||Over nogle andre af vore Instrumenter, som endnu ikke er afbildede, gives her en kortfattet Fortegnelse

Hidtil har vi fremvist og beskrevet vore astronomiske Instrumenter, for saa vidt som de var tegnede og udskaarne, i det Omfang, hvori det for Tiden var os muligt. Men jeg raader endnu over nogle flere, som jeg, siden de endnu ikke er tegnede og udskaarne, har været nødt til at udelade her. Jeg skal dog gøre mig Umage for, at de saa snart som muligt kan blive føjede til de forrige, og for at denne mekaniske Afhandling kan blive gjort fyldigere ved Tilføjelse af nogle Hjælpemidler og Tabeller, som tjener til samme Formaal. Alligevel skal jeg foreløbig her i al Korthed omtale nogle af de øvrige.

DEN GAFFELFORMEDE SEXTANT

Vi har ogsaa konstrueret en Sextant, som, fordi den paa begge Sider af Centrum har Sigtelinealer, der kan nærmes til hinanden og fjernes fra hinanden, idet de skærer hinanden over Kors, har faaet Navnet “den gaffelformede”. Den har en Bue af Staal, som spænder over en Sjettedel af Himmelomkredsen. Sigtelinealerne er fire cubiti [155 cm] lange. Den har ogsaa Messingpinnacidier anbragte paa forskellige Maader paa begge Sider udenfor Centrum i Nærheden af Sigtelinealernes Ender. Men Sigtelinealerne er af brasiliansk Træ, eftersom det er fast og holdbart. Paa sin Bue har den Inddelinger efter vor sædvanlige Metode. Med denne Sextant kan man med tilstrækkelig Nøjagtighed maale Stjerners Distancer ved to Observatører, som hver betragter Pinnacidierne paa sin Sigtelineal. Men det er rigtignok noget besværligere at gøre det med denne Sextant end med de andre, og det gaar ikke saa hurtigt. Dog kan den ofte være bekvem at bruge, siden den er let at transportere.

EN STOR HALVCIRKEL TIL AT MAALE STØRRE DISTANCER PAA HIMLEN

Med de Sextanter, der er udtænkte og forarbejdede af os, kan man ikke maale større Stjernedistancer end dem, der falder indenfor en Sjettedel af Himmelomkredsen. Men undertiden hænder det, at man paa Himlen skal undersøge nogle, der er større end disse, ja af og til endda nogle, der er større end en Fjerdedel, dersom det er nødvendigt af Hensyn til Observationens Bekvemmelighed og den Anvendelse, der skal gøres af den, hvilket i Reglen finder Sted ved større Distancer mellem Sol og Maane, naar de ses samtidig om Dagen ved begge Kvadraturer eller endnu større Distancer, og ogsaa ved andre Lejligheder. Derfor har vi ladet konstruere et halvcirkelformet Instrument, styrket over det hele ved Bjælker, der gaar paa tværs, og solidt beklædt med Messingplader saa vel paa Omkredsen som paa den Lineal, der udgør Diameteren. Hensigten hermed var, at man ved Hjælp af dette Instrument skulde kunne maale med Nøjagtighed Stjernedistancer, selv om de var nok saa store, ja endog spændte over hele Halvcirklen. Denne Halvcirkel maaler i sin Diameter sex cubiti [233 cm], og midt i hele Instrumentet, hvor det fra omtrent alle Sider er i Ligevægt, er der et kvadratisk Hul, |hvori det, naar der skal observeres, sættes paa en kraftig Støtte, fortrinsvis kugleformet, og af to Observatører rettes mod Stjernernes Planer; det anvendes forøvrigt paa samme Maade som Sextanterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at tilføje mere om det, men hvis nogen ønsker yderligere Besked, maa han se efter, hvad der er forklaret om den Sextant, hvormed man maaler Distancer.

