af Niels Bohr (2021)   Redaktion: Niels Bohr Arkivet (2022)  
forrige næste

1912. 9. januar.

Brev? fra Harald Bohr til Ellen Bohr

A København, Niels Bohr Arkivet, Harald Bohr Correspondence, HBC-BOHR-120109f. Brev skrevet egenhændigt af Harald Bohr og Niels Bohr. På konvolutten: Fru Professorinde E. Bohr, 37 Stockholmsgade, Copenhagen, Denmark

Kære Mor!

Vi er nu rigtig installerede i Cambridge. Vi var i Morges en Tur igennem Byen og Niels hilste lige paa Thomson. I Eftermiddag var vi i et vidunderligt Vejr en Fodtur i Byens Omegn, det var forfærdelig morsomt at se et rigtigt engelsk Landskab. Nu til Aften har vi været til Dinner i Trinity College; jeg var 1v |Niels’s Gæst; Niels og jeg var de eneste ved Bachelor’s Bord; da term ikke er rigtig begyndt endnu; vi fik en frygtelig fin Mad og blev bevogtede af en hel Skare Tjenere, hvoraf den ene ufravendt stirrede paa os hele Tiden, for i det Øjeblik vi var færdige at kunne snuppe Tallerkenen; der var en Del Undergraduates som sad ved et lavere Bord; vi maatte vente lidt efter at vi havde spist færdig, da en Bachelor ikke kan forlade sit Bord, før 2r |alle Undergraduates er gaaede. Hardy og Littlewood er ikke komne endnu; den første kommer i Morgen.

Det var omend selvfølgelig og mer end morsomt at Niels fik Carlsbergfonden – men (Niels er saa dum at bede mig skrive om det) han vilde gerne snart (jeg tilføjer meget snart) have nogle Penge sendt over; da alle Folk i England har saa mange Penge er Livet (det har Pip ogsaa selv maatte føle) meget dyrt her ovre selvom man ikke (som Niels) 2v |næsten har nogen Udgift ud over det nødvendige og i sig givne (som Kollegiepenge, Kortpenge o.s.v.). Jeg tror han vilde blive meget glad over at faa sendt 50 Pund (hvis Du tør for Trier !); jeg ved ogsaa selv fra tidligere at det er rart at have Pengene i større Portioner og saa efterhaanden tære af dem end stadig at maatte bede om flere. Niels vilde gerne tilføje et Par Ord derfor Farvel og 1000 kærlige Hilsner til Dig, Margrethe, Moster Emma og Moster Hanne og Jenny naar Du skriver til hende.

Din egen
Harald.
Kære Mor!

Jeg er saa glad for at jeg fik Pengene. Du maa ikke være ked af, at Du hører saa lidt fra mig nu mens Harald er her. Du var vist ogsaa forberedt paa det. Jeg behøver vist heller ikke at sige hvor morsomt det er at have ham.

1000000.... Hilsner fra Din
Niels
konv |