Allerførst 1000 kærlige Hilsner og Tak, ogsaa for Dit Brev og den morsomme lille Billedpakke, som jeg blev saa glad for. Jeg tænker ofte paa 10 Eltisley Avenue og I should often like at komme et lille Svip over og sidde rart ved Kaminen (A propos: jeg haaber Du har faaet købt en Lampe, ellers skulde Du gaa ud og købe en allerede i Dag). Du kan tro det er morsomt for mig rigtig at kende de Omgivelser hvori Du lever; jeg synes helt jeg kan følge Dit daglige Liv: forbi den taabelige Mand paa Hjørnet, for én Penny Daily News og videre hjem gennem de snavsede 1v |Gader. Hils Owen, Biddey og Matematikerne mange Gange fra mig, hvis og naar Du ser dem.
Jeg var forleden Dag hos Henriques, der som altid var forfærdelig rar og den sandeste trofaste
Ven for hele Familien, som man kan tænke sig. Han talte med Knudsen Dagen efter i Videnskabernes
Selskab. Knudsen vilde ikke rigtig sige noget; han omtalte at han vist selv vilde
beholde Medicinernes Undervisning og sagde at der maaske vilde komme Konkurrence om
Docenturet; blandt mulige 2r
|Ansøgere nævnte han Johansen og Hartmann. Jeg forstaar imidlertid at Knudsen er meget forsigtig med at
tale nærmere om Ordningen, da han jo ikke selv foreløbig har noget at skulde have
sagt, og da han jo ikke kender Henriques saa godt og derfor maaske er bange for at
Henriques skulde fortælle ogsaa andre Mennesker, hvad Knudsen fortalte ham; desuden
er Knudsen sikkert en meget forsigtig Mand. Men det at Knudsen selv vil beholde
Medicinerne kan jeg ikke 2v
|tro betyder andet end at han netop vilde have Dig til at
læse over den teoretiske Fysik. Jeg talte i Gaar med Møllgaard som havde hørt at der
paatænktes (fra Knudsens Side) følgende Ordning. Knudsen beholdt Medicinerne og
ledede Fysikernes experimentelle Uddannelser og Docenturet synes omdannet til et
Professorat (helst ved Universitet, maaske ved Læreanstalten), der skulde holde
Forelæsninger for Polyteknikerne og lede Fysikernes teoretiske Uddannelse. En saadan
Ordning synes jeg vilde være storslaaet for Dig; Du maatte da 3r
|selvfølgelig ogsaa faa
et Laboratorium (som skulde tages fra Prytz). – Men man ved intet som helst sikkert endnu. Sagen om Christiansens Afskedsansøgning har
endnu slet ikke været behandlet i Fakultetet; jeg talte med Niels Nielsen som lovede at holde mig à jour
med alt hvad der skulde ske og som er Dig en tro Ven. Jeg var ogsaa paa Besøg hos Christiansen, han laa til Sengs; han hviler sig hver Dag et Par
Timer midt paa Dagen. Han var forfærdelig rar 3v
|og hørte interesseret om Dig, han
vilde naturligvis intet sige om Fremtiden, og jeg søgte naturligvis ikke at trænge
paa. Naar jeg samler det hele sammen tror jeg:
At Du er fuldstændig sikker paa
til Efteraaret eller i hvert Fald før Jul at faa enten et Docentur eller et
Professorat, men jeg tror der er ikke ringe Sandsynlighed for en Konkurrence. Jeg
har imidlertid paa Fornemmelsen at alle i 4r
|Virkeligheden
ved ikke blot Din selvfølgelige Overlegenhed over de andre mulige Ansøgere men ogsaa
at Du er langt – ikke blot den rareste og bedste – men ogsaa den betydeligste og
klogeste af alle de unge Videnskabsmænd herhjemme, og jeg tror det vil være umuligt
at holde Dig ude.
Naturligvis er der Folk der ikke er Dig venligsindede og som frygter for at Du skal komme ind i Fakultetet, jeg tænker navnlig paa Biilmann 4v |og for en Sikkerheds Skyld maa Du vist, naar Du kommer hjem engang i Sommer, øve Dig paa at holde nogle Forelæsninger. Henriques og jeg har talt om at vi glæder os saa meget til at Du i Sommer i Auditoriet i Bredgade skal fortælle os lidt f. Ex. om Elektronerne. Jeg tror at Du i Virkeligheden vil kunne holde ogsaa fra Talens og Formens Side storartede Forelæsninger, men jeg ved fra mig selv at lidt Øvelse maa der til.
5r |Da jeg talte med Henriques og med Møllgaard, sagde de begge at de troede det vilde være saa overordentlig rart og fornuftigt om Du skrev et, selv nok saa lille i Omfang, experimentelt Arbejde nu ovre i England, ikke fordi noget Menneske tvivlede om Dine Evner til at lede et Laboratorium, men fordi de troede at det var det eneste, Modstanderne kunde finde paa at sige, at Du ganske vist som ganske 5v |ung havde arbejdet experimentelt men at Dine senere Arbejder jo var rent theoretiske og at Dit Guldmedalje Arbejde jo ogsaa allerede var temmelig theoretisk o.s.v. og at det var farligt at overlade Dig Ledelsen af et Laboratorium og saa videre, hvad Biilmann og Consorter kan finde paa.
Som Møllgaard udtrykte sig: det vilde lamme dem fuldstændig, hvis Du nu skrev et
experimentalt Arbejde, for 6r
|saa vilde jo ogsaa den Løgn være slaaet dem ud af Hænderne. Møllgaard talte om Du ikke skulde rejse lidt før til
Manchester for at arbejde hos Rutherford. – Jeg selv tror i
Virkeligheden selvfølgelig ikke at det er Spor nødvendig for at skrive et saadant
Arbejde, men jeg kunde maaske tænke mig at hvis Du nu skrev et saadant hos
Rutherford 6v
|vilde en Konkurrence være umulig at faa i Stand som for i øjnefaldende
uanstændig. Jeg vil imidlertid ikke raade hverken til det ene eller til det andet,
men syntes at det var min Pligt at fortælle Dig det, da Henriques og Møllgaard
troede det vilde være saa fornuftigt. – Hvis der er noget Du vil have Besked om
eller nogen Du gerne vil have et Raad af og som Du synes at jeg skulde spørge 7r
|maa Du
endelig skrive. Jeg synes at Du skal gøre helt som Du selv synes er bedst for Dig.
Jeg glæder mig saa meget til at høre et lille Ord fra Dig ved Lejlighed, naar Du har
tænkt over det.
_______________________
Margrethe bor her endnu og er
utrolig rar for os at have; jeg synes hun er saa rask. Kineseren fra
7v
|
Londons Gader gik udmærket paa mit Gulv, næsten lige saa
godt som paa Asfalten paa Gaden.
- Jeg skal hilse saa mange Gange fra Moster Hanna, jeg var hos hende forleden Aften. Moster Emma har det noget bedre i de sidste Dage og er i saa godt Humør og interesserer sig saa meget 8r |for alt; men er jo ret svag. Det var forfærdelig pænt af Dig at skrive til Tante Otilia. Jenny var her i Søndags og er jo utrolig rask og sød og kærlig.
