Du har jo hørt, om hvordan det er gaaet med min Afhandling; Du maa ikke tro, at det var min Mening ikke at skrive til Dig om det, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg vilde gøre med den; og havde derfor (for ikke at gøre altfor meget unødvendigt Vrøvl) tænkt, først lidt selv at prøve, om jeg let kunde forkorte den og, om jeg vilde synes om det. For at sætte Dig helt ind i Sagen sender jeg Dig en Kopi af Sekretærens Brev og mit Svar. Jeg ved endnu ikke bestemt, hvad jeg vil gøre, jeg 1v |har endnu ikke haft Tid til for Alvor at prøve at forkorte den, men tror i Øjeblikket at det bliver til det; jeg er nemlig ikke sikker paa, at den ikke vil blive bedre (at læse) af det; og det vil koste for meget Arbejde (og et Arbejde, jeg ikke tør indlade mig paa nu) at gøre den saa fuldstændig, at der kunde være nogen Mening i at forsøge paa at faa nogen til at tage den som en Bog. Jeg er klar over, at hvad der skal gøres, det maa gøres meget snart, og skal nu for Alvor prøve paa det. Kære Harald, jeg haaber at Du har det saa rart derude; jeg kunde jo af mange Grunde have Lyst til at komme paa et lille Visit hos Dig; men jeg skal blive saa glad for et lille Ord, om hvordan Du har det (jeg har dog hørt saa meget rart gennem Mor), og dersom Du har tænkt paa noget, som Du tror, at jeg ikke har tænkt paa (jeg er dog temmelig sikker paa, at det vigtigste er først (om jeg kan faa Tid) at prøve paa, hvad jeg skrev; saa snart jeg mærker, hvordan det gaar, skal jeg skrive til Dig).
2r |P.S.1 Jeg var jo i Lørdags i Cambridge med Niels Erik; jeg introducerede ham til Hardy og Littlewood; og de var som altid saa elskværdige, og bad hilse Dig saa mange Gange. Hardy sagde, at han var meget interesseret i at høre fra Dig om sit Brev til Dig (om Approximationerne), han sagde, at han selv havde skrevet, at han ikke ventede Svar, men at han alligevel engang vilde blive meget glad for at høre et Ord om Din Mening. Jeg fortalte dem, at Du ikke havde været helt rask, dels for at fritage Dig for Forpligtelse til at svare, og ogsaa for at ikke Littlewood skulde tage det som et daarligt Exempel, for det tror jeg ikke han kan taale. Han bad os til The den ene Dag (Hardy den anden), jeg kan slet ikke sige, hvor godt jeg synes om ham, men han fik ikke snakket meget Matematik med Niels Erik (hvad derimod Hardy fik den anden Dag), jeg tror, at han er saa beskeden og saa bevidst om sin Uvidenhed, at han ikke havde Mod til det.
P.S.2 Da jeg var i London og skulde hente N.E. paa Banen, gik jeg op til Udgiveren af Phil.Mag., og det havde til Følge, at jeg fik Korrekturen paa den lille Note 2 Dage efter; jeg haaber, at den kommer i næste Nummer.
P.S.3 Jeg haaber, at Du forstaar, at jeg ikke er ked af det, og at dersom jeg skriver den om, saa er det fordi, at jeg er allergladest for det; og at det, det nok mest kniber med, er med min Tid lige i Øjeblikket.
P.S.4 Endnu engang saa mange, mange Hilsner.
The Council of the Cambridge Philosophical Society yesterday considered the reports of the referees on the paper which you presented on November 13th last. The expense of printing so long a paper is one which the Society cannot undertake. They understand, however, that without materially reducing the value of the paper you could cut it down to one-half its length. If you care to attempt this task, and to send it to us again, I think that it would be accepted.
I will send the paper to you when you inform me of your present address.
I thank you for your kind letter of May 7, in which you inform me about the decision of the Council of the Cambridge Philosophical Society regarding my paper. I shall consider the proposal stated in it.
My address is “Hulme Hall, Victoria Park, Manchester.”
