Dette skal kun være nogle Linier for at sende Dig, Margrethe og Aage saamange Hilsner og sige, hvormeget vi tænker paa Jer og savner Jer. Moster Hanne, som kommer her næsten hver Morgen paa et lille Besøg, spørger ikke blot ved hvert af sine Besøg, men ogsaa flere Gange daglig telefonisk, om der ikke er kommet nogen Besked fra Dig, og om jeg ikke tror, Du snart kommer hjem.
Alt i alt tror jeg, man tør haabe, at Udviklingen herhjemme vil gaa forholdsvis godt og fredeligt, selv om Meningerne jo brydes meget, og der er mange Stridsspørgsmaal af politisk og økonomisk Art. Og “Udrensningen” er – men saaledes maatte det vel gaa, og er det jo ogsaa gaaet i de fleste andre befriede Lande – ikke helt blevet det man havde haabet, nemlig noget hele Folket stod samlet om og som vilde tjene til at rense Luften, men den er delvis løbet ud i lidt uværdig indbyrdes Strid og Skænderi.
Paa mange Maader, og af flere Grunde, tror jeg, det vilde være af Betydning, om Du kunde komme hjem om ikke alt for længe; vi er saa mange, der savner Dig selv, Din hele Indstilling og Din Autoritet, nu hvor saa meget skal genrejses og nyopbygges i vort Samfund. Hvis Du ikke kan komme hjem engang hen paa Sommeren eller i det tidlige Efteraar, kunde Du maaske indrette det saaledes, at Du kom paa et Besøg hjem. – Men maaske er det ikke af saa stor Betydning, om Du kommer hjem lidt før eller senere, og min Stemning herom skyldes blot, at jeg længes saa meget efter Dig.
