af Niels Bohr (2021)   Redaktion: Niels Bohr Arkivet (2022)  
forrige næste

1950. 24. april.

Brev? fra Harald Bohr til Niels Bohr

A København, Niels Bohr Arkivet, Harald Bohr Correspondence, HBC-BOHR-500424f. Aerogram skrevet egenhændigt af Harald Bohr. På ydersiden: Professor Niels Bohr, Institute for advanced study,Princeton, N.J.,U.S.A. Afsender: Harald Bohr, Regensen, Copenhagen

Kære Niels!

Dette bliver kun et lille jappet Brev, skrevet lidt sent paa Aftenen (inden jeg forbereder Forelæsninger til i Morgen). Først og fremmest 1000 Tak for Dit Fødselsdagsbrev, som kom punktlig paa Dagen. Jeg glæder mig saa meget til at høre nærmere om alt, hvad Du har oplevet – og opnaaet – naar Du kommer hjem. Selskabet for Rigmor i Gaar forløb – synes vi – udmærket; men vi savnede jo Dig og Margrethe (og ogsaa Aage og hans Kone, som vi glæder os saa meget til at lære at kende) i meget høj Grad!

Angaaende V.S. har jeg talt med Johs Pedersen, Bjerrum, N.E. og Linderstr.-Lang. Alle var jo kede af at Du ikke kom til næste Møde, men det gør ikke saa meget, da Jessen (hvis Navn var det eneste, der blev nævnt ved 1. Behandling) er den eneste, der kan blive valgt, hvis Behandl. effektueres næste Gang. Hvis dette ikke sker, kan det være af største Betydn., om Du kunde komme hjem til næste Møde igen, altsaa d. 12 Maj. Lundsgaard søger – helt mærkeligt – at forcere sig selv igennem, og i første Omgang at faa sig foreslaaet (baade T.M. og Fischer er vist borte ogsaa næste Møde), men der er ingen, der gerne vil det; men han presser paa saa meget, at f.Eks. Johs. Pedersen og de andre Medl. i C.F.’s Besty. er, ligesom jeg, meget ubehageligt berørt deraf. Jeg har nær Kontakt ogsaa med Buchthal, der finder L. “helt uegnet”. J.P. vil være meget energisk næste Møde, men man ved jo aldrig, hvordan en Forsaml. som V.S. vil reagere, og det er jo kedeligt, at der i Ledelsen sidder saa lidet forstandige Folk som Winge og – navnlig – Hammerich.

Ja, saa blot de hjerteligste Hilsner til Jer alle fire fra os alle
Din Harald.

Vil Du takke Aage mange Gange for et sødt Kort.

konv |