Tusind Tak for Dit Brev; jeg glæder mig ogsaa uhyre til at vi engang skal faa rigtigt meget med hinanden at gøre, og jeg haaber, at vi beggeto skal faa stor Fornøjelse ud deraf. Du ved slet ikke hvor meget jeg har lært af dig, navnlig har Din Gennemgang af Jordan paa en for mig ganske forbløffende Maade lært mig, at det er en alt for omstændelig og aldeles ikke nødvendig (for alle Mennesker, nemlig f.Eks den store Mathematiker [tegning af en tændstikmand]) Fremgangsmaade at betragte alle Spørgsmaal som dybe Taager, der kan behandles med en større eller mindre Grad af “Takt” (populært kaldet uomstødelig Logik); men at der i hvert Fald i Mathematiken findes en “nogenlunde” fast Bund, paa hvilken man, “maaske”? dels ved eget Arbejde maaske dels ved en meget kærkommen Hjælp fra føromtalte [tændstikmand]’s Side, kan komme til at bygge.