Har lige haft en 3-Time lang Samtale med Trowbr. (Ulla og jeg skal der i Morgen til Middag). Mageløs direkte, tiltalende og udmærket Mand. Han er saa interesseret og begejstret for Dig (og jeg har paa Fornemmelsen at han har ført lidt af denne Velvilje over paa mig).
1) Jeg takkede mange Gange fra Dig, og fortalte om at Institutet ikke fik større formel Aabning, men lille Skrift. Han synes det var udmærket (hvis Højtidelighed vilde han være kommen, men jeg sagde, han endelig maatte komme snart alligevel engang). Fortalte om, hvor ivrige Rose og de andre havde været for at hjælpe Dig, og at han (Tr.) derfor straks havde stillet ogsaa formelt Forslag; gaaet igennem; behøvede kun at 1v |sende ham Regningen for Apparater eller Installationer.
2) Courant, Beskov o.s. alt paa bedste Maade. Jeg tror Göttingen faar sit store Institut.
3) Men nu kommer jeg til en Sag, nemlig Brøndsteds, som Brøndsted nu har faaet helt galt i Halsen, og som gør mig overordentlig ondt for ham. – Jeg fremstillede Sagen, som Du havde fortalt mig, idet jeg understregede, at jeg jo ikke havde noget direkte med den at gøre, men at da jeg skulde til Paris, hvorhen man synes det naturligt, om jeg underhaanden vilde høre om hans Mening om Projektet. Han var meget ivrig for at tale med mig om det, men sagde, at han 2r |troede ikke, at Int Education Board havde tænkt at give Brøndsted en ny Bygning. – Han forklarede udførligt, I.E.B.’s Stilling til København: Hvor lykkelige de havde været for at kunne hjælpe Dig hvor glade (dog ikke fuldt saa glade som i Dit Tilf) de var for at hjælpe Biologerne (hertil vilde I.E.B. dog sikkert ikke selv have taget Initiativet, men dette var jo taget af et andet Board). Men at han troede, I.E.B. ikke syntes, at de kunde gøre mere for Univ. i København – han tilføjede dog, at de ved enhver Lejlighed vilde støtte Dig yderligere – og sagde, at de jo ikke efterhaanden kunde opbygge hele Kbhvn’s Universitet, uden at de maatte gøre noget lignende for saa mange andre Steder. Jeg blev naturligvis i højeste Grad 2v |ked af det, og sagde, at hvad der “troubled me” var ikke at I.E.B. saa saaledes paa Sagen, men at jeg havde forstaaet, at Sagen allerede var langt fremskreden, og at Initiativet var taget i Amerika og at der forelaa et Slags Tilbud. Vi saa saa sammen alle Sagens Akter igennem. Det begyndte med, at Richards, som havde hørt om Br’s daarlige Forhold, bad Br. skrive nærmere om det til ham. Dette gjorde Brøndsted og forklarede sine daarlige Arbejdsforhold. Denne Skrivelse fra Br. sendte Richards til I.E.B. med en Skrivelse fra sig selv paa faa Linier, som kun henviste til Br’s Brev om de daarlige Forhold. Saa havde Rose skrevet til Tr., om han naar han kom til Kbh. vilde tale med Br. og se paa Forholdene. Dette havde Tr. gjort.
