1000 Tak for Dit Kort forleden og Dit Brev i Gaar. Det er forfærdelig morsomt at Du tror det gaar fremad nu med Skriveriet; jeg kan jo heller ikke nægte – og nu maa Du undskylde at jeg giver mig til at præke lidt – at det vilde være forfærdelig morsomt om Du kunde komme rigtig 1v|langt med Dit Arbejde derovre; – morsomt og det af overordentlig mange Grunde baade for det ene og for det andet. Og jeg kan heller ikke tænke mig andet end at Du maa kunne faa det i alt væsentlig færdigt, naar Du blot prøver paa at begrændse Dig lidt og saa skriver løs.

Ja undskyld at jeg skriver til Dig i den latterlig vigtige Tone; men jeg ved at Du for2r|staar at jeg netop gør det, fordi jeg føler mig saa lille baade ved Siden af Dig og af Dit Arbejde, og vilde synes det var saa forfærdelig rart om Du kunde gøre Din Afhandling færdig inden altfor længe, som sagt baade af den ene og af den anden Grund. –

Herovre gaar det os alle storartet. Jeg synes Margrethe har det meget bedre og tror at Faber er storartet.

2v|Jenny er forfærdelig glad over Stillingen hos Schouv’s; som alle siger er nogle udmærkede og tiltalende Mennesker. Hun rejser vist i Begyndelsen af Januar. – Jeg glæder mig rigtignok til at se Dig igen til Julen. – Jeg kunde næsten have Lyst til at rive dette Brev itu, men nu faar Du det alligevel tillige med 1000 kærlige Hilsner