Theth siættæ til tywendhe capitulum

U Thæn thæn tidh hwngher war giort paa jorden, æfftær thæn wissenheet, æller tyrke, hwilken ther haffdhe skedh, J abrahams daghe ysaac borth gik til abymelech, palestinorum konnyngh, J gerara, ok herræn ok oppenbaredhe sigh hannom, ok sagdhe Tw skalt ikke nedher faræ, J egypte landh, vtæn roligh bliff j landet, hwilket jæk sigher thic, ok far pelegrims færdh j theth, Ok jæk skal waræ meth thic, ok benedidhe thic fforthy jæk skal giffwe thic ok thin slækt allæ thessæ righe, ffulkommendhe edhen hwilkæn jæk jættæ abraham, thin fader Ok jæk skal monghefoldhe gøre thin slækth, som hymmelens stiernæ Ok jæk skal giffwe thine æffterkomme allæ thesse righæ, ok allæ jordens folk, skullæ benedides j thin slækt , forthy abraham lyddhe myn røst, ok gømde mynæ budh, ok bydelse, Ok han gømdhe høktidhe, giordhe meth wox som ær woxlyws ok lowæ, fforthy bleff ysaac j geraris :- Hwilken thæn tidh han spordhis aff then stadhz mæn, om hans hustrw, Tha swaredhe han, hon ær myn syster, fforthy han ræddæs at wedergaa at hon war hannom tilføghet j hionelagh, tænkendhe at | mowelske the skuldhe ey j hiæl slaa hannom for hænnæs fawærheet, Thæn tidh monghe daghe haffdhe framgongheth, Ok the haffdhe bleffwet j thæn sammæ stad, Abimelech palestinorum konnyngh vtseænde gømen eth windwæ, saa hannom legendhe meth rebecca, sin hustrw, Ok han kallæt hannom ok sagdhe Theth ær synlikt at hon ær thin hustrw, hwj løfft thw hænnæ waræ thin systær Han swaredhe Jæk ræddhes at jæk skuldhe døø for hænnæ Abymelech sagdhe hwj swegh thu oss, Ther mattæ noghen aff folkæth ligghe meth thin hustrw, Ok tha haffdhe tw jnledh stor syndh pa oss, Ok han bødh alt folkæt sigen dhe, hwilkæn som rørær thæn manz hustrw han skal døø aff dødhen Vtæn isaac han sadhe j theth landh, Ok han fan j theth aar hwndredhe foldh, Ok gudh benedidheth hannom, ok han wort righ man, Ok han gik fræmmendhe æller gaffwnændhe, ok lønlighæ woxen dhe, swo længhæ han worthe stærkkelighe fulkommeth stor, Ok han haffdhe foræns ogh hiørdens eyændom, ok møghel hion, Ok forthy palestinæs awen des wedh hannom The opfylte ok jgen skudhe j thæn tidh, alle brynnæ hwilkæ abraham hans faders swennæ groffwe, ok jgen fyltæ them meth jordh, soo møgheth at abymelech sagdhe til ysaac, far bort fran oss, forthy tw æst giort oss møghethA mæktugere ok han for bort at han skuldhe kommæ til geraris fors æller watn, at han skulde boo ther fframdelis groff han andræ brynnæ æller graffwe, hwilke hans fader abrahams swennæ haffdhe graffwet, Ok hwilkæ Thæn tidh han war døth, philistiim haffdhe jgen skudeth, ok han kalledhe them samæ naffnæ som fadheren haffdhe til fornæ kalleth them, The groffwe j forsin æller watnæth, ok the fwnnæ leffwendhe watn ther, wtæn ther war trætæ, geraris hiørdhe, amoth ysaacs hiørdhe, sigendes Theth ær wort watn ffor hwilkæn thingh bryndsens naffn war kallæth falsk last, aff theth hwilket som haffdhe skedh Vtæn the groffwe ok en annæn bryn, ok the trætte ok om hannom, æller for hannom, ok han kalladheA hannom wwenskap Tha han farendhe thædhen han groff en annæn brynd, for hwilke the ikke trætte, ok han kalledhe hans naffn widheet, sigendhe, Nw widh giordhe oss herræn, ok lodh oss woxæ pa jorden, Vtæn han for aff thæn staden til bersabee, hwar herræn oppenbaredhe sigh J thæn nath sigen dhe Jæk ær thin faders abrahams gudh Tw skalt ikke rædæs, forthy jæk ær meth thic Jæk skal benedidhe ok monghefold gøre thin slækt, for myn thiænere abraham, fforthy bygdhe han | ther eth altere, ok pa kalledhe herræns naffn Han wtraktæ pawlwnet, ok han bødh sinæ swenne at the skullæ graffwe bryndh, til hwilken stædh Thæn tidh the haffdhe kommeth aff geraris, abymalech ok ozat hans owen, ok phitol hansA herræs æller ridderskaps ledere,A æller høffdingh, kommæ til hannom, Ok ysaac taledhe til them Hwj kommæ j til mik jen man, hwilkæn j hadedhe, ok bort æltæ fra edher, Hwilke swaredhe, wj soghe herren ware meth thic, ok forthy sagdhe wj nw, Eth æller swærelse skal ware mellom oss, ok wj skullæ jnnæn gaa samsæth, Ok tw ikke skalt gøre oss nagheth ontdhA, swosom ok wj enkte rørdhe thin things, Ok wj ey giordhe theth thic skulde skadhe, wtæn wj lodhe thic fare meth fridh, økt aff herrens benedidelse, fforthy giordhe han them gilde Ok the opstandendhe arlæ æfftær madh, ok dryk, the swore mellom sigh Ok ysaac lodh them fare fredelighe j sin stædh, Vtæn see j then dagh kommæ ysaac swen næ, ok kwngiordhe hannom aff en bryn, som the haffdhe graffwet ok sigendhe Wij pafwnnæ watn, hwæden aff kalledhe han theth watn øwerheet, æller opwællelsæ, Ok stadæn war jnsat naffn bersabee, til thennæ nærwarende dagh Vtæn esaw fyretywe ar gammel thogh hustrwærA Judith betris, hetheis datter, ok basamath elons dotterA thæn samæ stædhz dottær, hwilkæ bodhe husfruær haffdhe amoth giort ysaacs ok rebeccæs hugh,