||Den store Kvadrant, som vi en Gang forfærdigede i Nærheden af Augsburg

Af den store Quadrant, som vi for 26 Aar siden lod lave i Hr. Paul Hainzels Have ved hans Gaard en halv Mil fra Augsburg, synes jeg, at jeg ogsaa vil tilføje baade en Afbildning og en Beskrivelse, endskønt den ikke existerer mere, men blev vanrøgtet fem Aar, efter at den var blevet konstrueret. Men hvis der alligevel er nogen, som har Lyst til at lade sig konstruere en lignende, saa mener jeg, at hvis jeg tilføjer denne Anvisning, for at han kan have noget at rette sig efter, vil jeg gøre en god Gerning. Denne Quadrant betegnes ved ACB sammen med det Bjælkeværk, der er bygget ind i den. Den var helt igennem forarbejdet af Egetræ, som var tørret gennem mange Aar; baade Siderne og Bjælkeværket var lavet af svære Bjælker. Dens Radius, d. v. s. Afstanden fra Centrum til Omkredsen, maalte mindst 14 cubiti [543 cm]. Paa Randen, d. v. s. Omkredsen, hvor Inddelingerne var, var den beklædt med Messingplader. Det indbyggede Bjælkeværk var sammenføjet af Tværbjælker og glattet og indrettet med det Formaal at holde hele Quadranten fastere sammen og fastholde den i dens rette Omfang og Plan. Men Inddelingen paa Omkredsen var blot indrettet paa den almindelige Maade; for dengang havde jeg endnu ikke fundet paa den anden, mere bekvemme, som jeg senere benyttede paa andre Instrumenter. Alligevel kunde ikke alene hver Grad deles i enkelte Minutter, men hvert Minut kunde ogsaa deles i sex Smaadele, saa at Inddelingen gjorde det muligt at skelne en saa lille Størrelse som ti Sekunder. Paa Quadrantens ene Side DE, hvor Observatøren stod, var der Pinnacidier ved D, af hvilke det, som var Øjet nærmest, i Midten havde et lille Hul, gennem hvilket man kunde skelne Stjernerne i det Øverste Pinnacidium ved E langs dets Diameter. Men naar man skulde observere Solen, anvendte man paa den forreste Plads ved E et andet gennemhullet Pinnacidium, som gennem et rundt Hul gav Adgang for Solens Lys indenfor en Rundkreds, som passede i Størrelse til den og var anbragt indvendig i det nederste Pinnacidium, og hertil føjedes der yderligere et aflangt Rør, for at Solens Lys ikke skulde blive spredt saa meget i Luften, og for at det kunde blive skelnet saa meget tydeligere inden for Grænserne af denne Kreds. Endvidere var der ved Instrumentets Centrum A fastgjort en tynd Messingtraad, som kunde bære et Lod af nogle Punds Vægt ved et Hul H, for at ikke Traaden saa let skulde kunne bevæges af Blæsten. For det var netop Traaden, som, idet den rørte ved Inddelingerne, med største Nøjagtighed angav den søgte Højde.

Denne Quadrant var ved sit Centrum A ophængt paa en tyk og kraftig Egetræssøjle, |baaret af et stærkt rundt Stykke Jern, som blev fastholdt paa Bagsiden ved G, og desuden var selve Randen baaret af to smaa Hager, der var anbragt lidt oven over det Hul, hvor Lodlinens Bly var. Meningen hermed var, at hele Quadranten, naar den blev løftet op eller sænket ned, efter som Observationen krævede det, skulde blive holdt tæt ind til Søjlen og fastholdt dér, for at den ikke skulde falde tilbage ved sin Vægt, inden Aflæsningen af Observationen var færdig. Men selve Søjlen var med sin nederste Ende fastgjort i en underjordisk Konstruktion XYSPK og kunde drejes rundt i den. Den var nemlig forneden forsynet med en Staalspids, som ved K let kunde dreje sig i et Hul af tilsvarende Form nedenunder, og højere oppe var den paa alle Sider omgivet af et rundt, koniskt Hul, for ikke at skulle blive rokket ud af sin stilling, men for at saa vel selve Søjlen som Quadranten, der var ophængt paa den, kunde drejes rundt i alle Retninger i ethvert vertikalt Plan. Men den Drejning, jeg taler om, foregik ved Hjælp af Haandtagene QOIN, og selve Quadranten stod som Følge af sin Tyngde ubevægelig fast i ethvert Plan, hvor det behøvedes. Alt det, som ses neden for Haandtagene, var under Jorden og fast sammenstampet og støttet med Sten baade nedenfor og paa alle Sider for saa meget des sikrere at kunne bære hele Instrumentet, som befandt sig ovenover, og holde det i dets Stilling, at det ikke blev trukket til den ene eller den anden Side. Selve Instrumentet stod nemlig under aaben Himmel og var derfor udsat for Blæsten og for Luftens skadelige Indvirkning. Alligevel blev det dækket til, især paa Cirkelbuen, for at Randen med Inddelingerne ikke skulde lide nogen Skade.

Det anvendtes kun til at maale Højden saa vel af Solen som af Planeterne, og det med den største nøjagtighed, saa at den kunde bestemmes inden for en Sjettedel af et Minut, naar blot Observatøren anvendte den fornødne Omhu. En saadan Nøjagtighed havde vore Forgængere næppe nogensinde naaet; men ganske vist har vi senere opnaaet den samme ved Hjælp af Instrumenter, der nok var mindre, men udmærkede sig ved andre Fortrin i Konstruktionen. Naar en Højde skulde tages, holdt Observatøren Øjet op ad Pinnacidiet ved D, og i det andet, forreste Pinnacidium søgte han Stjernen ved at hæve eller sænke hele Quadranten, indtil dette kunde opnaas. Men hvis Højderne var for lave, var der Brug for en Stige, som Observatøren kunde staa op paa; naar han saa lod Instrumentet staa uden at flytte paa det, kunde man se den søgte Højde ved Lodlinens Traad paa Cirkelbuen. Det maa nu være nok om Instrumentets Bygning og Anvendelse.

Dersom nogen Ønsker fyldigere Besked i Enkeltheder, vil han finde det i vore “Progymnasmata”s første Bind fra S. 353 til 359 [Opera Omnia II, S. 342-347]. For sammesteds anføres paa de efterfølgende Sider Højderne af den nye Stjerne og desuden af visse andre Stjerner, optegnede ved Hjælp af dette Instrument af den før omtalte Borgmester Paul Hainzel til Brug for mig og senere |meddelte mig af ham. Heraf kan man, hvis man forstaar sig paa Sagen, konstatere deres Nøjagtighed, og disse Højder stemte ogsaa fuldstændig overens med dem, som jeg senere maalte i Danmark med andre Instrumenter. Man maatte rigtignok have ønsket, at dette fortræffelige Instrument i længere Tid var blevet bevaret paa det Sted og bragt i Anvendelse, eller ogsaa et andet Instrument blevet konstrueret i dets Sted. Men da Menneskene i Reglen interesserer sig mere for de jordiske Ting end for de himmelske, plejer de at se med Ligegyldighed paa noget saadant, maaske til større Skade for dem, end de selv har Øje for.