Vær hilset, Henrik, du fremragende skud på dine aners stamme,
Rantzauernes mægtige grundpille, hæder og pryd
Også dig skal min muse nu besøge med en venlig elegi,
nu hvor hun opsøger store adelsmænd og store forskere.
|Ingen overgår dig hvad fornem herkomst angår,
og med din åndelige adel gør du slægten ære.
Du er jo også fostret op fra vuggen blandt de lærde muser,
dér har du drukket fra Pegasus' kilde af vellydens bægre,
som det bevidnes af de digte der er kendt i hele verden
og står som hædersminder om din slægt,
digte der giver genlyd af så mægtig en åndelig åre
at det er som klang af selve tonerne fra Helikon.
Og hvad er så til hinder for at min Thalia
bringer den ædle digter nogle vers af samme slags som digteren er glad for?
Også Urania, det højes muse, der står over alle sine søstre,
sætter du pris på, ganske som hun har fortjent,
hvilket står klart for hele verden i den bog du selv har skrevet,
og hvor du viser hvordan stjernerne er kongerne til hæder:
Du går tilbage helt til verdens skabelse
og viser hvem de høje stjerner har skænket evig ære.
Ja, for du følger værkerne om himlen lige fra den gamle Adam
over Seth og hans slægt og den fromme Enoch,
og hvordan Tera og Abraham, far og søn,
belærte folkene om stjernernes veje,
og hvem du ellers kan finde i de hellige skrifter
og også overalt i de verdslige:
Atlas, Alkiden, Hermes, Orion og Prometeus
og mange andre som det ville vare lang tid at opregne.
For konger og stormænd som i gamle dage
har skabt sig hæder gennem stjernerne, dem kan du nævne mange af.
|Og ikke kun fra gamle dage, også fra vor egen tid
nævner du storslåede lovprisninger af Urania.
Og du forlænger himmelens historie lige til vor egen tid
så også Kong Frederik får sin ære af den.
Kong Frederik som indtil for nylig herskede over Danmarks folk og rige,
den anden af det navn, men lykkelig som ingen anden.
Skønt han blandt alle dem hvis ry når til den høje æther,
i kronologisk orden står til sidst,
fortjente han dog snarere at regnes blandt de første,
hvis tidens rækkefølge tillod det.
For hvis du ser hvor store kræfter Danmark under hans auspicier
nu bruger på at stige op mod himlene der hvor det lille Hven ligger,
og ser hvor mange instrumenter der er bygget til at følge stjernernes baner,
så vil du sige: "Han her har fortjent at være nummer et!"
I ingen anden konges tid – må du nødvendigvis erkende –
er himlen blevet udforsket med så stor omhu.
|Og rygtet om hans indsats har jo nået dine ører,
men måske har det sagt mindre end hvad man kan se.
Du kalder dette hus som jeg har opført til gudinden, for et "observatorium",
hvilket kun viser at du ikke ved hvordan det tager sig ud.
Men for at gøre dig det klarere i hvilken form
teatret for den himmelske gudinde her står konstrueret,
sender jeg en tegning, udført af en kunstners pen,
hvor Urania hus er at se.
Det viser det ydre tydeligt for alle,
men tegne hvad der findes indenfor, kan man af mange grunde ikke.
For selv om man får det at se, selv om man stirrer på det længe,
vil man, hvis ikke han har fattet stjernernes mysterier,
pludselig intet kunne se, selv med vidt åbne øjne
– så grundigt er det indre skjult for de uvidende.
Men når du ser det, du der kender den glorværdige gudinde,
da vil du genkende alle de spor som himlen har sat sig,
for du vil se så mange fine instrumenter til at granske himlen
som næppe nogen anden tidsalder har konstrueret før.
Og enten du så ser på udformningen, håndværket, materialet eller arbejdet,
eller de fint inddelte grader på den ganske lille skala,
så vil du sige: "det er alt sammen langt det mest nøjagtige der findes,
så den der gransker stjernerne, ingen fejl kan få i det han laver."
Så snart du atter kommer til de kendte egne her i Danmark,
og lader dig indlogere her i nærheden på Sjælland,
så må du endelig lade dig bringe dig herud til Hven på en let, lille båd,
her vil der nok være noget der kan glæde dig:
her vil du selv kunne se de trin der fører op til himlen,
og efter hvilke hurtige og faste love stjernerne viser sig for os.
|Her vil du også lære vestalindernes hemmeligheder at kende
hemmeligheder som man næppe får at se på noget andet sted.
Her vil du få at se at alle frie kunster bliver dyrket,
og meget andet der vil glæde dig med sine evner.
Nu giver Urania mig et vink (for i sin høje himmel ved hun alt hvad der skal ske)
og siger at du snart vil komme.
Jeg håber dette varsel taler sandt, og at du ikke lader vente længe på dig.
Stjernerne selv skal skynde på din ankomst.
Det garanterer dine interesser – du bestiger gerne stjernehimlen med mig –
det garanterer din troskab som du ofte har bekræftet.
Og skulle også dette svigte – selv om det står fast og sikkert punkt for punkt –
så garanterer vores gamle kærlighed mig at du kommer.
Den kærlighed går mange år tilbage,
som byen der har navn efter en rosenstængel kan bevidne:
|Du kom igennem byen som den danske konges udsending,
og derved blev det første gensidige bånd i vores venskab bundet.
Dengang forenede den himmelske kærlighed vi begge bærer i os,
os begge i en tilsvarende kærlighed,
der varer ved og kun tager til med årene der går,
bestandig som den himmel hvor den har sit udspring.
Dette er skrevet der hvor Danmarks vidt berømte Sund beskyller Hven,
gudinden der bevæger stjernerne, har bedt mig skrive.
Hun elsker dig oprigtigt, og hun beder mig hilse dig
og ønske dig alt godt i hendes navn:
Gid du må leve længe og i god behold, du musernes værner og velynder,
du der er vidt berømt for dit virke for Uranias kult, gid du må leve længe.
Og ligesom du nu har en lang række prægtige børn omkring dig,
velsignede med dygtighed, retsindighed, begavelse,
beder nu alle de ni muser guderne om
at du får lov at se lige så dygtige børnebørn vokse op.
Desuden håber den af søstrene du særligt elsker, Urania,
at du får lov at leve også efter døden.
Det samme ønsker den Apollon der i høj grad støtter dig,
ligesom Minerva, den vise, ønsker dig alt godt.
Og ikke kun de høje guder,
også menneskene beder til
at parcerne vil spinde lange tråde til dig.
Og også jeg, som ikke er den ringeste blandt dine hengivne venner,
ønsker at du må få en lang og ubekymret alderdom.
Her er der kun igen at sige dig, din kære hustru,
og alle dine børn, dit hele hus – farvel!
