Jeg synes ikke jeg kan gaa til Ro, før jeg endnu i Aften endnu engang har faaet sagt Jer, hvor usigelig glad og lykkelig jeg er paa begges to’s Vegne og ogsaa fordi det har formet sig saaledes, at jeg kunde faa Lov til at være med til at se Jeres saa store og rige Lykke blive grundlagt den Lykke, som jeg jo saa sikkert ved vil udstrække sig over Jeres hele Liv. – Vi havde en forfærdelig rar Tur ind til København og I kan jo nok tænke Jer om hvem 1v |vore Tanker kredsede. Kære Margrethe, vil Du hilse Dine Forældre 1000 Gange fra mig og takke dem for al Deres saa store Venlighed imod mig, og ogsaa hilse Niels Erik og Rub mange Gange.