DEN ASTRONOMISKE RADIUS

Vi forkaster heller ikke helt Brugen af en Radius, navnlig paa Rejser, siden den er let at transportere og kan faa Plads i en ganske lille Kasse, skønt den ganske vist ikke kan give helt nøjagtige og sikre Stjernedistancer. En saadan raader jeg over, ganske vist ikke konstrueret af mig selv, men af Walter Arscenius, en Sønnesøn af den fremragende Matematiker Gemma Frisius, som i sin Tid boede i Louvain i Belgien, og som har skrevet en lille Bog om den. Den er helt forfærdiget af omhyggeligt sammenføjede Messingplader, men indvendig bestaar den af Træ, og den har Pinnacidier og Inddelinger, som det er beskrevet af Gemma i den omtalte Bog. Den længste Sigtelinial, eller selve Radien, er lidt over tre cubiti [116 cm] lang; den har et firkantet Tværsnit, og er paa begge Ledder saa tyk som Bredden af en ret stor Tommelfinger. Tværstangen er omtrent halvt saa stor som selve Radien, saa vel i Længden som i Bredden. Endvidere har jeg ved mine Haandværkere ladet konstruere en anden Radius, der ogsaa er helt af Messing, men hul, uden Træ indvendig. Træ har nemlig den Egenskab, at hvis man ikke behandler det paa en særlig Maade, tvinger det Messingpladerne, hvormed det er beklædt, til at bøje sig i den Retning, hvori det selv trækker sig som Følge af dets egen Mangel paa Fasthed og Luftens vexlende Indflydelse. Men den Radius, som vi senere har fremstillet, har ikke fire Sider, men kun tre, fordi den paa den Maade vilde være lettere, og disse tre Flader vilde være tilstrækkelige til, at alle Inddelingerne kunde indføres paa dem. Paa den har jeg foretaget Inddelinger af lige Omfang ved Hjælp af Transversalpunkter, som vi plejer at anvende, for at den saaledes kunde gøre samme Nytte som en femcifret Sinustavle og i enhver Henseende naa et finere resultat end Gemma’s Radius, som jeg før talte om, som ogsaa er forsynet med en ujævn Inddeling, anordnet paa en anden Maade; for den er fejlagtig hos ham. Længden og Bredden og hele dens Forhold stemmer omtrent med den forrige, og den har samme Slags Pinnacidier. Men, oprigtig talt, hvordan saa end en Radius er indrettet, kan den, som jeg ogsaa før har antydet, ikke give Stjernedistancer ganske, som de er, ikke engang de mindre, indtil 15 Grader, end sige de større, hvorved de begaar endnu større Fejl. At forklare Grunden hertil vil ikke være saa vanskeligt ved en anden Lejlighed; men her beflitter vi os paa Kortfattethed. Ikke desto mindre har jeg selv fundet paa et Middel, hvorved der fuldstændig kan raades Bod paa Vanskelighederne og Fejlene ved Radien, nemlig ved ogsaa paa den at anbringe Pinnacidier forsynede med Sprækker og en Cylinder, omkring hvilken man ligesom med Sextanter kan maale Distancer ved Anvendelse af to Observatører. Herom vil vi, om Gud vil, naar den er færdig - den er nemlig nu under Arbejde - en anden Gang sige mere.

