||Drejelig Azimuthalkvadrant

En drejelig Quadrant, der ikke blot (som den tidligere omtalte Sextant) nøjagtigt kan udforske Højderne, men ogsaa med det samme vise Azimutherne paa det nøjeste, har vi konstrueret med et saadant Udseende, som du kan se. Den maaler fra Centrum A til Omkredsen B eller C fire cubiti [155 cm], og Omkredsen er ved Hjælp af Transversalpunkter forsynet med en saa fin Underinddeling, at den kan vise en Fjerdedel af et Minut, forudsat at man sigter skarpt og holder Øjet ved Pinnacidiet K, idet man bevæger Sigtelinealen AK, indtil den Stjerne, der skal observeres, skinner lige stærkt paa begge Sider af Cylindren ved A. Saa viser den nemlig ved Hjælp af Sigtelinealen, dér hvor den skærer Inddelingerne ved K, den søgte Højde. Men Viseren Q, der peger imod Azimuthalbuen, som er betegnet ved R, viser samtidig Azimutherne. Det Gitterværk, som man kan se i Quadrantens Plan, er anordnet paa mange forskellige Maader i den Hensigt at holde den fast i sit Plan og forøvrigt i hele sin tilbørlige Form og stadig lade den forblive saadan. Den Rand, i hvilken Inddelingerne er anbragt, er helt beklædt med Messingplader, og desuden er ogsaa de øvrige Stykker af Quadranten, for saa vidt som det behøvedes, overtrukket dels med Staal, dels med Messing. Denne Quadrant er fastgjort til en stærk firkantet Jernsøjle LMN, sammen med hvilken den ogsaa med største Lethed kan drejes rundt, i hvilken Himmelretning man maatte ønske det. Thi den omtalte Jernsøjle, der foroven er rund, kan dreje sig i et Hul i et tæt Jernsystem, som over Kors er fast forbundet med en rund Mur, der danner et lille Taarn eller en Kælder, hvori Instrumentet blev opbevaret; og forneden, hvor samme Søjle ved G ender i en rund Staalspids, kan den dreje sig i et lille Hul, der paa tilsvarende Maade er tilspidset; og det foregaar paa en lille Staalplade, som ved Hjælp af fire uden om den stillede smaa Skruer kan skubbes, til hvilken Side det behøves, indtil begge Quadrantens Lodliner, som begynder ved A og ender ved S, indstiller saa vel Quadrantens Plan som dens Ryg, hvordan den end drejes, saaledes, at det kan konstateres, at det nøjagtigt falder sammen med en hvilken som helst vertikal Cirkel. Naar dette een Gang er sket, og man med Flid har sørget for at rette Quadranten omhyggeligt i alle forskellige Himmelretninger og fastholdt den i dens Stilling ved Hjælp af de fornødne Skruer, saa behøver man ikke ret længe at vogte paa Lodlinerne for at prøve, om Quadranten maaske er bragt ud af sin rigtige Stilling. For det kan ikke ske, hvis der da ikke uformodet anvendes stærk Vold paa den, og saa kan den let bringes i Stilling igen paa den nys beskrevne Maade. Den staar meget fast paa den runde Sten H, som er massiv og er urokkelig nedgravet dybt i Jorden paa et andet Stenfundament, og ogsaa det omtalte Jernsystem, der er ordnet over Kors ovenover, hvilende paa en fast Mur, tillader ikke den Jernsøjle, hvortil Quadranten er fastgjort, at rokkes en Smule ud af det Hul, som det har i sin Midte.

