||Astronomisk Sekstant til Maaling af Højder

Det astronomiske Sextant-Instrument, som er særlig bekvemt at benytte, var jeg den første til at opfinde for omtrent tyve Aar siden, og jeg har endda givet det dette Navn, eftersom det i sin Omkreds omfatter en Sjettedel af en Cirkel. Den er fuldkommen tilstrækkelig til Observationer, som i Reglen kan foretages paa den Maade, og det forøger ikke Vanskelighederne, at den er saa stor. Ganske vist er der andre, som senere har paastaaet, at det er dem, der har opfundet den, og som har fundet paa nogle Afvigelser i Formen, ligesom der er adskillige andre af mine Opfindelser, som visse Folk baade i Tyskland og andre Steder ikke skammer sig ved at tilegne sig. Jeg har (for ikke at tale om nogle andre af forskellig Art, der kan tjene samme Formaal) efterhaanden konstrueret tre af den Slags Instrumenter, der for de ydre Randes og Pinnacidiernes Vedkommende stemmer indbyrdes overens, men hvis indre Gitterkonstruktioner er forskellige og formede saaledes, som det faldt bekvemt. Men den, som vi her har for os, var, hvad de omtalte Gitterkonstruktioner angaar, af en ganske simpel Konstruktion, idet den kun var sammensat af temmelig faa. Jeg havde nemlig forfærdiget den med den Plan, at den bekvemt skulde kunne skilles ad og sættes sammen igen paa bestemte Steder ved Hjælp af Skruer og efter at være lagt i en Kasse tilligemed sit Fodstykke, der ligeledes kan skilles ad, transporteres til andre Steder, ikke blot til Søs paa et Skib (hvilket vilde være det sikreste), men ogsaa til Lands paa en Vogn, hvorved Polhøjden i forskellige Lande kunde undersøges nøjagtigt. Det er nemlig ikke alene Solens og Stjernernes Afstande, men ogsaa deres Højder, som dette Instrument (som jeg har sagt) passende kan tjene til at undersøge. Og naar deres Højder skal bestemmes ved Hjælp af det, skal det stilles saaledes, som den hosstaaende Afbildning viser. Nu skal jeg først forklare dets Bygning og derefter i Korthed angive dets Anvendelse. Denne Sextant ABC er helt paa alle Sider beklædt med Messingplader, og det saa kunstfærdigt, at man skulde tro, den var støbt af massivt Messing, siden man ikke kan se nogen Sprække, hvor Pladerne støder sammen. Den maaler fra Centrum til Omkredsen fire cubiti [155 cm]. Ved Centrum findes en Cylinder A, ved Hjælp af hvilken Observationerne foretages med Benyttelse af det nederste Pinnacidium M paa Sigtelinealen ANM. Dette Pinnacidium har to Sprækker med saa stor en Afstand fra hinanden, som Cylindrens Diameter kræver, for at Observationen kan foretages fra begge Sider parallelt, og Stjernen observeres centralt uden nogen Usikkerhed. Omkredsen BC er inddelt ved Transversalpunkter, som vi ogsaa ellers plejer at gøre det, eftersom denne Metode efter vor Erfaring er den allermest praktiske og lettest at anvende og ikke giver Anledning til nogen Usikkerhed, saaledes som den udførligere bliver forklaret i Slutningen af den ovenfor omtalte Bog om Kometen fra Aar 1577, som jeg ogsaa tidligere har gjort opmærksom paa. Denne Metode har ogsaa andre i Tyskland senere tilegnet sig, efter at Wittich, som havde set den hos mig, har røbet den i Kassel sammen med Indretningen af Pinnacidierne og maaske ogsaa falbudt den, som om den hørte ham til. Det maa imidlertid bemærkes, at naar Solens Højde skal observeres, er det mest praktisk for nøjere at adskille Skyggen at anbringe et aflangt firkantet Rør paa selve Sigtelinealen ved dens Dioptre og Pinnacidier; |det maa være forfærdiget af et let Materiale for ikke ved sin Vægt at paavirke Sigtelinealen og dens Pinnacidier. Det skal ved Cylindren A, saa vel ovenfor som nedenfor, lade et lille aabent Stykke blive tilbage ligesom en Sprække, for at Solstraalerne, der trænger ind paa begge Sider, tydeligere kan vise Cylindrens firkantede Skygge paa den indvendige Side af det nederste Pinnacidium inden for den firkantede Figur, der svarer til Skyggen, og af den Grund skal der paa det Sted være en Aabning i Røret, gennem hvilken man bekvemt og adskilt kan se derind, saaledes som vi ogsaa ellers plejer at gøre ved Solobservationer, for at Grænsen mellem Lys og Skygge