Kun 2 Linier, for at meddele Dig at det opkastede Spørgsmaal om der fandtes Funktioner o.s.v. – viste sig ved nærmere Eftertanke at være meget let besvarligt, idet jeg har dannet et saadant Eksempel Insummabilitet fører altsaa ikke altid til den nærmeste Singularitet men altid til den Grænselinie, der skiller de Stykker af Planen for hvilke Funktioner naar jeg gaar til Vejrs efter en Ordinat er mindre end \(|t|\) en eller anden Konst. og de 2v |Stykker af Planen, hvor den ikke er det. Dette kun, for at Du ikke skal have mig mere i Hovedet men helt være i Fred og Ro. Tusind Hilsner og gode Ønsker om en rar Eksamensbesvarelsestid. Tag den vel med Ro i Begyndelsen, men begynd ikke for sent med at skrive, saa at Du maa jage til Slut. Hils Mor og Far mange Gange.
P.S. Jeg maa lige fortælle Dig følgende for dem der overværede det forfærdelige morsomme Svar Hilbert i Morges gav 2 frygtelige Damer, der arbejder "i Fælleskab” paa en Doktorafhandling om 6. Grads Kurver og vist ikke har Spor Begreb om hvad det drejer sig om men altid siger at det gaar 1v |storartet; jeg stod tilfældigvis ved Siden af, da de atter, hvad de altid gør ved enhver Lejlighed anfaldt Hilbert. Da han spurgte, hvordan det gik, sagde den ordførende “Udmærket”. “Nu mangler vi hver 2 Vanskeligheder, som vist ikke kan være saa umulige at komme over.” Hilbert svarede da “Det var da morsomt, saa kan De jo løse den ene før Frokost, den anden før Middag og saa endda komme til at holde fri i Aften.” Noget saa, hvad man i Fodboldsproget vilde kalde “lammet” som “de Vanskelige Damer” som de overalt hedder skal man vanskelig finde.
2r |Da jeg endelig er kommen til Anekdoter maa jeg ogsaa fortælle følgende som Professor Reniger fortalte i Gaar i M.G. og som virkelig er morsom, ligesom han bestemt paastod, at den var sand. “Den forrige østerrigske Kejser havde fra Japan faaet foræret en Stok med et forfærdelig fint Elfenbenshoved, udskaarne Figurer o.s.v. Samme Kejser morede sig desuden med at snedkerere i “sin Fritid”. En Dag kommer hans adjudant ind i Snedkerværkstedet og finder Kejseren i Færd med at dreje, eller save, Spidsen af det fine Stokkehoved. “Men hvorfor gør De dog det Deres Majestæt?” “Stokken var mig for lang.” “Men hvorfor saver Deres M. saa dog ikke noget af for neden”. “Fæhoved, Stokken var ikke for lang forneden, men for oven”.
Nu Farvel for alvor. [Tegning af en tændstikmand]
konv |