DEN ASTRONOMISKE RING

|Endvidere er vi i Besiddelse af en astronomisk Ring, et Instrument, der paa Grund af sin Haandterlighed ved andre Lejligheder er blevet benyttet af mange saa vel i gammel som i nyere Tid. Den er for nogle Aar siden blevet forfærdiget af den samme Sønnesøn af Gemma efter den Beskrivelse, som den samme Gemma har givet af den i sin lille Bog. Denne Ring er helt af Messing og kunstigt forarbejdet; den maaler i Diameter omtrent en cubitus [39 cm]. Hertil har vi føjet en anden Opfindelse indeni, nemlig nogle aflange og runde Cylindre, der skærer hinanden over Kors i en ret Vinkel og rører den indre Armilles Flade, hvor de er fastgjorte ved en kvadratisk Støtte, og desuden har vi udstyret den med Pinnacidier og visse andre Hjælpemidler, saaledes at den ikke blot kan udrette det, som Gemma og andre har meddelt om Anvendelsen af denne Ring, og det med langt større Lethed, men ogsaa kan gøre Gavn paa flere andre Maader. Thi paa den Maade kan ikke blot Stjerners Deklination bestemmes mere bekvemt end tidligere, men ogsaa deres Rektascensionsforskel, samt selve deres Rektascension kan findes paa Himlen, for ikke at tale om Stjerners Længde og Bredde, som ogsaa kan udfindes ved Anvendelse af en særlig Metode; og hertil kommer endnu mere, hvorom jeg, naar Instrumentet er udformet og afbildet, om Gud vil, skal tale udførligere.

Men, sandt at sige, med saadanne smaa Legetøjsinstrumenter er det ikke muligt med tilstrækkelig Nøjagtighed at granske Himmelfænomenerne, fordi de paa Grund af deres ringe Størrelse ikke kan vise Grader, der er store nok til at tillade en nøjagtig Underinddeling i Minutter. Og hvis de bliver gjort saa store, at de gør det muligt, saa bliver de uhandlelige som Følge af deres Omfang og Vægt, og desuden tynger de sig selv saa stærkt ned, at de ikke egner sig til at anvendes, uden at der viser sig en Fejl. Vi har ogsaa en anden mindre Ring af Messing, som i Diameter knap maaler et Spand [maaske 19 cm]. Men den er efter min Mening endnu mindre værd.

|Saadanne Ringe anvendes navnlig til at skelne Timerne om Natten og om Dagen, skønt de ikke kan gøre det saa let og nøjagtigt, som de giver det Udseende af. Dog egner de sig paa en Maade dertil, naar man ikke har andre og sikrere Midler, især fordi de er saa haandterlige og derfor let lader sig transportere. De øvrige mindre væsentlige og ikke synderlig paalidelige Anvendelser, som Gemma og andre har opregnet, dem maa de, der ønsker at vide Besked om dem, søge i deres Bøger.

DEN TRANSPORTABLE ARMILLE

Vi har ogsaa fremstillet en enkelt Armille, som dog indvendig var forstærket ved passende Stivere. Den er saaledes indrettet, at den let kan føres et andet Sted hen og med sit Stenfodstykke og de deri anbragte Skruer opstilles under aaben Himmel og saaledes med ganske ringe Besvær drejes paa passende Maade i enhver Himmelretning. Med den kan alene Stjerners Deklination bestemmes, men rigtignok ikke med saa stor Nøjagtighed som med de større, som vi har omtalt i det foregaaende; men da denne Armille maaler omtrent tre cubiti [117 cm] i Diameter, og dens Bue overalt er beklædt med Messing, saa at den indenfor enhver Grad angiver de enkelte Minutter ved Transversalpunkter, |egner den sig ikke saa daarligt til at bestemme Deklinationer, og især har jeg benyttet den, naar Stjernerne stod nær ved Horizonten, da det just ikke er saa let at udføre dette, fordi Kældermurene kan komme i Vejen. Og dertil kommer ogsaa nogle andre Omstændigheder, som gør, at det undertiden paa visse særlige Steder er mere bekvemt at udføre dette Arbejde med dette Instrument end med de andre større; og endelig kan man ogsaa ved at skifte mellem Instrumenterne faa bekræftet det, som man har fundet. Man kan ogsaa, hvis man ønsker det, paa denne Armille sætte en dertil hørende halvcirkelformet Æquator og en rund cylindrisk Axe og saaledes indrette den til flere Formaal, nemlig til Bestemmelse af Rektascensioner og til Tidsbestemmelser. Det plejer vi ogsaa undertiden at gøre.