tydeligere skal kunne vise sig. Dette Instrument kan sættes sammen og skilles ad ved nogle stærke Skruer ABCDL og paa flere andre Steder, der ikke her er angivet ved Bogstaver. Dens Bue tilligemed den underliggende Stang BC kan ikke skilles ad, men forbliver stadig forbundne med hinanden, for at denne Bue ikke skal miste noget af sin Omkredses nøjagtige Stilling. Desuden har Instrumentet et Fodstykke, som det bliver fastgjort til, naar man skal tage Højder med det (som det sker her). Det er betegnet ved EGH, og i det er der et rundt Hul, hvori Instrumentet fæstes ved en Bolt ved D, og efter at det er blevet bevæget frem og tilbage, fastgøres det endelig forneden ved Skruen G, hvor en Lodlinie, der er fastgjort ved L, forneden ved C, Inddelingernes Endepunkt, angiver, at Siden AB er ganske parallel med Horizonten. Men Punktet L er det, hvori der skal hænges en tynd Messingtraad midt imellem Centrum A og Omkredsens Endepunkt B, og saaledes fremkommer der den ligebenede [ligesidede] Trekant ABC. Thi at Cirklens Radius og Korden til en Sjettedel af Omkredsen er ligestore, er kendt fra Geometriens Begyndelsesgrunde. Da nu Linien CL er vinkelret paa Linien AB, og Lodlinien er tilpasset til og forbundet med Linien CL, saa maa denne nødvendigvis pege mod Zenith, og den førstnævnte være parallel med Horizontens Plan, saa at Instrumentet i dette Tilfælde kan indstilles ligesaa nøjagtigt til at bestemme Højder, som om vi benyttede os af en hel Quadrant. Men dets Fodstykke eller Støtte er forfærdiget af stærkt Træ af den Form, som man kan se; dog er det indvendig for største Delen hult, for at det ikke ved at veje altfor meget skal vanskeliggøre Transporten. Ikke desto mindre har det paa de Steder, hvor det behøves, nogle Jernbeslag anbragt hist og her, for at det skal være mindre udsat for Stød og Beskadigelser, og endvidere er der tre aflange Stivere af Jern, som gaar fra dets Midte til Enden af Fødderne; de to af disse er betegnede ved IH, medens den tredie, som er bagved, ikke kan ses, og de kan ogsaa sættes til og tages fra ved Hjælp af de dertil hørende Skruer. Desuden er der fire Staalskruer, som bærer hele Instrumentet, af hvilke de tre er betegnede ved Bogstavet H, medens den fjerde, som er paa Bagsiden, ikke kan ses. Disse bevirker, at det er let at indstille Instrumentet rigtigt og fast, idet de drejer sig rundt ovenpaa nogle smaa Metalplader, der ligger under dem, for at de ikke ved deres Vægt og med deres Spids skal trykke ujævnt paa det Gulv, de hviler paa, indtil saa Observatøren finder, at Instrumentet er indstillet i Overensstemmelse med en eller anden vertikal Cirkels Plan og har konstateret det ved den ophængte Lodlinie.

Dets Anvendelse gaar ud paa, naar det behandles paa den Maade, at maale alle Højder saa vel af de lysende Himmellegemer som af de øvrige Stjerner, baade Planeter og Fixstjerner, indenfor en Nøjagtighed af en Trediedel eller en Fjerdedel af et Minut, forudsat at de ikke strækker sig over mere end en Sjettedel af Himlen. Ja, ogsaa med dette Instrument kan man, saafremt man fastgør Sextanten paa en anden Maade, nemlig saaledes, at AC |peger mod Zenith, faa den øvrige Del af Himlen med. Men det er kun Højderne, man kan tage paa denne Maade, ikke tillige Azimutherne. Denne Sextant er særdeles skikket til at bestemme ikke blot Højder, men ogsaa Afstande mellem Stjernerne nøjagtigt, og der er ikke nogen Vanskelighed eller Usikkerhed forbundet med dette Arbejde, da den kun bestaar af faa Stykker, og disse som sagt er fast forbundne med hinanden, for at ikke under Observationen noget af den skal blive rykket ud af sin tilbørlige Sammenhæng. Tillige har den det Fortrin, at den, som jeg ogsaa før har antydet, ogsaa kan transporteres til andre Steder uden Vanskelighed, og uden at blive beskadiget eller udsat for andre Ulemper. Det er noget, som man saa vidt muligt bør sørge for med nogle Instrumenter, for at vi ikke skal blive afhængige af Stedet. En Astronom skal nemlig frem for en Dyrker af andre Videnskabsgrene være en Verdensborger og anse ethvert Sted, hvor Omstændighederne eller Nødvendigheden fører ham hen, for sit Fædreland.