L5v| IN MATHEMATICAM NOVÆ STELLÆ CONTEMPLATIONEM, FACTAM A IUUENE NOBILIUM DOCTISSIMO et DOCTORUM NOBILISSIMO, THYCONE BRAHE OTTHONIDE.

CŒLORUM illustre augmentum, NOVA STELLA, quid affert?
Fatorum Vates conscie quæso refer?
Legibus, Ingenijs, Sacris, Regnisque, Monarchis,
(Eloquar an sileam?) fax ea, flamma vorax.
Fax diros populis atque vrbibus ista minatur
Ardores Martis Mulciberisque Dej.
Nec simile ostentum, ostento huic, prior audijt ætas,
Nec similes motus, motibus hisce tulit.
Macti Animi Heroes, qui tam bene congrua nostro
Detegitis cœli Mystica fata, foro.
Sacra noua, Leges frange, oppida dirue, Bello
Exhauri populos, Fulmine tange domos.
Extingue Ingenia, expolia sua regna Monarchis,
Aut nouus, aut nullus postea Mundus erit.
Scilicet hæc toties monuit sacra pagina, magno
Explenda aduentu, maxime CHRISTE, tuo.
Mundi etenim facies rugas abstersa seniles,
Est flammis decorj restituenda nouo.
Monstrauit ceu quondam, humilis cunabula Christj,
Aëre dux humilis, præuia Stella Magis:
Sic celsam exelsum, Stellam monstrare Triumphum
Christj aduenturi, crescere multa iubent.
Quem iuuet has vitiis leprosas, sanguine fœdas,
Labe ruinosas porro habitare casas?
Luce noua, LVX NOSTRA, nouam super æthera Lucem
Spondet, adest cœlis Ignea Triplicitas.
Haud retro ad veteres vestigia vertite sordes,
Ne fatui incrustet vos mala forma Salis.
Exite, exite, Ægyptum , Babylona, Sodomam;
Promittit CANAAN, hæc noua Stella, nouam.

ANDREAS VELLEIUS
Concionator in Regia
Hafniensi, prædikant ved |slottet i København

L5v|I.71|

I anledning af den videnskabelige observation af en ny stjerne, gjort af den unge Tycho Brahe Ottosen, lærdest af de adelige, ædlest af de lærde.

Himlenes nyhed, DEN STRÅLENDE STJERNE, hvad er dens budskab?
spør jeg dig om, du præst, kender af tidernes gang.
Retsvæsen, skole og kirke, selv kongeriger, monarker
(tør jeg mon tale?) er mål for denne flammende ild.
Faklen er truende vendt mod folk såvel som mod byer,
flammer fra krigsguden Mars, ild fra Vulcanus' glød.
Sådan et varsel som dette har ingen før observeret,
sådan en uro som nu ingen vel oplevet før.
Åndens helte, vær hilset! I afdækker varsler fra himlen
som stemmer helt overens med hvad der sker i vort liv.
Kirken skal nyskabes, lovene omstyrtes, byerne knuses,
folkene ødes i krig, husene rammes af lyn,
klogskaben udslettes, rigerne renses for deres monarker.
Verden blir enten ny, eller dens tid er forbi.
Det har den hellige skrift vel tit nok sagt ville hænde
ved din tilbagekomst her, vældige KRISTUS, til os.
Aftør alderens rynker af verdens hærgede ansigt,
lad det bli skinnende nyt, renset i flammernes ild.
Ganske som stjernen på himlen engang ledte vismænd til Kristus
til hans ydmyge skjul, ydmyg som vejviser selv,
således peger nu stjernen den høje mod Kristi genkomst
mod hans høje triumf. Det er nok det vi må tro.
Hvem skulle da føle lyst til at blive i vaklende rønner,
som er besmittet af synd, hæsligt besudlet af blod?
Stjernen, VORT LYS, gir løfte om æterens nyskabte lysvæld,
om at treenigheds ild kommer en lysende dag.
Vend da ikke tilbage mod smudsige sædvaners søle,
bliv ikke saltstøtter her, stive af idioti!
Flygt nu, flygt ud af Babylon, Sodoma og af Ægypten!
Det er et nyt KANAAN stjernen den nye har vist.

Anders Vedel, prædikant ved slottet |i København

L5v| IN MATHEMATICAM NOVÆ STELLÆ CONTEMPLATIONEM, FACTAM A IUUENE NOBILIUM DOCTISSIMO et DOCTORUM NOBILISSIMO, THYCONEA BRAHE OTTHONIDE.

I anledning af den videnskabelige observation af en ny stjerne, gjort af den unge Tycho Brahe Ottosen, lærdest af de adelige, ædlest af de lærde.

L5v| IN MATHEMATICAM NOVÆ STELLÆ CONTEMPLATIONEM, FACTAM A IUUENE NOBILIUM DOCTISSIMO et DOCTORUM NOBILISSIMO, THYCONE BRAHE OTTHONIDE.