||Lille Kvadrant af forgyldt Messing

En ikke særlig stor Quadrant er blevet konstrueret af os for mange Aar siden. Dens Form er saadan, som fremstilles her. Den bestaar af en massiv, ret tyk Messingplade, som fra Centrum A til Omkredsen BDC maaler en cubitus [39 cm]. Den er over det hele forgyldt ved Hjælp af Kviksølv under Ophedning, saa at den stadig bliver ved med at være smuk og ren og ikke udsat for at blive smudsig, som Tilfældet ellers er med Messing, dersom det ikke hyppigt bliver renset. Dens ydre Rand BDC er blot ved den almindelige Metode inddelt i 90 Dele, og hver af dem igen i 12 Dele, saa at denne Underinddeling angiver hvert femte Minut. Indenfor den findes en anden Inddeling, som den berømte spanske Matematiker Petrus Nonnius har givet Anvisning paa i sin lærde lille Bog “Om Tusmørket”, idet han mener, at den i sin Tid er blevet anvendt af Ptolemæus; hvilket dog næppe er troligt. Men den er saaledes indrettet, at der indenfor den yderste Quadrant trækkes 44 andre mindre, der følger efter hinanden, af hvilke den yderste skal deles i 89 Dele, den næste i 88, den tredie i 87, og saaledes videre, indtil man kommer til den sidste og inderste, som skal have 46 Dele, saaledes som det nogenlunde kan ses af selve Afbildningen. Dens Sigtelineal DA er ved A og D forsynet med Pinnacidier indrettede paa den sædvanlige Maade med Huller, men paa den nederste ved A kan der undertiden anbringes Sprækker parallele med det øverste, som vi har for Skik, og paa den Maade kan man sigte lettere og med større Nøjagtighed. Paa Bagsiden ophænges en Lodlinie EFG, for at man ved dens Hjælp kan faa at vide, om Quadranten er rigtigt opstillet, saaledes at dens nederste Side AB er ganske horizontal, og den anden AC er nøjagtigt rettet imod Zenith, og hele Quadrantens Plan falder sammen med en vertikal Cirkels Plan. Men at Quadranten saaledes kan opstilles rigtigt, det besørges dels ved nogle Skruer, som findes ved den nederste Del af Fodstykket, betegnede ved Bogstavet S, dels ved en Skrue ved OM, som kan løfte og sænke selve Quadranten, indtil Lodlinien viser, at den er opstillet paa rigtig Maade. Den staar nemlig paa et Fodstykke NMOPQRST, der helt og holdent tillige med det øvrige Udstyr er forfærdiget af rent Jern, dér hvor det paa Bagsiden ved H er fastgjort til Quadranten. Og ved N er denne Støtte i nogen Grad bevægelig, saaledes at Quadranten kan skubbes op og ned ved Hjælp af Skruen OM. Thi Jernstængerne MN og ON kan trækkes sammen og strækkes ud ved Hjælp af den samme Skrue OM, og paa den Maade kan tillige Quadranten hæves eller sænkes lidt, efter som det behøves. Den kan ogsaa drejes i et hult Rør NP i enhver Himmelretning, man ønsker, saaledes at dog hele den nederste Del af Fodstykket, som betegnes ved Bogstaverne RSQT, bliver staaende fast. Denne nederste Del har nogle Støtter af den Form, man kan se, saaledes at Quadranten kan staa fast paa sine fire Skruer, der er betegnede ved Bogstaverne ST; og disse Skruer kan som sagt styre hele Instrumentet, saa at det faar den rigtige Stilling. Disse Skruer hviler paa nogle underliggende Jernplader ved T; medens disse ligger stille paa et Bord VXYZ, kan Skruerne |drejes efter Behag. Dette maa nu være sagt om Quadranten og dens Fodstykke i Almindelighed.

