||Et andet Ækvatorial-Armille-Instrument

Jeg har ogsaa ladet forfærdige et andet Æquatorial-Armille-Instrument af samme Størrelse, hvoraf du her kan se en Afbildning. Den yderste Armille forestiller her ligesom forhen Meridianen; den er helt af Staal, omhyggeligt glattet over det hele og forsynet med Inddelinger, som strækker sig over hele Cirklen, saaledes at den ogsaa indeholder de enkelte Minutter. Ved den maa man ogsaa tænke sig det øvrige, for saa vidt angaar Lodlinen, Polerne og Axen, ligesom ved de forrige Armiller. Men de Armiller, der findes indenfor denne, er tre i Tallet, saa at hele Instrumentet bestaar af fire, en mere end det forrige, og hertil kommer en rund Axe og en Cylinder fastgjort til den; de kan ogsaa let gøre samme Tjeneste som en Armille. Men Grunden til, at dette Instrument har tre indre Armiller foruden Meridianen, er, at Æquator kan bevæges rundt, ikke er stillestaaende som i det forrige Instrument. Derfor behøver den Armillen IFGH, som støtter den og omfatter den i en ret Vinkel. Ogsaa den er af rent Staal for at være kraftigere til denne Opgave, men den er ikke forsynet med nogen Inddeling. Derimod er selve den Æquator, som jeg har nævnt, og som er betegnet ved PSR, forsynet med Inddelinger lige indtil de enkelte Minutter, og de findes endda baade paa den ene og paa den anden Flade, saaledes som det er nødvendigt, naar de skal bruges baade til at maale Rektascensioner og til at angive de enkelte Tidsmomenter. Paa den er der anbragt Pinnacidier ved R og P og desuden nogle flere, som ikke er fremstillede her, til Brug ved Observationerne; de er formede paa samme Maade som de paa det forrige Instrument, og Gradinddelingen er ogsaa indrettet paa samme Maade. Men en anden Armille længere inde, betegnet ved Bogstaverne NKLM tjener ligesom forhen til at finde Deklinationerne. Den kan drejes rundt inden i Æquatorial-Armillen, som den skærer under en ret Vinkel, saaledes at den paa det Sted, hvor den rører den, ogsaa angiver Punkter paa Æquator ved Hjælp af nogle smaa Plader ved S og M, der passer til den. Den bærer desuden sine Pinnacidier ved Q og O og to andre, som ikke er afbildede her, men maa tænkes paa samme Maade paa den anden Side. Der er ogsaa Inddelinger paa den, svarende til de enkelte Quadranter Minut for Minut. Alle disse Armiller, som omfattes af Meridianen, er over det hele beklædte med Messingplader, og det er gjort saa fint og glat, at man skulle tro, at de var helt støbte af massivt Messing. Ogsaa den runde Axe er af Messing saa vel som selve Pinnacidierne. Lodlinen BT er lavet af en tynd Messingtraad, som vi ogsaa ellers har for Skik. Hvis der ellers er noget forbigaaet her, kan du finde det ved at se paa Afbildningen, som ved de forrige Instrumenter. Disse Armiller hviler paa en Støtte eller et Fodstykke af massivt Staal, betegnet ved XTVYZ og de andre mellemliggende Bogstaver. Den øverste halvcirkelformede Del heraf XDWV omfatter uden Afbrydelse den nederste Del af selve Meridianen, som omslutter de øvrige Armiller, og bærer den, og der er ligesom paa det forrige Instrument sat fire Klemmer paa. Den øvrige Udformning af dette Fodstykke |fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed af selve Afbildningen, paa hvilken der foruden det, der tjener til Gavn og til Forstærkning, er tilføjet visse Ting til Pynt; men ogsaa disse tjener dog til Støtte. Altsammen er det, som allerede sagt ovenfor, forfærdiget at massivt Staal. Nederst findes der som Underlag for alt dette en tyk Jernring Z, som paa fire Steder med samme indbyrdes Afstand har nogle Skruer, under hvilke der paa en kvadratisk Sten er anbragt nogle smaa Jernskiver, saaledes at Skruerne, naar de drejes ovenpaa dem, kan bringe hele Instrumentet i den Stilling, som udkræves af Armillerne, der skal svare til Himmelkredsene; og det foregaar ved Hjælp af Lodlinen BT, som ogsaa bringer Instrumentets Meridian-Plan til at stemme med den himmelske Meridian og desuden giver den dens rette Stilling med Hensyn til Polhøjden og oven i Købet faar alle de indre Armiller til at stemme overens med de Himmelkredse, som de forestiller. Hele Instrumentet er i sig selv solidt nok og undergaar ikke let Forandringer, siden det helt igennem er af Metal.

