||Ækvatorial-Armille-Instrument

Vi har ogsaa udtænkt nogle Æquatorialarmiller, som efter at være indstillede paa begge Sider i overensstemmelse med Verdenspolernes Axe ikke som Følge af deres Vægt eller ved at blive drejet rundt kan lade sig trække til nogen af Siderne eller tvinges til ikke at stemme nøje overens med de Cirklers Plan, som de forestiller; det var det, som savnedes ved det forrige Instrument af de omtalte Grunde. Deres Form er den, som man kan se af den vedføjede Afbildning. Der er kun tre Armiller med en rund Axe; de maaler saa vel Stjernernes Rektascension som deres Deklination. Den første og største af dem AESF, som indeslutter og bærer de øvrige, forestiller Meridianen og maaler i Diameter omtrent fire cubiti [155 cm], hvorefter man kan slutte sig til Størrelsen af de andre indenfor, som ogsaa bør indstilles og reguleres i Overensstemmelse med dens Plan. Ved A og paa det modsatte Punkt ved D er der som sagt i den anbragt en rund Axe, der kan drejes rundt tilligemed den indre Armille og tjener til at maale Deklinationer. Midt paa den, hvor ogsaa alle Armillernes Centrum er, bærer den ved G en Cylinder, der er fastgjort vinkelret paa den, og hvis Diameter er ligesaa stor som selve Axens. Axen kan hæves tilligemed selve Meridianen, som den strækker sig midt igennem efter Diameteren, indtil Lodlinen BV indenfor dens Inddelinger, som angiver de enkelte Minutter, baade foroven og forneden træffer Komplementet til det paagældende Steds Polhøjde og tillige er i samme Afstand fra Meridianens Plan eller ogsaa paa begge Steder berører det let. Den indre Armille, som jeg har sagt, tjener til at vise Deklinationerne, er betegnet ved NMPO; den kan ogsaa undertiden falde sammen med Meridianens Plan og igen indenfor denne drejes i enhver Retning, eftersom det kræves som Følge af den Stjernes Plads, som skal observeres. Paa de to Steder, hvor den omslutter og træffer den anden Armille, der er stillet vinkelret paa den og svarer til Æquator, bærer den paa Ydersiden en Plade, som viser selve Æquators Grader og Minutter, saa vel paa den ene som paa den anden, modsatte Side. Den bærer ogsaa sine Pinnacidier paa fire Steder, nemlig i Quadranterne; af dem er her kun de to aftegnede ved M og O. I dem findes der parallele Sprækker, der har en indbyrdes Afstand lig Cylindren ved G og Axens Tykkelse. Hver enkelt Quadrant er paa Armillens Yderside, som er Øjet nærmest, inddelt i 90 Grader, og hver af dem i 60 Minutter ved Hjælp af Transversalpunkter efter den Fremgangsmaade, vi plejer at anvende og flere Gange har beskrevet. Den anden Armille, som gaar paa tværs af denne, og som jeg har sagt svarer til Æquator, er betegnet ved HLKI; den er ogsaa paa to modsatte Steder ved C og paa det diametralt modsatte Punkt fast forbundet med den omtalte ene Meridian og danner nøjagtigt en ret Vinkel med den og hviler ubevægelig inden i den. Den er ogsaa paa sin Yderside fint inddelt i alle Cirklens Grader og deres Minutter. Den |bærer fire Pinnacidier, der er formede paa samme Maade som de paa det forrige Instrument; af dem er de to IK afbildede her paa den ene Halvcirkel, medens de andre to paa samme Maade maa tænkes paa den anden Halvcirkel. Alle Pinnacidierne er kunstfærdigt forarbejdede af Messing, men selve Meridianen er helt igennem af massivt Staal, for at den kan være i Stand til at bære de andre Ringe, som er indenfor den. Men de to Armiller, der skærer hinanden over Kors indenfor den førstnævnte, er kun paa deres Bagside, som jeg har omtalt, beklædte med en stærk Messingplade, hvorpaa ogsaa Inddelingerne findes; de er nemlig ikke helt beklædte med Messing for ikke at komme til at veje for meget. Men de er sammenføjede af Træstænger, der er bøjede sammen til en Cirkel og mange Gange bestrøgne med Beg, og det paa en saa kunstfærdig Maade, at de ikke er formede af eet sammenhængende Stykke Træ, men af flere, der er fint glattede og flade og sammenlimede paa en saa omhyggelig Maade, at medens det ene Stykke voxer opad, bliver det andet lagt ved Siden af det i modsat Stilling, idet nemlig de Ender, der vender imod Toppen og imod Roden, bliver lagt hver i sin Retning. Erfaringen har nemlig lært mig, at