Tusind Tak for Dine Breve, Kort og for Blomsterne, der kom i storeartet Tilstand; de staar nu og pynter paa Skrivebordet. Jeg haaber at Du naar Du faar dette Brev vil tænke “sent er bedre end aldrig” og tilgive at det har trukket saa længe ud før jeg fik skrevet Beretningen om “den Fodboldvidenskabelige Expedition til Holland og Göttingen i Aaret 1909.” Naa inden jeg begynder maa jeg først fortælle hvor glad jeg blev over gennem Far at høre at Dit Arbejde kom i Transac. og ikke i Proced.; jeg maa nemlig tilstaa at jeg har løjet lidt for Dig (men ikke i nogen ond Hensigt) naar jeg stadig har sagt at jeg synes P. var lige saa godt som T., jeg glæder mig umaadelig til at se min store og kloge Broders Arbejde i det smukke Udstyr. Endelig maa jeg bemærke at jeg ikke før har vidst, at Du var en saa eminent Brevskriver, selv om jeg altid har vidst at Du var en storartet Blomsterindpakker.
1v
|Naa men nu til mig selv. Om Holland vil jeg fatte mig i Korthed og kun
meddele 1) at Rembrandtsalen i Museet i Haag var noget af det
vidunderligste man kan tænke sig (vi maa se engang sammen at gøre en Tur til
Holland) 2) at jeg slap derfra med fuldkommen hele Lemmer 3) at jeg var en
forfærdelig morsom Automobiltur (med en Hastighed af indtil 68 Kilometer i Timen)
til Leyden og endelig 4) at det var en virkelig morsom og
vellykket Tur trods de ret følelige Nederlag. Så kommer Turen til Göttingen, som jeg
skal behandle lidt vidtløftigere om end det maaske bliver noget springende. Lad os
begynde med det vigtigste, Personerne.
1) Landau, en videnskabeligseret Richard Strelitz, som jeg skrev til Mor, umaadelig dygtig, ikke overvældende original, en lidt vel ivrig
og stræberrig Personlighed, der ikke er mig ganske sympatisk, en Mand hvis
Forelæsninger sikkert er udmærket gennemarbejde 2r
|meget fuldstændige og
lærerige, men vist ikke præget af den virkelige Begavelses Overdaadighed (dette
særsk. Punkt hypotetisk, da jeg endnu ikke har hørt nogen Forelæsning, idet Semester
ikke er begyndt endnu). Jeg har allerede haft en Del med L. at gøre, skrevet et Par
Breve til ham, været til Aften hos ham o.s.v.
2) Klein, en betydelig Personlighed, smuk
overlegen harmonisk veltalende men sig maaske noget vel sine Fortrin bevidst; har
kun set ham i Math. Gesellschaft
hvor jeg talte et Par Ord med ham; faar desværre ikke hørt hans
Forelæsninger (over Mekanik) da de falder samtidig med Landau’s.
3) Rosinen i
Pølseenden, om jeg tør være saa fræk; Hilbert kender ham endnu jo næsten slet ikke men synes storartet om
ham 2v
|i første Øjeblik noget uanseelig og kan let ganske overses men snart
mærker man dog at det er Manden, der leder Göttingens hele Mathematiske Verden, der
med sin store og orginale Begavelse og sin mærkelige alt omfattende Viden og
Interesse behersker at Diskussionen i Göttingen Math. Forening ikke som hjemme hos
os ganske har Tilfældighedens Præg, men altid kommer til at dreje sig om virkelige
og betydelige Spørgsmaal. Jeg glæder mig særdeles til hans Forelæsninger.
4)
Poincarée (Du studser sikkert
ligesom jeg gjorde da jeg hørte at P. var i Göttingen og skulde holde en 6–7
Forelæsninger.) Jeg har allerede hørt 3 Forelæsninger 1) Om Integralligninger 2) om
deres Anvendelse paa Ebbe og Flod og 3) om deres Anvendelse paa elektriske Bølger.
Jeg har moret mig meget ved at høre 3r
|dem, men tør desværre ikke sige at
jeg naar undtages den første har forstaaet stort meget af dem, navnlig af deres
fysiske Del. Jeg kunde have undt Dig at høre dem, Du havde sikkert haft stor
Fornøjelse deraf. P er ganske anderledes end jeg havde tænkt mig ham efter det lidt
jeg kender af hans Arbejder. Han taler langsomt og lidt besværligt (maaske ogsaa
fordi han taler paa Tysk) har slet ikke Franskmandens sædvanlige Bevægelser og
livlige Mimik (Du skulde se en Franskmand i mit Spisepensionat hele Hovedet Bevæger
sig naar han taler, i Retning af Læbernes Bevægelsers Størrelse er han min fuldkomne
Modsætning.) Jeg glæder mig meget til at høre P.’s næste Foredrag om Kantor’ske
Tal. Der ventes en livlig Diskussion med
Zermelo. P benægter som Du maaske
har 3v
|hørt fuldkommen Mængdelærens Berettigelse og Mening og medens
Zermelo gaar til den modsatte Yderlighed. Jeg indtager i al Beskedenhed samme
Standpunkt som Holberg i jeg tror “Uden Hoved og Hale”
.
5) De yngre Studerende er jeg hurtig færdig
med, da jeg endnu ingen kender; jeg talte dog i Gaar lidt med en ung Russer, der med
ægte russisk Stemning om jeg saa maa sige sværmer for Mathematikken. Han virkede
meget indtagende men nærmere kender jeg ham slet ikke. –
I Morgen skal til Middag hos Prof. Verworn, hvad jeg glæder mig til. – Jeg tilbragte en meget 4r
|behagelig Fødselsdag og fik saamange Kort og Breve, saaledes fra
Eva og Hans,
Rigmor, Adda
Max
og hvorover var jeg meget rørt fra Betty Meyer. – Det
er sandt lad mig fortælle lidt om de fysiske Professorer som jeg har set i
Math. Gesellsch.
1) Voigt gør et
udmærket Indtryk en fuldstændig og meget indtagende Vildmand og vist meget
dygtig.
2) Riecke og Simon meget vigtige og vist ikke meget
betydelige.
3) Astronomen Schwarzchild, vist en meget dygtig math. Physiker.
4v |Jeg er meget fornøjet med Pensionat og Spisekvarter. Her er meget smukt i Omegnen, hvor Foraaret er i Færd med at rykke frem. Jeg bor paa en smuk Villavej i Byens Udkant (Byen er forøvrig ikke meget stor, som Aarhus). Jeg har 2 rare Værelser med store Vinduer ud til Vejen. Jeg kan meddele Dig en Masse mere eller mindre værdifulde Raad naar jeg engang kommer hjem, og Du vil kunne undgaa en Række Taabeligheder som jeg har begaaet fra hele Familien paa Grund af Ukendskab med tysk Studenterliv. Nu Farvel for i Dag. Jeg har jo endnu næsten ikke haft noget at meddele men skriver snart nærmere og forhåbentlig med mere Indhold. Har i disse Dage læst Wilhelm Meister han er dog navnlig første Del vidunderlig almenmenneskelig og rig. Levvel lille Nebuve og hils Familien Mølgaard mange Ga.
