I maa ikke være kede af at I ikke har hørt fra mig saa længe. Jeg har det saa udmærket, men jeg har saa nødig villet skrive, for det er endnu ikke gaaet saa hurtigt med mit Arbejde, og jeg har stadig fra Dag til Dag haabet at det skulde gaa lidt bedre. Thomson har nemlig hidtil ikke været saa nem at have med at gøre som jeg troede den første Dag. Han er en ganske storartet Mand saa utrolig klog og fantasirig (Du skulde høre en af hans elementære Forelæsninger) og overordentlig venlig; men han har saa umaadelig travlt med saa mange Ting, og han gaar saadan op i sit eget Arbejde, at han er meget vanskelig at komme til at snakke med. Han har endnu ikke haft Tid at læse i min Afhandling, og jeg ved endnu ikke om han vil gaa ind paa min Kritik. Han har kun nogle Gange snakket lige et Par Minutter med mig derom, og det kun været om et enkelt Punkt, 1v |nemlig om min Kritik af hans Beregning af Absorptionen for Varmestraaler. Du husker maaske, at jeg bemærker, at han i sin Beregning af Absorptionen (i Modsætning til Emissionen) ikke tager Hensyn til den Tid, der medgaar til Sammenstødene, og at han derfor finder en Værdi for Forholdet mellem Emission og Absorption, der for smaa Svingningstider er af en urigtig Størrelsesorden. Thomson sagde først, at han ikke kunne indse, at Tiden for Sammenstødene vilde have saa stor Indflydelse paa Absorptionen; jeg søgte at forklare det, og gav ham den næste Dag en Beregning af et meget simpelt Exempel (et Exempel der svarede til en af hans Beregninger af Emissionen), der meget tydeligt viste det. Jeg har siden kun lige talt et Øjeblik med ham derom for en Uges Tid siden; og jeg tror nok, at han synes at min Beregning er rigtig, men jeg er ikke sikker paa at han ikke mener, at der kan tænkes en mekanisk Model, der kan forklare Varmestraalingsloven ud fra de almindelige elektromagnetiske Love, hvilket imidlertid er indlysende, at man ikke kan, hvad jeg jo indirekte har bevist, og hvad i øvrigt senere er bleven direkte bevist af McLaren (nedenfor). Thomson er, som jeg tidligere har skrevet, umaadelig rar at snakke med, og jeg har været saa glad for det hver Gang; men Vanskeligheden ligger i, at han ikke har nogen bestemt Tid, og man derfor maa forstyrre ham midt i hans Arbejde (han har meget lidt Ro), han er til Trods 2r |derfor meget venlig; men naar man har talt et Øjeblik med ham, kommer han til at tænke paa et eller andet af hans egne Ting, og saa gaar han fra en midt i en Sætning (de siger her, at han vilde gaa fra Kongen, og det betyder noget andet i England end i Danmark) og saa har man Indtrykket af at han glemmer en indtil man næste Gang drister sig til at forstyrre ham. Jeg har endnu heller ikke faaet talt med andre, undtagen med nogle unge studerende der intet kender; jeg har 2 Gange forsøgt at tale med Jeans efter hans Forelæsning (den sidste Gang tog jeg Udgangspunkt i noget han havde sagt i Forelæsningen og som jeg ikke syntes var helt rigtig), han var meget venlig, men er meget tilbageholdende og har hver Gang sagt, at han vilde vente til Afhandlingen foreligger paa engelsk. Om Offentliggørelsen af Afhandlingen ved jeg endnu ikke noget helt bestemt, jeg har talt med Thomson et Par Gange om det (jeg vilde i Begyndelsen vente indtil han havde læst den) den ene Gang for 14 Dage siden og den anden Gang i Lørdags, og han har lovet at han skal høre om der er Mulighed for at den kan komme i Transactions of Cambridge Philosophical Society. Der er sikkert ikke Mulighed for at faa den i Royal Society, jeg har talt med Larmor (Sekretær i Selskabet; jeg havde Introduction til ham fra 2v | Knudsen, og han har været umaadelig venlig imod mig) og han mente at det var udelukket ikke fordi den var offentliggjort paa Dansk, men fordi den indeholdt Kritik af andres Arbejder, og Royal Society holder det for en ubrydelig Regel ikke at optage Kritik, der ikke tager Udgangspunkt fra deres egne Offentliggørelser. Det var storartet, om jeg kunde faa den i Cambridge Transactions, der vilde den komme hurtigt og det begynder at haste; der er allerede siden den danske Offentliggørelse kommen 2 lange Afhandlinger i Phil. Mag. om det samme Emne, og som naturligvis ikke kender min Afhandling. Af dem er der ikke meget Mening i den ene, der bygger paa Wilsons Resultater; men den anden (af McLaren) er ganske udmærket, og giver et Resultat der er mere almindeligt end et af mine; han har nemlig beregnet Forholdet mellem Absorption og Emission for alle Svingningstider ud fra Betragtning af det Tilfælde, hvor Elektronerne antages at bevæge sig uafhængigt af hinanden i et stationært Kraftfelt. Et Resultat der dog nærmest kun har teoretisk Interesse, idet det, som jeg omtaler, jo kun er muligt at bringe Overensstemmelse med Erfaringen til Veje, for de lange Svingningstiders Vedkommende. Da jeg nu har fortalt saa meget om det andet maa jeg vel ogsaa fortælle lidt om Laboratoriet. Ja det er endnu ikke gaaet saa hurtigt der heller. Jeg