Tolfftæ til xx capitulum

U Thæn jacob bort gik j weyæn, hwilkæn som han haffdhe begynth ok herrens ænglæ komm hannom amoth A Hwilkæn som then tidh han haffdhe seth them, sagdhe the æræ gudhz fæstæ, ok han kalledhe then stædz naffn manaim, Theth ær fæstæ Vtæn han sændhe ok budh fore sigh, til esaw sin brodher, j seyr landh j edoms righe, ok han bødh them sigende Swo talær til myn herræ esaw Thethte sigher thin brodher jacob Jæk haffwer wæreth pellegrim hoss laban, alt til thennæ nærwarænde dagh, jæk haffwer øxæn, ok assæn , ok for, ok swennæ, ok thiænæstæ qwynnær, ok sænder nw budh til myn herræ, at jæk skal fynnæ nadhe j thyn asyn, ok bwdhenæ kommæ jgen til jacob sigendhe, Wij kommæ til esaw thin brodher, ok see han skynder sigh amoth thin kommæ, meth fire hwndredhe mæn, Jacob ræddæs gantzæ, ok han forfæræt skyfftæ folket, hwilkæt som meth hannom war, ok hiordenæ ok foren, ok øxæn, ok camelenæ skyfftæ han j too skaræ, sigendhe, Kommær esaw til en skaræ ok slar hannom Then annæn skaræ som jgæn ær skal heel gøres Ok jacob sagdhe Min fadhers abrahamsA gudh Min faders ysaacs gudh, hwilken som thu sagdhe mik, kom jgæn j thit land ok j thin føtzsæls stadh, ok jæk skall wælgøre thic Jæk ær myn dre allæ thine miskundeligheet, ok thin sanheet, hwilkæn som | tw fulkommeth thinA thiænere, j myn kæpp ower gik jæk thennæ jorden, ok nw gar jæk jgæn meth too skaræ, ffræls mik fran myn broders esaws handh, fforthy jæk rædæs gantzelige for hannom, Ok mowelskæ han kommendhe skal slaa mødernæ, meth sønæne æller børnenæ, Tw taledhe ath tw skulde wælgøre mik, ok tw skulde mongefoldelighæ bredh gøre myn slækt, som haffsæns sand Hwilkæn som ikke kan tæliæs for megelheet, Thæn tidh han haffdhæ sowet ther j thæn nath, han atskilde syn brodhers esaws gaffwe, aff the thinghe hwilkæ han haffdhe , Too hwndredhe gedher, tywe bukkæ, too hwndredheA faar, tywe wedre, camelæ, ok tredwe, fructsammelighæ kør, meth synæ kalffwæ, ok xx thyræ, ok xx asnæ, ok x theræ fyl, ok han sænder wedh hans swenes hænder, til baghe, ok ath skildhe synderlighe hweriæ hiorde, Ok han sagdhe synæ børn gaar foræ mik, Ok ther skal wære rwm mellom hiordh, ok hiord, Ok han bødh thæn førmereA sigendhe Om tw skalt faa myn brodher esaw mødendhe thic, Ok han spør at, hwest æstw, æller hwort gor tw, æller hwes æræ the thing hwilkæ som tw fylgher Tw skalt swaræ, the ære thin thiæneres Jacobs, han sændhe sin Herræ esaw gaffwe, ok han kommærA æfftær oss, sameledh bødh han thæn annen, ok thæn tridie, Ok allæ hwilkæ som fuldhe hiorden sygændhe meth the samæ ordh Talær til esaw thæn tidh j pafynnæ hannom Ok j skullæ til lægghe thessæ ordh Ok thin thiænære, jacob æfftær følgher wor wey, han sagdhe, forthy jæk skal mildh gøre hannom meth gaffwenæ, hwilkæ som foræ gonghe Ok ther æfftær skal jæk see hannom mowelske han skal miskundhæ mik fforthy foreginghe gaffwene for hannom Æn han bleff j thæn nat j fæstenæ, Then tidh han haffde opstandheth arlæ , han thog too syne hwsfrwær, ok monghe thiænæste qwynnæ, meth ælæffwe sønær, Ok han øwergik wath, som heder jaboth, Ok allæ thinghe owerledde, hwilkæ som hannom till hørdhe, han enæ j gen bleff, ok see en man brødhz medh hannom alt til morgenæn, Hwilkæn som thæn tidh han saa, at han kwnnæ ikke øwergaa, æller forwynnæ, Han tha rørdhe hans lændhz senæ, ok j stædh wisnædhe hon, Ok han sagdhe til hannom, øwer giff æller lath mik, forthy nw opfor morghen stiærnæn, æller dawbænkæn , Han swaredhe jæk skal ikke forladhe thic, wtæn tw benedidær mik fforthy sagdhe han, hwat naffn ær thit , Han swaredhe jacob, ok han swaredhe engænlundhe skal thit naffn kallæs jacob, vtæn israel, fforthy om tw wast stærk amoth gudh, hwræ stort, helder tilforin | skalt thu ey tilforn dughæ amot menneskæn Jacob spordhe hannom at Hwat naffn kalles tw, han swaredhæ mædhen tw spordhæ at mith naffn, ok theth ær wnderlikt Ok han benedidheth hannom j theth samæ stædh Ok jacob kallede theth stædhz naffn phanwelA, sigende, jæk saa herræn fran antlat, ok til antlath, ok mynA siæl ær giorth heel, Ok gænstæn war hannom op rwnnæn solæn, æfftær han jgæn gik phanwel, vtæn han haltædhe meth en fodh, for hwilkæn sagh, israels børn ædhæ ikke senæ, hwilkæn som wisnædhe j iacobs lændh, til thænnæ nærwarendhe dagh fforthy han rørdhe hans lændz senæ, ok hon wisnædhe