Jeg er saa ked af og flov over ikke for længst at have skrevet til Dig. Mine Tanker har saa ofte været ovre hos Dig og Margrethe, ikke mindst i Tiden omkring Aages Bryllup; men der har været saa meget – eller rettere jeg føler mig saa træt og sløj, at jeg kun nærmest faar passet Dagen og Vejen og det nødvendigste og ikke faar gjort det, jeg gerne vilde. – Dette ikke for at “klage” (det er derA saa vist heller ikke Grund til!), men kun for at “beklage” –. I V.S. traf jeg sidste Gang Kalckar, som fortalte, at han havde været med til Aages Bryllup, og glædede en Onkels Hjerte ved at fortælle baade hvor godt han syntes om Bruden, og hvor meget han havde hørt Brudgommen rose rundt om i Amerika, hvor alle var saa begejstret for “Jim”. Det sidste kom dog ikke som nogen Overraskelse. Vil Du hilse de unge og Margrethe saa mange Gange baade fra Ulla og mig selv.

Jeg forstaar, at Du gennem Rozental og Koch – der begge vist passer alt storartet - hører om hvad der sker paa Institutet og ellers herhjemme; saa derom behøver jeg vist ikke at skrive. Den formelle Sag med “Forglemmelsen” af at opføre de ca 900,000 Kr. paa Tillægsbevillingsloven kom jo heldigvis ikke til at betyde nogen Forsinkelse af Arbejdet. – Jeg var forleden Dag igen hos Fru Hjelmslev, som var saa rørt og taknemlig for Jeres Brev. I Matematisk Forening havde vi en meget smuk Mindeaften for Hjelmslev; hvor Prof. D. Fog talte. Jeg forstaar at Jakob Nielsens Mindetale i V.S. vil blive holdt vist i Maj.

Og saa til Valget til Carlsb. Fondet. Første Behandling finder jo Sted d. 14 April, og anden Beh. d. 28 April, og til denne sidste Beh. var det nok meget vigtigt, om Du var hjemme (Hvad jeg ogsaa forstaar, at Du er). Det ligger – saaledes er det jo næsten altid, og vel naturligt nok paa Grund af Valgets saa overordentlig betydningsfulde Karakter – lidt mere usikkert, hvad der kommer ud af det, end hvad vi alle først troede, selvom Jessen vel nok har de største Chancer [han støttes bl.a. af hele Fondets Bestyrelse – tror jeg da; Direktionsmedlemmerne forholder sig jo, selvfølgeligt, meget tilbageholdene – af næsten hele vor Gruppe (vist med Undtagelse, maaske, af Jacobsen og Christiansen), af f.eks. Linderstrøm-Lang, Buchtal og Kalckar, og af den anden Klasse er f.Eks. Grønbech meget interesseret og vil tale for ham]. Men “Medicinerne” er, naturligt nok, interesseret i en medicinsk Biolog, og Lundsgaard (der selv, til Bjerrum’s Mishag, agiterer lidt vel meget for sig selv) er deres Kandidat, efter at Ba. Rehl. er gledet ud. Det er navnlig, forstaar jeg, Thorvald Madsen, der er ivrig, og som understreger, at man egentlig principielt slet ikke kan vælge en Matematiker (da han ikke er “naturkyndig”); dette Argument, som jo bl.a. blev gennemdrøftet i sin Tid ved Hjelmslevs valg, vil vel ikke vække megen Genklang, men vil desværre vel nok forplumre Forhandlingen lidt. (T.M. var forøvrigt selv en af dem, der i sin Tid gik ind for Hjelmslev). Niels Erik foreslaar Jessen, og J.N. og jeg støtter, for at det kan blive klart, hvor fælles Synet paa hans sjældne Egnethed til Hvervet er indenfor hele den Kreds, der kender ham nøje.

Ulla beder mig takke Margrethe mange Gange for hendes rare lange Brev og for nogle pragtfulde Blomster fra Carlsberg. – Rigmor er, efter lidt Modstand, gaaet med til, at hendes 70-AarsA Fødselsdag fejres inde hos os paa Regensen. Vi kommer jo til at savne Jer meget, men glæder os til at se alle Jeres unge.