Sammen med Aage sender jeg dig og Ulla de hjerteligste Lykønskninger til jeres Sølvbryllup, som jeg er saa ked af ikke at have husket før Margrethe i sit sidste Brev mindede mig derom. Det er helt underligt at tænke paa, at der er gaaet 25 Aar siden jeres Bryllup, som jeg husker som det var i Gaar. Hvor meget har I i den Tid ikke været for hinanden, og hvor meget har I ikke i Aarenes Løb gjort for saa mange andre, ikke mindst jo under de svære Tider, som skulde komme over Verden. Med Taknemmelighed tænker Margrethe og jeg ogsaa paa hvormegen Glæde vore Drenge altid har haft af at komme i jeres Hjem og af deres Venskab med jeres Børn. Det har jo ogsaa herovre glædet mig saa meget at høre om hvormegen Støtte Ole i denne Tid har været for Ernest. Vi haaber saa inderligt, at der snart bliver lysere Tider, og at du og Ulla maa have endu mange lykkelige Aar med stor Glæde af Børnene. Hvor længes vi efter at vi alle snart skal kunne ses igen.
