Tak for Dit Kort. Jeg haaber at Du rigtig udhviler Dig og nyder Tilværelsen. Vi havde en rigtig hyggelig Juleaften. Lilly kom ikke da hun i Forvejen var indbudt til Tante Natalie. Om Morgenen første Juledag var den unge Lautrup og jeg ude og køre paa Slæde i Ulvebakkerne. Ingen af os var synderlig drevne, saa vi trillede hele Tiden enten med eller uden Slæden, men aldrig siddende paa den, nedad det 1v|meste af Bakken. Vi blev begge saa vaade at Du slet ingen Begreb kan gøre Dig derom. Vi kunde bogstavelig talt vrides. Vi kørte derefter i Kane til Hellerup og videre med Sporvognen hjem, hvor vi ankom i en sørgelig stivfrossen Tilstand. Jeg haaber at Dine Slædeture maa forløbe mere normalt. Vi har i disse Dage det skønneste Vejr man kan tænke sig. Jeg har hver Dag været ude paa Landet, hvor alt er dækket 2r|med Sne. I Dag var Lautrups, Hansens, Far og jeg i Dyrehaven og spiste Frokost paa Eremitagen, og gik derefter en dejlig Tur over Fortunen til Klampenborg. Jeg holder fuldstændig fri i disse Dage, men i Morgen begynder Fliden igen. Jeg vil se hurtigt at faa læst de 3 Afhandlinger i Annalen. Jeg har nu orienteret mig saa meget i dem, at det vist vil gaa let! Det kan blive morsomt, naar Du kommer 2v|hjem og vi igen begynder at læse sammen. Jeg tror de næste 2 Afsnit vil være meget morsomme. – Jeg vil se at faa en Spillelærer blandt Eleverne paa Musikkonservatoriet; det er vist en god Idé. Jeg skal hilse Dig fra Henrik og Aage Poulsen, Heerup og Weber, fra hvilke jeg har faaet Julekort. Nu Farvel for i Dag. Hils Moster Hanne og Rigmor.