af Niels Bohr (2021)   Redaktion: Niels Bohr Arkivet (2022)  
forrige næste

1915. 27. april.

Brev? fra Harald Bohr til Niels Bohr

A København, Niels Bohr Arkivet, Harald Bohr Correspondence, HBC-BOHR-150427f. Brev skrevet egenhændigt af Harald Bohr på eget brevpapir. Brevet har været åbnet af censuren. På konvolutten: Dr. Niels Bohr Esq., 3 Victoria Avenue, Didsbury,Manchester,England

Kære Niels!

Først og fremmest 1000 Tak til Dig og Margrethe for Bogen, som jeg glæder mig til naar jeg faar lidt bedre Tid rigtig at studere, og for Dit Fødselsdagsbrev. –

Hvad angaar Forholdene herhjemme og dermed Planer for de næste Aar, tror jeg at jeg efter at talt med Henriques derom, raader til følgende:

1) Næste Aar at blive derovre

1v |og 2) faa Besøg af mindst en af Familien, maaske allerede til Sommer, gæt af hvem.

3) At ansøge Ministeriet om Forlænglse af Din Orlov (naturligvis forudsat, at Du først har sagt til Rutherford, at Du tænker at blive der næste Aar) og begrunde dette med, at Du er midt i Aarbejde Du overordentlig nødig vil afbryde. Efter hvad jeg forstaar, jeg talte ogsaa et Øjeblik 2r |med Rektor (Prof. Westergaard) som jeg tilfældig traf paa Gaden i Dag derom, vil en saadan Ansøgning sikkert blive bevilliget.

4) Efter al Rimelighed vil Professoratet i theoretisk Fysik foreligge fra September 1916; jeg har netop i Dag været til et Fakultetsmøde (hvortil Docenterne var særlig indbudte) og hvor man vedtog at det Professorat hørte til dem, man abso 2v |lut maatte have nu, og mente at det sikkert vilde komme, da Ministeriet netop har spurgt, hvilke Professorater Universitetet – nu da Lønningsloven nærmer sig – betegnes som absolut nødvendige at faa bevilligede.

5) Henriques mente derimod, at det vist havde ret lange Udsigter med Hensyn til det ny fysiske Institut, men at Du sikkert vilde kunne faa en Assistent og en Mand og nogle Værelser – maaske ude i Byen.

3r |6) Hvis Du søger om Forlængelse af Din Orlov – og det synes vi alle at Du (hvis Du bliver derovre næste Aar, hvad vi alle synes Du skulde) i hvert Fald skal, da man som Henriques siger, aldrig frivillig uden Grund skal bryde Broer af, skulde Du vist gøre det ret snart, da Sagen jo skal passere Fakultet og Konsisto 3v |rium (Jeg skal da til den Tid tale med Knudsen (som taler saa umaadelig venligt om Dig og altid beder mig hilse Dig saa mange Gange) og andre (Dekanen) derom og Westergaard vilde selv gaa op i Ministeriet og forklare dem at det var at betragte som en stor Ære for Landet).

Som før sagt, skulde det, mente Henriques og sikkert med Rette, begrundes væsentlig med at det 4r |vilde være af saa stor Betydning for Dit videnskabelige Arbejde (maaske lidt nærmere angivet) om Du kunde faa Lov til at fortsætte det derovre. –

Altsaa – hvis Du senere vil tilbage dertil, og Du kan tro at foruden Henriques ogsaa visse andre maa knytte Dansen og en lille Herre vilde være lykkelige over at have Dig igen, synes Sagerne at slutte sig overordentlige gunstige – dog 4v |mente baade Henriques, Moster Hanne og jeg at Du hvis Du syntes skulde tale rigtig med Rutherford om alt for rigtig at tænke alt igennem før Du træffer en endelig Beslutning – men foreløbig behøver Du ikke at tage nogen saadan og kan nøjes med at søge Orlov for et Aar endnu. – Naar Du har skrevet en Ansøgning, sender Du mig den nok til videre Besørgelse. – Dette er nok blevet et helt lille Slags Forretningsbrev; næste Gang og meget snart skriver jeg og fortæller om alt andet. Jeg har for Tiden saa travlt med den skidte Bog (Fy!).

3r |Din egen Harald, der ligesom Mof og Jenny sender Dig og Margrethe de kærligste Hilsner