arbejder med at prøve 3r |at frembringe en Katodestraaleudladning ved Hjælp af positive Straaler, et Fænomen som Thomson engang har iagtaget. Jeg har endnu ikke kunnet faa Fænomenet rigtig frem, men tror at det begynder at hjælpe. Jeg ved ikke om Thomson mener, at jeg skal arbejde videre derpaa, naar jeg har set det, og hvad han i saa Tilfælde har tænkt sig at jeg skal gøre ved det, eller om jeg derefter skal begynde paa noget andet. Du synes vist at det gaar meget langsomt, men det er ikke saa let i Begyndelsen at finde sig til Rette i Cavendish Laboratoriet, hvor der er en saadan Uorden og saa lidt Hjælp til saa mange (jeg gaar sammen med 15 unge Mennesker); alle de, jeg har talt med, har sagt at det faldt dem saa umaadelig vanskelig at faa rigtig begyndt, og det er maaske gaaet særlig langsomt med mig, fordi jeg har saa mange forskellige Ting at spørge Thomson om, og det er aldeles umulig at faa talt om mere end en Ting, hver Gang man for 3v |styrrer ham. Men jeg har jo ogsaa kun gaaet 3 Uger paa Laboratoriet og jeg har i den Tid i hvert Tilfælde blandt andet lært selv at sætte et Glasapparat sammen, hvad jeg er meget glad for. Jeg hører en hel Del Forelæsninger (2 om Dagen). Jeg hører Forelæsninger af Larmor og Jeans om forskellige Afsnit af Elektricitetstheorie, de har hidtil været temmelig elementære, men jeg tror at de bliver meget interessante. Og saa hører jeg 2 Rækker Forelæsninger af Thomson; en elementær Række (Properties of matter) der er umaadelig morsom og er ledsaget af de smukkeste Experimenter, man kan tænke sig; og en for mere viderekomne, den er umaadelig interessant, han beskæftiger sig for Øjeblikket med sine egne allernyeste Anskuelser om Elektriciteten; han indtager et Standpunkt der kan karakteriseres som en forholdsvis ringe Modification af den gamle Maxwellske Theorie. Jeg er desværre ikke nok inde i det, men dersom jeg var lidt mere inde i det, tror jeg, at jeg skulde mene, at hans Beregninger ikke paa alle Punkter er helt rigtige. Jeg skal se at komme rigtig ind i det, men jeg er ikke sikker paa at det bliver foreløbig, for jeg har saa ringe Tid til at læse. Jeg er begyndt at læse en 4r |tyk Bog af Jeans “Electricity and Magnetism” for at faa opfrisket mine Kundskaber og komme lidt ordentlig ind i det altsammen, men jeg er i det hele taget bange for at jeg ikke faar Tid til meget af den Slags, dersom jeg skal gøre noget ordentlig ved mit Arbejde paa Laboratoriet, og saa har jeg forløbig en Del Arbejde med min egen Afhandling; jeg har truffet en umaadelig elskværdig ung Mand (Mr. Owen) paa Laboratoriet, der har været saa venlig at ville se den igennem for mig; han gør det meget grundig, men har haft saa daarlig Tid selv, at vi nærmest er gaaede i Staa, og dersom det ikke snart kommer i Gang igen, maa jeg se at faa det ordnet paa anden Maade.
Jeg har det ellers storartet, og ser en Del Mennesker der alle har været saa rare imod mig. Jeg var i Tirsdags til Middag hos Thomson, der var umaadelig fint og jeg havde en Datter af Darwin til Bords, men jeg kunde jo ikke sige mange Ord, og den Konversation der pumpes ud af mig, minder mig altid om Franskmanden hos Potsnap, blot at de Folk jeg har truffet, er saa meget elskværdigere og finere end Potsnaps. Jeg var i Søndags til Lunch hos Prof. Sorley (Høffdings Ven) der har et umaadelig tiltalende Hjem, og jeg 4v |besøgte i Lørdags Littlewood, der indbød mig til at komme til lunch hos sig paa Fredag (dersom der er noget jeg skal sige til ham fra Dig, kan jeg vist lige naa at faa Svar, dersom Du skynder Dig).
Jeg har været lidt træt i nogle Dage, men det er alle her, det kommer af Klimaet, det har været som i et Dampbad næsten en hel Maaned. Alle Folk jeg har talt med siger, at det er aldeles nødvendig i Cambridge at drive en eller anden Sport (de fleste Folk ser virkelig saa søvnige ud, at jeg slet ikke blev forbavset, da en Student sagde til mig “det er nødvendigt at drive Sport for man maa i hvert Tilfælde gøre een Ting energisk her i Cambridge”), jeg har derfor meldt mig ind i en Fodboldklub, og glæder mig meget til at begynde en af de allerførste Dage. Ja Harald, det var et langt Brev, men jeg tror ogsaa at det var det meste, af hvad jeg kunne fortælle. Jeg vil kun gerne til Slut sige, at Du jo nok forstaar, at det gaar mig saa godt, og at jeg saa udmærket forstaar, at alt i Begyndelsen maa gaa lidt langsomt, men jeg skal søge at drive det saa hurtigt som det paa nogen Maade er muligt. Jeg har skrevet om det altsammen, fordi jeg syntes at I engang maatte have Besked paa jeres Spørgsmaal. Jeg er saa glad fordi jeg har gjort det (dog kun dersom Du og Mor vil forstaa, at det gaar mig saa godt) for nu kan 5r |jeg saa meget bedre skrive om alt til jer, nu da I ved, hvordan jeg har det i Øjeblikket, og jeg glæder mig allerede til at skrive om alle de Fremskridt i Hurtigheden, som jeg føler vil komme allerede i de allernærmeste Dage, ja maaske allerede førend I faar dette Brev.
