Margrethe og jeg sender Dig og Ulla saa mange Tanker i denne tunge Tid, hvor vi alle savner jer mere end vi kan sige. Naar jeg aldrig før fik skrevet til Dig, ja, hvad jeg er saa ked af, ikke engang fik takket Dig for Brevet til min Fødselsdag, som jeg var saa rørt og glad for, er det jo ikke fordi jeg ikke stadig savnede Dig saa meget, ligesom Mor og vi alle gjorde, omend vi var saa glade for at høre, hvor rart I havde det derovre, og haaber at Rejsen maatte blive den virkelige Forfriskelse, som Du har trængt saa længe til. Men det har jo gjort os saa ondt at I skulde faa den store Sorg, mens I var saa langt borte. Hvor var det sødt af Dig, at Du svarede straks paa mit Telegram, det var næsten som vi havde jer blandt os alligevel. Om Mors sidste Dage kan jeg jo ikke sige noget bedre, end at hun, som jeg søgte at udtrykke i Telegrammet, var helt sig selv til det allersidste. Altid var I og vi andre i hendes Tanker; halvt levede hun jo i Amerika; ligefra i hendes Barnelege med Ernest til i hendes Raadslagninger med Moster Hanne, hvis Styrke og Kærlighed til Mor og os andre jo næsten har gjort hende til et Forsyn for os alle. Mor talte aldrig om sit Helbred, aller højst for at forsikre at hun havde det saa godt; og selv om det ikke var sandt, er det dog den største Trøst for os alle at tænke paa at hun blev forskaanet for de store Smerter, der vist vilde være kommen, om den Sygdom, som hun bagefter viste sig at have, var trukket ud. Jeg mener jo ikke alene, at hun selvfølgelig til det sidste var det samme bundløst kærlige Væsen, som vi skylder mer end Ord kan sige, men som jeg telegraferede bevarede hun det mest velsignede Humør; ja i den sidste Tid, hvor hun blev liggende hele Dagen og som hun kaldte det “samlede Kræfter” var hun næsten 2r|muntere end ellers og spøgte med alle, der kom og besøgte hende. Selv i de allersidste Dage, hvor hun jo var meget svag modtog hun Besøg, og havde endda den Eftermiddag, der gik forud for Natten, hvor hun døde, en lang og spøgefuld Samtale med Valdemar Henriques, der i denne Tid, som altid, har været rørende trofast og hjælpsom mod Mor og os andre; hvor han har ofte spurgt til Dig siden Du rejste, og altid sagt hvor meget hun savnede Dig og jeres Disputter. Henriques var den sidste med hvem Mor talte længere sammen; jeg skulde være kommen om Aftenen men hun følte sig saa træt, at hun gennem Sine bad mig vente til næste Morgen. De sidste Ord Mor talte var om sin Medicin med en rar Sygeplejerske, der efter Dr.A Ryders Raad var kommen Dagen før; nogle faa Timer senere var hun bevidstløs og vaagnede aldrig op mere. Før hun gik helt bort, var Moster Hanna, Jenny, Margrethe og jeg tilkaldt, og sad med Ryder og Sine hos Mor til det sidste fredelige Suk. Hvor har vi alle Grund til at være Sine taknemmelige for al hendes trofaste Støtte og kærlige Forstaaelse af Mor. Ogsaa for Ryders Finhed og Nænsomhed var Mor altid saa glad. Den næstsidste Eftermiddag havde Mor Besøg af Ole Chievitz, der egentlig efter Aftale med Ryder kom for at undersøge Mors Helbred; vi var jo alle begyndt at blive meget ængstelige for Mors Kræfter, efter et pludseligt Svaghedsanfald, Mor havde haft Dagen før. Ole fik imidlertid slet ikke Lov til nogen Undersøgelse, men fik kun en rar og munter Samtale med Mor om alle mulige andre gamle og nye Ting. Til os andre sagde Ole derfor, at han ikke troede, der var nogen overhængende Fare, men at han syntes, at hun var ganske den