Mit Brev kom ikke af Sted, og jeg fortsætter derfor med nogle Linier i Dag. I Morgen tager Erik saa dette Brev, og et fra Moster Hanne til Margrethe, op til den engelske Legation og afleverer det sammen med et fra ham selv.

I Gaar var Erik, Ulla og Anne sammen med den umaadelig søde Elsebeth her til Middag hos Moster Hanne, hvor jeg for Tiden bor, inden jeg om en god Uges Tid sammen med Rigmor tager over til Familien paa Als [Vi er jo i alt 4! Ægtepar; det er rigtignok gaaet i en Ruf med mine Børns Giftermaal!]. Ernest er blevet hjemsendt i Gaar og ventes hertil i Overmorgen; paa Hjemrejsen tager han over Als og besøger dels Hans i Sønderborg og dels Familien i Fynshav. Jeg ser en Del til Erik, som paa alle Maader er storartet (baade dygtig og hjælpsom).

I den seneste Tid har jeg, dels sammen med Friis’ Komiteen, dels sammen med Børge Jessen og andre ført forskellige Forhandlinger om Emigranternes Stilling, baade vedrørende en generel Arbejdstilladelse og eventuel Indfødsret til dem, der har været her længe og kan siges at være helt indlært i det danske Samfund (som f.Eks. Fenchel, Buchtal, Roth, Paula o.s.v.). Medens man fra visse Sider, ikke mindst “Ministeriet for særlige Anliggender” med Professor Fog i Spidsen er overordentlig positiv indstillet, er man fra forskellig anden Side meget uvillig til alt, hvad der har medført megen Skuffelse og Depression i mange Emigrantkredse, som ovre i Sverige var blevet behandlet som “fuldgode” Mennesker. Forhaabentlig lykkes det Kredsen om Fog at vinde, men det tager nok Tid, inden der skabes rimelige Forhold for de paagældende. – Af specielle Sager, hvor Du vist vil kunne udrette Underværker, naar Du kommer hjem, er f.Eks den mageløse Rozental, som “hverken ved ud eller ind” om sin Fremtid. Og saa er der Roth. Han burde vist understøttes af Rockefellerfondet. Jeg forstaar, at han var meget anset ovre i Sverige, men han vil saa gerne blive i Danmark. Jeg vedlægger et Brev fra ham til mig (Led i en lang Brevveksling), hvori Du vil se, hvad det drejer sig om. I Morgen skal jeg tale med de paagældende Professorer paa Landbohøjskolen. Jeg er ked af at plage Dig med alt dette, men synes dog det er rigtigt at nævne disse Ting for Dig.