Dette Instrument anvendes paa samme Maade som det forrige, kun at her Æquator drejes efter Behag indenfor Meridianen. Deklinationerne skal aflæses paa samme Maade som tidligere paa Deklinations-Armillen ved Hjælp af deres Cylinder, som befinder sig i Centrum ved A, idet man benytter sig af passende Pinnacidier, og Æquatorialdistancerne eller Rektascensionerne skal ligesom forhen aflæses paa Æquatorial-Armillen, der staar vinkelret paa den nys nævnte, blot at man her ved denne Undersøgelse ogsaa kan have nogen Nytte af den Staalarmille, som bærer disse. Hertil kommer ogsaa den Fordel, at naar man paa den Maade har bestemt en Stjernes rette Rektascension, saa angiver det Punkt paa Æquator, der passerer Meridianen, Zenits Rektascension, og derfor ogsaa det nøjagtige Tidspunkt, naar man nemlig præcis kender Solens Plads, som kan findes i vore Tavler. Man kan ogsaa stille Æquator fast i Meridianen og saaledes ved at flytte et Pinnacidium paa den finde en hvilken som helst Stjernes Afstand langs Æquator og dermed ogsaa blive bekendt med Tidspunktet, ligesom ogsaa ved Hjælp af det forrige Instrument, hvilket jeg dengang forsømte at angive; og saaledes er det med disse to Armilleinstrumenter let paa Himlen at bestemme baade Deklinationer og Rektascensioner tilligemed de nøjagtigste Tidspunkter, hvilket altsammen er uhyre nyttigt i Astronomien. Hvis nogen ønsker at faa mere at vide om dette Instruments Konstruktion og Anvendelse, kan han efterse det første Bind af vore “Progymnasmata astronomica”, andet Kapitel fra S. 250 fil 252 nederst; men det er dog for den største og væsentligste Dels Vedkommende tilstrækkelig angivet her foruden enkelte andre Ting.

Dog skal jeg endnu tilføje, at disse Armiller ved Hjælp af visse Skruer kan skilles ad og sættes sammen igen. Det samme kan gøres med selve Staalfodstykket eller Støtten, saa at de let kan flyttes til andre Steder. Det er noget, som burde kunne gøres med alle Instrumenter, for saa vidt som det er muligt, uden at de lider nogen Overlast. En Astronom bør nemlig være en Verdensborger, saa at han, hvis det er nødvendigt for ham eller nyttigt, ikke føler sig saa bundet til et enkelt Land, men frit og villigt vil og kan drage andetsteds hen og tage sine Instrumenter med sig. Da det nemlig kun er ganske faa Mennesker, |der beskæftiger sig med disse himmelske Videnskaber og Foretagender, og da der saare sjældent blandt de Statsmænd, der ønsker at lede en Stats Administration, findes nogle, som føler sig stærkt tiltrukne heraf og betragter det som deres Opgave at begunstige og støtte dem, men langt flere, som paa Grund af deres Uvidenhed føler sig frastødt af dem og anser dem for unyttige, saa bør den, der dyrker den guddommelige Astronomi, ikke lade sig lede af saadanne ukyndige Domme, men se ned paa dem fra sit høje Standpunkt og ikke regne noget for mere værdifuldt end at lægge sig efter disse Studier og ikke lade sig paavirke af andres Grovheder. Og naar de plager ham altfor meget, hvad enten det er Statsmænd eller andre, bør han begive sig andetsteds hen med sine Ejendele. For det er ikke engang rigtigt at foretrække sin fædrene Jord, som ved sin Ynde drager alle til sig og ikke tillader en at glemme den, frem for disse høje, himmelske Bestræbelser, som bærer Udødelighedens Kendetegn; men med fast og standhaftigt Sind bør man under alle Omskiftelser betænke, at “overalt strækker Jorden sig nedenfor, og Himlen ovenfor, og for den energiske Mand er enhver Egn hans Fædreland”.