Men det Billede, man kan se optage et Rum mellem Centrum og den mindste Quadrant omgivet af en Rundkreds LK, er modelleret til Pynt og tillige med den Hensigt, at det ved sin Indskrift kan meddele nogen Belæring; ellers vilde det Rum jo være tomt. Paa dette Billede sidder der (for at jeg ved denne Lejlighed ogsaa kan oplyse dette) ved et Træ, som paa den ene Side er grønt og løvrigt, paa en firkantet Sten en ung Mand kranset med en Laurbærgren; i den ene Haand holder han en Himmelglobus, i den anden en Bog, og han strækker ogsaa Fødderne ud i grønt Græs og i Urter, der dækker Træets Rod. Paa den anden, venstre, Side af Træet er Roden hentørret, og Grenene visne uden Blade. Imellem dem staar et Bord, som bærer nogle af de enkelte Ting, som Menneskene sætter Pris paa paa denne Jordens Scene, som f. Ex. en Æske fyldt med Mønter, Sceptre, Kroner, Slægtsvaaben, Guldkæder, Ædelstene, Kvindepynt, Bægre, Kort, Terninger og lignende. Rundt om alt dette strækker et Skelet, der forestiller Døden, sine Hænder og Fødder, som om det vilde rive det til sig. Men oven over hele Billedet er der skrevet et Halvvers, som forklarer den allegoriske Betydning: Vi lever ved Aand; Resten vil høre Døden til. Det er anbragt saaledes, at den første Del af Halvverset paa den højre, grønne Side af Træet, hvor den filosoferende unge Mand sidder, hænger ned fra Grenene ligesom paa et beskrevet Blad, og paa den anden Side den følgende Del af Halvverset. Min Mening hermed var at antyde, at den sikre Videnskab, særlig det ophøjede Kendskab til de himmelske Ting, skænker evigt Liv og Ihukommelse her paa Jorden, medens alt andet er værdiløst og forgængeligt og forgaar sammen med Menneskelegemet. Men naar vi betragter Himmeriges Evighed, saa gaar selve det, som nu er paa Træets grønne Side, over paa Bagsiden; thi mellem det endelige og det uendelige gives der ikke noget Forhold. Og saa forandres Indskriftens Halvvers og kommer til at lyde saaledes: Vi lever i Christus; Resten vil høre Døden til, saaledes at den første Del passer til det grønne Træ, og den anden til det visne. Men indenfor det grønne Billede af Træet er der en Indskrift, som giver en Antydning af Christi Liv og Lære. Det øvrige bliver uforandret som forhen, blot at de menneskelige Videnskaber og Opfindelser peger imod Træets venstre og bageste Side, nemlig den visne. Hermed vil vi antyde, at der ikke er noget, som kan gøre Mennesket lykkeligt og skænke det evig Udødelighed, uden Christus, Guds Søns og vor Frelsers Fortjeneste og Betragtningen af hans Lære og Liv. Dette har jeg ønsket at fremstille her i Enkeltheder af Hensyn til det tilføjede Billede, selv om det maaske ikke kommer Sagen ved. Paa Bagsiden af Quadranten er der en Tabel med indridsede Tal, som med største Lethed viser, hvad de enkelte Punkter i den omtalte Nonnianske Inddeling betyder for de søgte Højder.

Anvendelsen af denne Quadrant gaar ud paa at finde Stjernernes, Solens og Maanens Højde, saafremt der ikke kræves fuldstændig Nøjagtighed, men det er nok at faa den at vide med en Fejlgrænse af to eller tre Minutter. Saa skal man altsaa rette Quadrantens Plan mod den Stjerne, der skal observeres, og stille den rigtigt ved Hjælp af dens Skruer, som forhen sagt, indtil Lodlinien viser, at alt forholder sig rigtigt. Dernæst skal Sigtelinealen AD hæves eller sænkes, indtil Stjernen ses gennem Dioptrenes Huller eller Sprækker, |eller Solens Lys akkurat skinner ind igennem. Saa skal den fastgøres i den anden Ende ved D, hvor den er forsynet med en lille Skrue, som ikke er synlig her. Saaledes vil nemlig ogsaa den yderste Ende af Sigtelinealen paa den ydre Rand, hvor de almindelige Inddelinger findes, angive den søgte Højde med en Nøjagtighed af fem Minutter; og af dem kan man ogsaa opfatte Halvdelen eller Trediedelen, hvis man ser nøje til. Men hvis man tillige ønsker at benytte den Nonnianske Inddeling, saa maa man se efter, hvor Sigtelinealen passerer et eller andet Punkt i den, ligemeget hvor, og tælle efter, hvilket Nummer i Rækken dette Punkt har, og hvor mange af den Slags der findes i den Quadrant. Med disse to Tal skal man saa se efter i den Tabel, der er indridset paa Bagsiden af Quadranten, og saaledes findes paa Fladen, naar de to Tal paa sædvanlig Maade sammenholdes, Graderne og Minutterne, som viser den maalte Højde. Det samme kan opnaas uden Tabellens Hjælp ved Forholdsregning og uden stort Besvær, idet man paa første Plads sætter den hele Inddeling af den Quadrant, hvori et eller andet Punkt berøres af denne Sigtelineal, paa anden Plads 90 Grader, og paa tredie Plads det nævnte Punkts Nummer regnet fra Begyndelsen til det Sted, hvor Sigtelinealen er. Saaledes vil det fjerde Tal efter Udførelsen af den sædvanlige Regning give det søgte. Men denne Nonnianske Metode er ikke tilstrækkelig i Praxis, og den giver, naar det kommer til Stykket, ikke det, som den fra først af lovede, hvilket Erfaringen vil gøre klart.