paa den Maade skal Træ, der skal benyttes til Instrumenter, behandles for ikke at være udsat for at krumme sig og forandre sig. Men af alle Slags Træ egner sig hertil bedst Valnøddetræ og den Slags Grantræ, som Tyskerne kalder “Feuchtenholtz”, hvis det da ikke har lidt Skade, og hvis det er tørret i lang Tid. Men naar saa Armillerne paa den Maade er limede sammen af forskellige smaa Træsplinter og har faaet deres rigtige Form og Størrelse, bliver der klistret fint Linned eller Pergament uden om dem, og de bliver overtrukne og farvede med Blyhvidt blandet med Linolie for ikke at være saa følsomme overfor klimatiske Forandringer. Fremdeles hviler disse Armiller paa et Fodstykke, der ogsaa er lavet af særlig solidt og stærkt Træ, formet paa den Maade, man kan se, betegnet ved Bogstaverne Y. Men det kvadratiske Understel, som findes forneden, har i sine fire Hjørner nogle Skruer ved X, ved Hjælp af hvilke hele Instrumentet styres, saa at det faar den Indstilling, som behøves, for at det kan komme til at stemme overens med de Himmelkredse, som det forestiller. Her er ogsaa tilføjet fire Jernstivere, som er forbundne med den øverste Ende af Fodstykket, dér hvor det berører [d. e. bærer] Meridianen; de tjener til at støtte det og stive det bedre af, for at Armillerne ikke skal rokkes til den ene eller anden Side. Den ene af dem er betegnet ved FbX, den anden ved EaX; de to øvrige er bagved. Men dér hvor dette Fodstykke berører Meridianen, er det afrundet i Form af en Halvcirkel, for at Meridianen, som hviler derpaa, kan berøre det helt og støtte sig fast paa det. Af den Grund er der ogsaa anbragt fire Metalklemmer ved FSRE, som griber fat om Meridianen, saa at den kan drejes langsomt og forsigtigt, indtil dens Axe svarer til Verdensaxen, og saaledes holdes fast uden at bevæge sig. Nedenfor paa Siderne af dette Fodstykke og paa begge Sider af den Aabning, som indeholder Blyloddet ved V, findes der som Pynt fire fint malede Billeder, som forestiller Ptolemæus, Albategnius, Copernicus og mig selv, af hvilke de to, nemlig Copernicus’ og mit, ses ved d, medens de to andre er skjult paa Bagsiden. Hvad der ellers hører dette Fodstykke til, som Tværstængerne ved g og andre Stykker, |som tjener enten til Sikring eller til Pynt, fremgaar tilstrækkelig af selve Afbildningen, hvis man betragter den omhyggeligt.

Dette Instrument anvendes, som sagt, til at observere Stjernernes Deklination og Rektascension. Thi naar man drejer Armillen DNMP tilligemed dens Axe henimod den Stjerne, der skal iagttages, saa bliver dens Pinnacidier trukket frem og tilbage med den, indtil Stjernen, hvilken den end er, skelnes ved Siden af Cylindren G, i lige Grad saa vel over som under den; og saa viser selve Pinnacidiet ved Inddelingerne paa den ydre Messingplade den søgte Deklination. Men paa den anden Armille, der gaar paa tværs af den nævnte, skal man rette et passende Pinnacidium hen imod en Stjerne, hvis Rektascension i Forvejen paa en eller anden Maade er kendt, og et af de andre Pinnacidier, som er mest egnet dertil, skal af en anden Observatør (for der maa i dette Tilfælde være to) rettes imod en anden Stjerne, indtil ogsaa den ses paa begge Sider ved Instrumentets Axe. Dernæst skal man aflæse Buen imellem de to Pinnacidier, som angiver Forskellen mellem Stjernernes Rektascension, og naar den, efter som Retningen kræver det, bliver lagt til eller trukket fra den kendte Rektascension, giver den den hidtil ukendte. Det samme kan opnaas, hvis Deklinations-Armillen stilles fast paa den kendte Rektascensions Plads, og den kendte Stjerne iagttages langs denne, og imidlertid af en anden Observatør et af Pinnacidierne paa Æquatorial-Armillen flyttes saa langt, at den Stjerne, hvis Rektascension søges, skelnes omkring Axen. Saa viser nemlig det samme Pinnacidium paa Æquators ydre Rand den søgte Vinkel, uden at der er noget, som skal lægges til eller trækkes fra. Men hvilken Betydning det har, at Stjerners Deklination og Rektascension er rigtigt erkendt, og hvor let man heraf kan aflede saa vel deres Længde som deres Bredde, det ved de, som er skolede i Astronomien, og det skal vi, om Gud vil, andetsteds forklare i Korthed.