Jeg glemte at lægge Brevet fra i Gaar i Postkasse, og aabner det derfor nu igen for at sige, at jeg vist allerede har maattet ændre mine Anskuelser lidt. Jeg tror vedvarende, at det, jeg skrev jeg havde hittet paa, maaske ikke har saa ringe almindelig Betydning (dersom det vil vise sig at være i Overensstemmelse med Experiementerne) og at det kan forklare forskellige Vanskeligheder i Metallernes Elektrontheori af almindelig Karakter (saaledes den ud fra simple Betydninger uforstaaelige Ting (som Du maaske husker) at Thomsoneffekten tilsyneladende bliver af en urigtig Størrelsesorden, samt at Metallernes Varmefylde ikke er større ved lavere Temperaturer (En Indvending som 1v |Du vist har hørt)); men hvorvidt der er Mulighed for at forklare de mere specielle Ting, der afhænger af de specielle Forhold for Elektronernes Bevægelse i Metallet er en ganske anden Sag. Jeg tror saaledes næppe at de iagtagne høje Værdier for den electriske Ledningsevne hos de godt ledende Metaller, kan forklares udfra de specielle Antagelser jeg har benyttet i §4, nemlig næppe uden at tage Hensyn til Kræfterne mellem Elektronerne, der saa at sige faar dem til at følges ad gennem Metallet. Jeg har lige nu til Morgen læst en noget interessant Afhandling af Stark (en meget bekendt Mand) derom, (han ved ikke at de Synspunkter han benytter til at forklare Forskellen mellem Legeringer og de rene Metaller, for den væsentligste Del er de samme som jeg har benyttet), han giver meget interessante Antydninger af en Forklaring af den electriske Ledningsevne; men han skriver at han ser ikke hvordan det kan benyttes til Forklaring af Varmeledningsevnen; det sidste aner derimod jeg 2r |og tænkte allerede paa maaske at prøve at skrive lidt derom. Nu skal jeg ikke plage Dig længere med alt mit Vrøvl; jeg maa nu lade lidt Tid gaa, og komme lidt til Ro i alle de forskellige Ting. Hvormeget jeg for min Part kan faa ud af det i Aar, det kan jeg slet ikke have nogen Mening om; det vil afhænge af saa mange ydre Forhold, og ogsaa af hvad andre finder paa eller har fundet at skrive om de samme Ting. Jeg føler bare at jeg maaske igen begynder at komme lidt ind i Sagen. Det har været saa rart at skrive om det altsammen til Dig, men Du vil jo forstaa, at det ikke er sikkert, noget af det. Nu Farvel, for nu maa jeg løbe til Laboratoriet.
