1000 Tak for Dit lange rare Brev. Du ved ikke hvor glade vi begge blev for det. Jeg gør helt som Du raader og sender en af de allerførste Dage en Ansøgning til Dig. Jeg talte straks med Rutherford og han blev saa glad for at jeg kunde blive til næste Aar og lovede at han vilde give mig en Skrivelse som jeg kunde lægge ved Ansøgningen. Jeg har jo rigtignok aldrig tænkt mig andet end at komme hjem igen; jeg havde 1v |allerede begyndt at tvivle paa at det var muligt at blive næste Aar uden at forstyrre alt; og Du derfor forstaar hvor glad jeg blev for Dit Brev. Jeg synes at alt stiller sig saa uhyre rart for os. Jeg er saa glad fordi Du tror at Udsigterne til Professoratet i theoretisk Fysik er saa gode, og jeg tror at jeg skal faa saa meget ud af mit Ophold her næste Aar. Du kan rigtignok tro at vi ogsaa længes efter jer, og at vi vil blive saa ubeskrivelig glade om Du virkelig kunde komme herover og besøge os; men til den Tid maa vi først tale om, hvor sikkert det er at rejse.
Jeg har i lang Tid ikke skrevet til nogen hjemme, da jeg ikke vidste hvad jeg vilde, og paa den ene Side syntes at jeg maatte sige lidt derom, men paa den anden Side saa nødig vilde sige at jeg maaske tænkte mig at blive til næste Aar dersom det ikke blev til noget. Nu er 2r |det jo anderledes, og samtidig med at jeg sender Ansøgningen, skriver jeg rigtig til Hansen. Dersom Du en Dag vilde gaa op og snakke lidt med ham paa Laboratoriet, vilde jeg jo blive frygtelig glad derfor. Vil Du ogsaa hilse Edgar saa mange Gange, han skrev saadan et rart langt Brev og jeg er saa interesseret i hvordan det gaar med alle hans Ting. Hvis Du ser ham, vil Du maaske forklare ham, hvorfor jeg ikke har svaret og sige at jeg skriver den første Aften jeg faar Tid. Hvordan gaar det med Fricke; jeg er saa bange for at jeg plager Dig altfor meget, men jeg har saa skrækkelig Samvittighed. Prof Christiansen skrev forleden saadan et rart og venligt Brev og glæder mig til at svare ham rigtig; meget snart. Jeg ser at dette ogsaa bliver et helt lille Forretningsbrev, men medens Dit kun indeholder Hjælp indeholder mit jo kun Plagen. Aa hvor jeg dog længes efter rigtig at snakke med Dig om saa meget, saa meget andet. Jeg har saa meget i Hovedet og glæder mig saa uhyre til rigtig at faa Ro i Sommer, saa snart Forelæsningerne hører op, d.v.s. om c 2½ Uge. Mine Forelæsninger har taget en Del 2v |Tid, men jeg har ogsaa lært saa meget af dem. Til næste Aar tror jeg at Arbejdet med dem kun vil blive meget ringe, da jeg blot skal holde de samme igen. Jeg glæder mig saa meget til engang at prøve at holde rigtig gode Forelæsninger hjemme, allermest om vi kunde holde nogen sammen. Hvor vilde jeg dog gerne høre rigtig om alt Dit Arbejde og Dine Planer. Tænk om vi kunde mødes til Sommer.
I Dag har jeg ikke Tid til mere, og vil kun endnu engang takke saa meget for al Din Raad og Hjælp. Vil Du ogsaa hilse og takke Henriques, naar Du ser ham, og Moster Hanne, ogsaa for saadant et rart Brev jeg fik fra hende i Dag. Og hvad siger Muf og Jenny dog for at jeg ikke skriver mere. Muf kan dog meget snart vente sig et lille Brev. Jeg haaber at det gaar bedre med Jennys Træthed. Jeg kan jo rent glemme at fortælle at Margrethe er i London nogle Dage paa Besøg hos Classen’s. Mr. Classen har faaet en bedre Stilling i London. Det var saa venligt af dem at bede hende, og jeg er saa glad for at hun tog derned. Vi kom jo ikke til Richardson , da hans Familie ikke er rask. Margrethe var saa lykkelig over at Dit Brev kom lige før hun tog af Sted. Vi havde rigtignok været spændte derpaa.
Jeg er saa glad for at se alt hvad Aviserne skriver om Dit Fodboldspil (Moster Hanne sender dem), men jeg længes jo rigtignok saa meget efter at kunne se det selv.
