Theth ottende til xl capitulum

Forthy the thing framgongnæ Theth war kwngiort ath josep at hans fadher war siwgh, hwilke som til tagnæ hans too sønær, manasses ok effraim, begyntæ at gaa Ok theth war sagkth thæn gamlæ man See thin søn josep kommer til thic Hwilken som wort styrkæt, sadh j sængæn Ok han sagde josep jngongendhe til sigh Gudh almæktuk oppenbaredhe sigh mik j luza , hwilkæn stædh ær j canaan Ok han benedidheth mik ok sagdhe Jæk skal øghe thic ok mongefoldh gøre, Ok skal gøre thic j folkenæs skaræ, Ok iæk skal giffwe thic ok thin slækt æfftær thic, thethte landh til ewynnelighe eyændom fforthy too thinæ sønær, hwilke som æræ fødhæ thic j egipte landh, før jæk kom hith tilA thic The skullæ wordhe mynæ, effraim ok manasses, swo som rwbæn ok symeon skullæ regnes mik Andhre børn hwilke som tw skalt føde æfftær them, the skullæ wordhe thinæ, Ok the skullæ kallæs aff synæ brødhres naffn j synæ eyændom fforthy rachel ær mik døth j canaans landh, then tidh jæk kom aff mesopotamia, Thæn wey, Ok theth war wors tidh Ok jæk jngik effratan, Ok jæk jordeth hænnæ hoss eufrates wey, hwilken som kalles annæt naffn bethleem, Vtæn jacob seændes hans sønær, sagdhe til hannom hwo æræ the Han swaredhe the ære mynæ sønær, hwilke som gudh gaff mik J thennæ stadh Tha sagdhe han ledh them til mik Jæk skal benedidhe them fforthy israels øghen woræ mørkæ for møghel alderdom, ok han kwnnæ ikke see clarlighe Ok børnæn til hannom leddhe, han kyssedhe themA ok omfæmpnedhe meth synæ armæ, Ok han sagdhe til syn søn josep Jæk ær ikke sweghæn aff thin asyn : fremledes gudh han teddhe mikA thin slækt, Thæn tidh josep haffdhe thagheth them aff faderensA skødh, han til badh paa grw æller redheboæn pa jorden, han sættæ effraim til sin høghre hondh Theth ær som til israels wenstre hondh, wtæn manassæs paa syn wenstre handh, swo som ær til faderens høghre hand, Ok han til leddhe æller tilsættæ them bodhe til hannom, hwilkæn som wtrækkendhe høgreA honden, han sættæ hænnæ paa effraims myndre brodhers, hoffwet ok wenstre honden paa manasses hoffwet, hwilkæn som war størrere aff fødzsel omskyfftænde hænderne, Ok jacob benedidhet ioseps sønær ok sagdhe, Gudh j hwes asyn mynæ forældre ginghe æller wandredhe, abraham, Ok ysaac, Gudh hwilkæn som mik fødde aff myn wngdom, alt til j | nærwarende dagh Ængelæn hwilkæn som frælstæ mik aff allæ ondhe, han skal benedidhe thesse børn, ok mith naffn skal pakallæs ower them, Ok myn faders abrahams ok ysaacs naffnæA skullæ woxæA j møgelheet æller mannighetA pa jorden Vtæn josep seændhe at hans fader haffdhe sæth høghre honden paa effraims hoffweth, han thog theth swarlighe, Ok han wederfreste ath oplyftæ faderens hond, greben aff effraims hoffwet, ok øwerføre hænnæ pa manasses hoffweth, Ok han sagdhe til faderen ffader theth qwemmær sigh ikke swo fforthy han ær først føding, sæth thin høghre hond paa hans hoffwet, hwilkæn som ikke wiliænde sagdhe Jæk wedh myn søn jæk wedh, Ok sannelighe han skal wordhe j folkenæ, ok han skal monghefoldh gøres, vtæn hans ynghre brodher skal wordhe hannom størrere, Ok hans slækt skall woxe J hednyngenæ, Ok han benedidheth themA j thæn tidh sigendhe J thic skal israel benedides, ok skal sigæs Gudh skal gøræ thic sosom effraim, ok so som manasse, ok han skikkædhe effraim fore manasseA Ok han sagdhe til josep sin søn See jæk døør ok gudh skal ware meth edher, Ok han skal jgæn ledhe edher till edher fæderesA landh Jæk giffwer thic en del, vtæn thinæ brødhre hwilken som jæk thog aff amorreis hondh, j æller meth swerdh, ok medh mynA bwghe,