samme, som da han sidst besøgte hende i Ahlefeldtsgade. Hvor var det forøvrigt dejligt at Mor det sidste Aar havde den rare lyse Lejlighed, hvor der var virkelig Plads til alt, og hvor hun kunde ligge i sin Seng og nyde Belysningen paa Himlen udover Fælled-3r|Parken. Jeg sad hos hende og glædede mig derover Aftenen før, da hun var kommen lidt til Kræfter igen efter Svaghedstilfældet. Det er det mest henrivende Minde for mig; Mor hvilede sig sommetider og spøgte sommetider; vi sad i Mørkningen og tav ofte stille og talte imellem om løst og fast. For mig var det helt som i gamle Dage i Bredgade, naar Mor om Aftenen, da vi var smaa, fortalte os Historier i Dagligstuen, mens Far sad og arbejdede i sin Stue ved Siden af. Hvor har vi Børn mange dejlige Minder sammen; og med Margrethe og Ulla og Børnebørnene, som Mor til Slut jo talte mest om; og med Moster Hanne, der, da jeg i Forgaars sammen med hende kørte ud med Mors Kiste til Krematoriet, talte saa smukt om hvordan hun havde fulgt Mor hele Livet og elsket hende. Jeg er saa taknemmelig for at Ole Chievitz, der holdt saa meget af Far og Mor og føler sig staaende os alle saa nær vil sige et Par Ord ved Bisættelsen i Morgen, der efter Mors Ønske jo foregaar i Stilhed, men hvor vi vist alligevel maa vente, at mange af Mors store Vennekreds vil komme. Det er en stor Hjælp for mig, jeg har nemlig snakket meget, om hvad vi skulde gøre, fordi jeg ikke følte mig sikker paa, om jeg formaaede at sige et Par Ord derude om vores egen elskede Mor, hvad jeg jo ellers maatte prøve paa at gøreA, da Henriques er altfor anstrængt og overbebyrdet til at vi turde bede ham derom. Henriques som Margrethe talte saa rart med, efter at jeg havde spurgt Ole, sagde ogsaa selv, at han aldrig havde turdet paatage sig det, da han ikke følte, at han havde Evnen dertil. Hvor har vi mange trofaste Venner, og hvor harA vi i disse Dage faaet mange Vidnesbyrd om, hvordan alle der har kendt Mor, om aldrig saa kort, har forstaaet hendes Renhed og selvforglemmende Kærlighed. Endnu har jeg jo slet ikke faaet sagt noget om Jenny, af hvem vi alle har saa ondt, og som Du kan tænke Dig er slemt medtaget af det pludselige Slag, som Mors Død har været for hende; samtidig har hun dog 4r|været meget tapper og taget sig saa smukt sammen og tænker paa hvordan hun kan glæde dem, der har været gode imod Mor; vi haaber alle, og Ryder, der har hjulpet hende storartet, mener det bestemt, at maaske netop Sorgen vil give hende den Samlingskraft, som hun har manglet. Ogsaa hun har i disse Dage faaet saa mange Vidnesbyrd om Trofasthed fra hendes Veninder, der alle elskede Mor saa højt. Helga Lund har skrevet saa smukt og indbudt Jenny til at komme lidt over og besøge sig i Odense. Jenny blev saa glad derfor, og vi tror alle, at hun vil have saa godt deraf, ogsaa Ryder har tilskyndet stærkt dertil. Helga Lund kommer til København til Mors Begravelse og tager saa Jenny med sig hjem for nogle Dage.

Kæreste Harald, dette Brev udtrykker jo kun saa daarligt, hvad der fylder mig, men det behøver jeg jo heller ikke til Dig. Jeg har ventet saa længe med at skrive, fordi der har været meget at ordne og tænke paa og saa har jeg alligevel til Slut maattet skynde mig med Brevet, fordi Henriques lige har været her og bedt mig om hurtigst muligt at sende Dig den indlagte Formular til Underskrift, som BardramA, Mors rare gamle Ven, og som sammen med Henriques er Exekutor i Mors Bo, har udformet.