||Den trehjørnede astronomiske Sekstant til Bestemmelse af Distancer

Jeg kommer nu til Forklaringen af den Astronomiske Sekstant, siden denne er særlig egnet til Bestemmelsen paa Himlen af Distancer mellem Stjernerne. Thi da jeg gennem mange Aars Erfaring havde fundet, at den Astronomiske Radius paa ingen Maade hverken med rimelig Nøjagtighed eller Sikkerhed slog til for Opgaven, udtænkte jeg, tvungen af Nødvendigheden, nogle Sekstanter af forskellig Form, som uden Usikkerhed eksakt løste denne Opgave. Blandt disse Sekstanter har de, der har den Konstruktion, som Læseren her ser, forekommet mig at være de mest egnede. Og derfor har jeg af denne Slags ladet lave tre Stykker, kun med smaa Forskelle i Stativet. Systemet inden for ABC viser selve Sekstanten med dens Stativ af Træ: i dens Centrum ved A er der en Cylinder. Periferien CB omfatter en Sjettedel af en Cirkel; den er ved Hjælp af Siderne AC og AB i en Afstand af fire Alen fra Centrum. Fra selve Centrum til Cirkelbuen anbringes Armen AD med sit Pinnacidium ved D, som har Riller, der er parallele med den ved A fastsiddende Cylinder. Denne Arm kan føres langs Periferien og fastklemmes efter Behag. Instrumentet har endnu en Cylinder, der sidder fast ved F og er lige saa stor som førstnævnte. Til denne er et andet Pinnacidium ved G beregnet; dette kan paasættes eller aftages efter Behov. Mellemstykkerne er tømret sammen af Hensyn til Soliditeten, paa en Maade, som ses af Tegningen. Ved E er der et Hul af kvadratisk Form, som er anbragt saa at sige i hele Instrumentets Ligevægtspunkt, for at Sekstanten ved Hjælp af det skal kunne placeres paa Underlaget og atter fjernes efter endt Observation. Sekstantens Limbus er forsynet med Transversal-Inddeling; Man kan taksere Fjerdedels-Minutter. Limben er helt igennem af Messing, ligesom Cylindrene og Pinnacidierne. De øvrige Dele er kun af Træ; men de er kombineret og sammenføjet paa en saa kunstfærdig Maade som vi tidligere har beskrevet, den Gang vi forklarede Armillerne - at de ikke kan krumme sig eller forandre sig ved Luftforandringer, og desuden er det hele overtrukket med oliemalet Lærred. Thi hvis Sekstantens samtlige Dele var dækket med Metalblik, vilde Instrumentet blive uhaandterligt paa Grund af den altfor store Vægt, og ogsaa paa Grund af Instrumentets egen Vægt vilde det blive vanskeligt at fastholde det i det rigtige Plan. Med Fodstykket eller Underlaget, paa hvilket Sekstanten hviler, forholder det sig saaledes: ved I er der en helt med Kobberblik overtrukket, nøjagtig kugleformet, Globus med en Diameter paa lidt mere end to Fod. Denne Kugle omsluttes af fire Jernbaand i Halvcirkelform, der i otte Punkter tager fat om en Ring af Jern, hvis Plan gaar igennem Kuglens Centrum. Alle disse Punkter ligger en Smule mere end en Tomme fra den indenfor liggende Kugle; |i hvert af de otte Punkter, hvor Jernbaandene omslutter Jernringen, findes nemlig en Jernskrue, som trykker et stjerneformet udskaaret rundt Stykke Metalblik ind imod Kuglen, saaledes at det virker som en Fjeder; dette for at Kuglen skal holdes i et fast Greb af Skruerne og forblive paa samme Sted, hvordan den end drejes. Forneden i Midten bærer de halvcirkelformede Jernbaand endnu en saadan Fjeder - den niende - paa hvilken Kuglen helt praktisk hviler. Udadtil fastsættes den - ved Hjælp af et indvendig hult kvadratisk Jernstykke - paa en kvadratisk Træpille. Denne Pille gaar gennem Fodstykket nedenunder, som ses ved Bogstavet K, saaledes at den kan hæves og sænkes inden i den og sættes fast paa et bestemt Sted, af Hensyn til Oservationsbekvemmeligheden. Ved Maaling af lave Distancer sænkes Pillen, ved højere hæves den, for at Viseringen skal kunne udføres uden Besvær. Endvidere placeres, som tidligere nævnt, selve Sekstanten fra oven ved Hullet E paa den nedenunder liggende Kugle og drejes sammen med denne med stor Lethed ind i et hvilket som helst Plan, der gaar gennem to Stjerner. For at den saa meget sikrere uden Vaklen skal forblive i denne Stilling indtil Observationen er færdig, er endvidere to lange runddrejede Stave LM og NO forhaanden, der forneden ved M og O er forsynede med Jernspidser, for at de saa meget fastere skal kunne støtte sig paa Gulvet. De krydser hinanden foroven ved P. Den ene af Observatørerne holder dem der fast med Haanden og styrer dem efter Behag.

