af Tycho Brahe (2019)   Oversætter: Zeeberg, P.   Tekst og udgave
næste

||TIL MIN GODE VEN, DEN FOR SÅVEL SJÆLS- SOM SLÆGTSADEL BERØMMELIGE MAND HR. JACOB ULFELDT TIL ULFELDTSHOLM.

Mens du, mit ene brev, opsøger Falk Gøye,
og mens et andet råder Erik Lange fra at elske,
kommer der så ikke et til Jacob Ulfeldt med den lærde tale?
Opsøger intet brev så ham med elegiske vers?
– til trods for at han kommer til dig som den første.
Han kommer over bølgerne og kan tage mod dig her på kysten.
Jo, han skal have et brev: Min muse, du må skynde dig at bringe ham en hilsen.
Han er den nærmeste at nå, og rejsen danner ingen hindring.
Han støtter også mig og mine muser af sit fulde hjerte,
så hvorfor skulle dog han forbigås her?
Han giver sig ikke mindre af med studiern="45" end Falk,
og elsker måske heller ikke mindre end selv Erik.
Hvad enten han studerer eller elsker – eller måske begge dele
så har du med dig noget der vil glæde ham.
Læs du for ham det brev som jeg har sendt til Falk og det til Erik,
og sig så: »Jacob, de her to er også skrevet til dig.«
Hvis blot du bytter navnet ud, så er der i dem én ting til jer alle,
som passer til de studier i driver, og vil glæde jer.
Men hvis han spørger hvorfor du kommer til ham trykt,
og hvorfor du ikke skrevet i hånden som breve plejer,
så skal du sige sådan her: »Urania, som nu er blevet bortvist over hele jorden,
rejser med glæde op mod Norden.
Nu har hun på det ganske lille Hven rejst sig et telt
hun næppe nogensinde har haft mage til på hele den store jord.
Og selvom den er utaknemmelig, har hun besluttet
at indvie verden i hvad hun udretter med sine studier.
|Derfor har hun ladet disse typer fremstille,
så hendes arbejde med deres hjælp kan blive kendt på hele jorden.
Men nu hvor det er færdigt, er der ikke nok papir,
og vinteren gør det nødvendigt at bøje sig for prisen.
Og derfor har hun valgt i mellemtiden at lade trykkeriet hvile, men disse breve
lader hun gå ud overalt hvor der er lærde venner.
Og eftersom du hører til iblandt de bedste venner,
med evner både for de lærde videnskaber og veltalenhed,
|kunne jeg jo heller ikke springe over dig
med mine venlige ord og elegiske vers, trykt med de nye typer,
for at den nye, men uslukkelige kærlighed min herre, som har sendt mig,
og som støtter mig, nu føler, skal stå fast med eftertryk.
Men er den ny, så vil den dog med tiden blive gammel,
for den er endnu bedre trykket ind i hjertet
end min besked er trykt!
Når man i billed-form kan tegne venskabet som type,
kan man vel også bruge typerne om kærligheden.«
Når det er sagt, så vis ham din respekt
som den ærværdige mand han er. Og byd ham så farvel, og gå.

din TYCHO BRAHE