok thiænæste qwynnær, camelæ ok asnæ, Ok sara myn herres hustrw, føddhe myn herræ søn j syn alderdom, Ok han gaff hannom allæ thingh, hwilke han haffwer fongheth, Ogh myn herræ formanedhe mik sigende, Tw skalt ikke thaghe myn søn hustrw aff canaans døtter, j hwes landh jæk boor, Wtæn far til myn fadhers hus Ok aff mith frenskap skalt tw thaghe myn søn hustrw, ÆnA jæk swaredhe myn herre, Hwat om qwynnæn wil ikke kommæ meth mik, Min herræ swaredhe H erræn sagdhe j hwes asyn jæk gaar, han skal sændhe syn ængæl meth thic, Han skal fræmmæ thin wey, ok tw skalt thaghe myn søn hwsfrwe, aff myn faders slækt ok frenskap Tw skalt ware wskadhelighe aff myn maledidels, æller forban nelse Om the ikke skullæ giffue thic, fforthy kom jæk j dagh til kelden, ok sagdhe H erræ gudh myn herræs abrahams gudh, om tw fræmmedhe myn wey, j hwilkæn jæk gar , æller wandrer, See jæk star hoss watnænsA keldhe ok jomfrwænA hwilken wtgor ath øsæ watn, skal høræ aff mik giff mik lit watn, at drikke aff thit watn kar Ok hon skal sighe mik Ok tw drik ok jæk skal øsæ thinæ camelæ Hon ær qwynnæn hwilken herræn til reddhe myn herræs søn, Then tidh jæk thesse thing tystelighe wendhe meth mik, rebecca oppen baredhe sigh, kommende meth watnkareth, hwilkæt hon bar pa skuldrenæ Ok hon nedherfor til kelden, ok øste watn ok jæk sigher til henne Giff mik lit drikke, hwilke skyndendhe ok nedhersættæ watnkaret aff axelæn, ok sagdhe, mik, ok tw drik, ok jæk skal giffwe thinæ camelæ drikke, jæk drak, ok hon wannedhe camelenæ Ok jæk spordhe hænnæ at ok sagdhe, Hwes dotter æst tw, hon swaredhe Jæk ær batuelis dotter, nacors søns, hwem melcha føddhe hannom fforthy hængdhe jæk op ørnæ ringe, til at fawergøre hennæs antlat Ok jæk sattæ armæ spennæ, ok halff hals bondh j hennæ hender, Ok redheboæn ppa grw til badh jæk herræn, benedidendhe myn herres | abrahams, herræ gudh, hwilkæn leddhe mik j ræth wey, at jæk skulde thaghe hans søn hans brodher datter til hustrw Hwar fore kwngører mik, om j willæ gøre miskundh ok sanhetA meth myn herræ, wtæn om anneth behaffwer sigher mik theth,A at jæk skall gaa til thæn høghre handhA æller thæn wenstre, laban ok batuel swarede talæn ær wtgongen aff herren, wij kwnnæ ey nogheth talæ meth thic, wtæn hans behaffweligheet, See rebecca ær fore thic thag hænnæ, ok far ok hon skal ware thin herres søns hustrw, swo som herræn taledhe, hwilken thæn tid abrahams swen haffdhe hørt, Han tilbat herræn paa jorden, Ok framdraffdhe sylff kaar, ok gulkar, ok kledher , han gaff them rebekca, for gaffwe, ok henne brødhre, ok modher, gaff han æller offredhe han gaffwer, ok jngonghethA æller styfftedhe gillæ, ædendhe samen ok drikkendhe, the bleffwe samen, swennæn opstandhende arlæ, taledhe, ladh mik at jæk skal gaa til myn herre Tha swaredhe hennes brødhre ok modher, jomfrwæn, skal bliffwe hoss oss, ateneste tij daghe hoss ossA Ok ther æfftær skal hon faræ Han sagdhe j skullæ ikke jgen holde mik, fforthy herræn han fræmmedhe myn wey fforladher mik at jæk skal fare til myn herre, The sagdhe wij skullæ kallæ jomfrwæn, ok wij skullæ at spøre hennæs wilie, Then tidh hon kallet haffdhe kommeth The spordhe hennæ ath wilt thu gonghe meth thennæ man, hwilken sagde jæk skal gonghe, fforthy forlodhe the hennæ, ok hennæ foster modher, Ok abrahams thiænere, ok hans weykompene, ynskendhe æller bedendheA syn syster, wælgongende thingh, Ok sigendhe Thw skalt woxæ j twsendes twsendhe, Ok thin slækt skal eyæ synæ owenners portæ, forthy rebecca ok hænnæs møør vpstigendhe pa camelenæ, the fuldhe mannen, hwilken skyndhelighe jgen kom til syn herræ J then tidh wandredhe æller gik isaac j en wey, som ledher til en bryn, hwes naffn ær leffwendes, ok seændes, for thy han bodhe j theth sønderlige landh, Ok han war wtgongendhe til at tænkeskullendhe j agheren, daghen nw nedherbøgh Thæn tidh han haffdhe oplatet øgnenæ, han saa camelene komendhe lonkth fra, Ok rebecca Thæn tidh hon haffdhe seet isaac Tha for hon nedher aff camelene, Ok sagdhe til swennæn Hwo ær then man hwilken kommendhe gømen agheren amot oss Han sagdhe hænnæ Han ær myn herræ Ok hon skødhelige thagendhe kobæn æller mantelen, skylte sigh, wtæn swennæn kwngiordhe isaac, allæ thinghe hwilke han haffdhe giort , Hwilken som isaac jnleddhe hennæ j sin modhers sares bolighe, æller pawlwn, Ok thog hænnæ til husfrw, ok swo møgheth ælste han hænnæ, at han tempereret æller mynder giordhe sorghen, som | hannom haffde tilfallæt aff sin moders døth