Instrumentets Anvendelse kræver to Observatører; den ene af disse placerer Øjet ved Pinnacidiet ved C og ser derfra gennem dets Riller en Stjerne omkring Cylinderen A; derefter holder han ved Hjælp af Stavene Sekstanten fast ved P. Det forudsættes, at Sekstantens Plan ligger i de to Stjerners Plan, hvis Distance ønskes maalt; dette besørger Kuglen, paa hvilken Sekstanten drejes indtil de to Stjerner begge ses i dens Plan. Den anden Observatør bevæger derpaa Armen AD med dens Pinnacidium ved D til ogsaa han gennem Pillerne der kan visere den anden Stjerne paa begge Sider af Cylinderen A: dette maa prøves frem og tilbage saa længe til begge Observatører en Gang samtidig viserer hver sin Stjerne. Efter at have raabt til hinanden hører man da op, og Sekstantens Limbus drejes paa det kugleformede Underlag hen til den ene Observatørs Øje, saaledes at denne bekvemt kan aflæse Afstanden CD mellem de to Pinnacidier, som var hvad de søgte. Endvidere har vi opfundet en ny Genvej for med samme Sekstant ogsaa bekvemt at kunne maale mindre Distancer: man placerer en anden Cylinder ved F og et andet Pinnacidium ved G; disse to befinder sig paa samme Afstand fra Linien fra Centrum ned til Limbens Midtpunkt; den ene Observatør viserer denne Cylinder ved Hjælp af dette Pinnacidium, den anden har sin Opmærksomhed rettet paa Pinnacidiet D og Cylinderen A. Da vil Distancen mellem de to Stjerner være at maale fra Limbens Midte ved 30 Grader til Pinnacidiet D; paa denne Maade er der intet, der hindrer de to Observatører i at maale Distancen, hvor lille den end er. Hvis Læseren ønsker at vide mere om dette Instrument, bedes han konsultere |første Del af mine astronomiske Progymnasmata Side 247 og de tre følgende. Der vil han finde følgende mere, udførligt udviklet: Instrumentet havde mangfoldig Anvendelse til Bestemmelser af Stjernedistancer, saaledes som vi der i 2:det Kapitel nøjagtig har udviklet og behandlet efter de astronomiske Metoder. Thi jeg kan om dette Instrument bevidne, at det giver Stjernedistancer med en saadan Sikkerhed og Præcision og saa hurtig og let, at der er intet øvrigt at ønske m. H. t. Instrumentet, noget der f. Eks. staar klart, hvis man nøje betragter de i nævnte Bog paa S. 195-203 meddelte og anvendte Stjernedistancer: man ser her, hvorledes Instrumentet ved Sammenlægning eksakt omfatter og slutter hele Kredsen af Rektascensionsdifferenser, der under Anvendelse af Stjernernes Deklinationer er blevet beregnet ved Hjælp af Trekanter. Dette vilde ikke være muligt, hvis der skjulte sig nogen Fejl. Derfor maa denne Metode til Observation af Stjernedistancer ved hjælp af en saadan Sekstant anbefales til dem, der ønsker at lære denne Kunst.