ASTROLABIVM

Astrolabium er et Instrument, der blev anvendt af de Gamle, især i høj Grad af Astrologerne, og, saa vidt jeg ved, først opfundet af Araberne ved deres snilde Undersøgelser; det bringer Orden i Himmelkuglens Kredse og Anvendelsen af dem ved at trykke dem sammen i et Plan. Hidtil har jeg ganske vist ikke villet lade forfærdige et saadant af passende Størrelse, fordi det ikke er videre bekvemt at bruge til Stjerneobservationer og heller ikke slaar til til saadanne eller er paalideligt. Dog ejer jeg et lille et, som jeg har købt for mine egne Midler, solidt og kunstfærdigt forarbejdet af Messing, og hvis Diameter kun er godt 1 Spand [maaske 19 cm]. Det er tilligemed sine Cylindre konstrueret efter den gamle Metode, som Johannes Stöffler og hans Efterfølgere udførligt har fremstillet; dér kan de, der ønsker det, faa Besked om dets Fabrikation og Anvendelse. Men for nogle Aar siden lod jeg i Nürnberg med Omhu lave nogle runde Messingplader, der i Diameter maaler over to cubiti [78 cm] og har en dertil svarende Tykkelse; med dem besluttede jeg omhyggeligt at lave et altomfattende, d.v.s. universalt Astrolabim, der uden saa mange Cylindre, blot med to Overflader, kan skaffe os alt det at vide, som kan læres om Fixstjernehimlens Omdrejning, og som ellers bekvemt kan vises paa et kugleformet Legeme, hvilket dette Instrument fremstiller i et Plan. Derfor har jeg ogsaa i Sinde at forsyne det med et særligt Net og paa det at anbringe nogle af de betydeligste Fixstjerner, langt flere, end de Gamle plejede at anbringe. Dette Astrolabium vil maaske paa Grund af sin bekvemme Indretning og sin omhyggelige Udførelse overgaa det, som de Roias har udtænkt og det andet endnu mere anbefalelsesværdige, som Gemma Frisius senere har fremstillet, og vil være endnu mere universalt. Men vi har hidtil paa Grund af Arbejdet med at forfærdige andre Instrumenter og mangfoldige besværlige Forretninger ikke haft Lejlighed til at bygge et saadant Astrolabium. Men det har vi ogsaa saa meget hellere ladet være med at lave, siden dets Anvendelse ikke i særlig Grad og med Nøjagtighed er i Stand til at udfinde Stjernernes Gang og deres Pladser, men forudsætter, at de allerede er kendt ad anden Vej, og desuden, fordi vi ikke tidligere i fuldt Omfang havde faaet de Fixstjerner, som skulde anbringes paa det, udforskede ved vore egne fornyede Undersøgelser. Men da vi nu ved Guds Naade har faaet dette nøjagtigt bestemt, vil det ikke være vanskeligt, naar vi faar nogen Tid tilovers, at konstruere et saadant Astrolabium, især da de Messingplader, der skal bruges til det, og som jeg i sin Tid, som sagt, har skaffet mig, endnu tildels er i Behold hos mig.

|OM NOGLE ANDRE ASTRONOMISKE INSTRUMENTER, UHYRE NYTTIGE TIL AT BESVARE MANGE SPØRGSMAAL, SOM JEG NYLIG HAR UDTÆNKT OG TIL SIN TID, OM GUD VIL, HAR BESLUTTET AT FORFÆRDIGE