Men denne runde Mur, som nøjagtigt gengiver en Cirkelperiferi, hvis Diameter |er omtrent sex cubiti [233 cm], for at der saaledes kan blive tilstrækkelig Plads mellem Quadrantens Omkreds og Kælderens Hulning, hvor Observatøren bekvemt kan gaa rundt, den bærer paa sig en solid Cirkel beklædt med Messingplader, hvorpaa den viser alle Azimuther i hele Horizonten, som den er parallel med, inddelt i Minutter, og den staar tillige urokkelig fast. Azimuthernes Begyndelsespunkt, som afhænger af Middagslinien, er bestemt med en saadan Omhu og Nøjagtighed, at Observatøren ikke kan tage fejl af et eneste Minut. Middagslinien er bestemt af os ved en anden og langt sikrere Metode, end ellers nogen hidtil har bestemt den, nemlig ved Hjælp af selve Polarstjernen, især naar den paa begge Sider af Polen frembyder den største Vinkelafstand i Horizonten og saa tilsyneladende staar en kort Tid stille paa det samme Azimuthalpunkt; det er en let og ufejlbarlig Metode, som jeg har fundet paa. Det var ogsaa nok Umagen værd, for der er ikke meget, man kan udrette, naar man foretager astronomiske Observationer, hvis man ikke har et ganske nøjagtigt Kendskab til Middagslinien. Den Maade, hvorpaa man gaar frem og foretager Observationer med dette Instrument, er en saadan, at man retter det mod en hvilken som helst Stjerne, som man skal iagttage paa Himlen, idet man drejer Quadrantens Plan og hæver og sænker Sigtelinealen med dens Dioptre, indtil man nøjagtigt kan se den paagældende Stjerne gennem Sprækkerne i Pinnacidiet, der holdes tæt op ad Øjet, først gennem den øverste Sprække og ogsaa langs den øverste Rand af Cylindren og derefter paa samme Maade gennem den nederste Sprække, idet man ogsaa sigter mod den nederste Rand. Saa viser nemlig Sigtelinealen paa det Sted, hvor den skærer Inddelingerne ved K, Stjernens søgte Højde med den største Nøjagtighed. Men hvis man har i Sinde ved den samme Operation at finde ogsaa dens Azimuth, skal man i Løbet af et lille Øjeblik dreje Quadranten frem og tilbage paa dens Søjle, indtil den samme Stjerne samtidig ses gennem begge Sidesprækker langs begge Cylindrens Sideflader. Saa viser nemlig Viseren Q paa den horizontale Omkreds med det samme den nøjagtige Azimuth. Men siden disse to ikke saa let kan skelnes samtidig paa Grund af Himlens stadige hurtige Bevægelse, er det bedre at stille Viseren Q fast ved en eller anden bestemt Azimuth, som Stjernen nærmer sig til, og vente paa, at den bevæger sig derhen som Følge af Universets Omdrejning, og saa i samme Øjeblik tage dens Højde ved at flytte Sigtelinealens Diopter op eller ned; det lader sig gøre uden synderligt Besvær.

Dette Instruments Anvendelse er den samme som andre Instrumenters, der benyttes til at finde Højder og Azimuther. Det har dog det Fortrin fremfor de andre, at det ved dets Hjælp er muligt uden Besvær at opnaa det altsammen med største Nøjagtighed og Sikkerhed, og endda indenfor en Fjerdedel af et Minut. Dette er umuligt med de foran beskrevne, dels paa Grund af deres ringe Størrelse, dels fordi de ikke er bygget saa kunstfærdigt og er saa lette at benytte. Derfor skal en Astronom i særlig Grad betragte denne fabrikationsmetode som anbefalelsesværdig. Men for at dette Instrument skal være bekvemmere at benytte saavel under Observationerne, som naar det gælder om at aflæse Tallene, saa hæver de Trin, der er betegnede ved T, sig hele Vejen rundt, omtrent saa meget, som svarer til selve Quadrantens Højde, saaledes at Observatøren, naar han staar paa det øverste Trin, kan observere en Stjerne, der er ved Horizonten, men naar han sidder paa det nederste, kan observere dem, der er ved Zenith, og ligesaa med dem, der er imellem. Dette Instrument med sit lille Kældertaarn er foroven dækket af et Tag, kunstigt sammenføjet af glatte smaa Bjælker, og under Murens horizontale Overflade er det udenfor Azimuthalcirklen |forbundet med en rund Ring af stærkt Træ. Denne Ring har skjult inden i sig paa fire hinanden modsatte Steder nogle Hjul, hvormed den med ganske ringe Ulejlighed kan drejes rundt i en hvilken som helst Retning i Horizontens Omkreds. Og paa den Maade kan man med Lethed rette de aflange Vinduer, som findes i Taget, og som ligeledes er dannede af Smaabjælker, og som sidder lige overfor hinanden, imod en hvilken som helst Stjerne, der skal observeres. Disse Vinduer lukkes, naar Observationen er tilendebragt, for at Instrumentet ikke skal være udsat for at blive beskadiget af Luften, Regn og Blæst. Det skal man ogsaa, saa vidt det paa nogen Maade kan gøres, passe paa ved de øvrige Instrumenter. De er nemlig meget værdifulde og bliver let beskadigede, hvis man ikke sikrer dem mod Vold og mod Tilsmudsning og Paavirkning fra Elementernes Side.