De Instrumenter, som vi i det foregaaende har opregnet, baade de, som vi har afbildet og beskrevet paa mange Steder, og de, som vi bagefter har omtalt i Korthed, dem har vi allesammen tidligere skaffet os og raader nu over dem. Og de er ganske vist saa forskellige og saa talrige, at de fuldkommen slaar til til Foretagelse af alle Slags Observationer af Himmellegemerne; men da jeg i mit stille Sind forudsaa, at jeg vilde blive nødt til at forlade mit elskede Fædreland Danmark, og var bange for med Skam at maatte opgive disse Studier, som jeg havde dyrket med saa stor en Møje og med saa umaadelige Omkostninger gennem saa mange Aar, lige indtil det enogtyvende Aar, som jo i Almindelighed er kritisk og let kan bringe Omvexlinger, saa begyndte jeg at tænke over, om det ikke skulde være muligt at udtænke nogle andre astronomiske Instrumenter, som med ringere Udstyrelse let og sikkert kunde udrette alt det samme som de andre, der var forfærdigede dér, og som ogsaa med Lethed vilde kunne transporteres hen til alle andre Steder, for det Tilfældes Skyld, at det ikke vilde blive mig muligt at lade dem, som jeg havde dér ovre, bringe til mig hurtigt nok og uden Vanskeligheder. Derfor er jeg overbevist om, at jeg ved Guds Naade nylig har opfundet nogle saadanne, deriblandt tre Sigtelinealer, der ikke blot, saadan som de Ptolemæiske, vil kunne bruges til at maale Stjerners Højde men ogsaa deres Distancer, og som med Lethed vil kunne sættes sammen og flyttes et hvilket som helst Sted hen. Vi har ogsaa opfundet et Armillar-Instrument, der kun bestaar af halvanden Armille, og som ikke blot kan bestemme Stjerners Deklination og Rektascension, men ogsaa vise deres Længde og Bredde med største Lethed og desuden er i Stand til at observere Højde og Azimuth, dersom det bliver opstillet rigtigt til det Formaal. Ja, det vil endda ikke være ubrugeligt til at maale Stjernedistancer, hvis man har Lyst til at bruge det paa den Maade. Saaledes vil dette ene Instrument være i Stand til at bruges paa alle Maader, og det vil uden Vanskelighed kunne skilles ad og sættes sammen igen, naar man ønsker det, og indesluttet og vel forvaret i sin Kasse transporteres til andre Steder. Jeg har ogsaa fundet paa en anden Maade, hvorpaa det samme meget fordelagtige og nyttige Instrument med simple Midler kunde dannes af nogle flade Sigtelinealer, sammenføjede og sammenknyttede i kvadratisk eller trekantet Form, saaledes at det ligesaa godt kan udrette alt det, som vi lige har sagt om det forrige Instrument, og desuden adskilligt andet, dersom man ønsker det. Men det vil ogsaa have det Fortrin frem for det forrige, at det, naar det er skilt ad og sat sammen saaledes, at det fylder mindre, og bliver pakket ned i en mere langstrakt, aflang lille Kasse, endnu lettere kan flyttes til andre og atter andre Steder, og desuden kan det ogsaa uden Betænkelighed konstrueres i større Format end det forrige. Endelig har jeg ogsaa udtænkt et andet Instrument, som med een eneste Kreds er skikket til snildt at udforske Stjerners Deklination og Rektascension, Længde og Bredde, og dertil Distancer, Højde og Azimuth; og det lader sig ogsaa konstruere i kvadratisk Form, om end ikke saa bekvemt. Dette kan endda paa en vis Maade opnaas blot med en Halvkreds eller med en Trediedel eller en Fjerdedel af en Cirkel, |men ganske vist ikke paa saa simpel en Maade og under eet, men stykkevis og undertiden ved Kombination af flere Iagttagelser. Men naar disse foretages rigtigt, vil de kunne udrette det, der kræves, med tilstrækkelig Nøjagtighed og Sikkerhed. Om disse og lignende Ting, som jeg dels har udtænkt indtil nu, fordi Nødvendigheden, Videnskabernes Læremester, drev mig dertil, dels, saafremt den samme venlige Guddom er mig naadig, vil opfinde i Fremtiden, vil jeg næppe offentliggøre noget, for at ikke saa sjældne Opfindelser, naar de bliver kendt af alle, skal miste deres Værdi, som det plejer at gaa; men kun for fornemme og fyrstelige Personer, som særlig interesserer sig for saadanne Ting, og af hvem man ogsaa kan vente, at de dyrker disse ophøjede Videnskaber med større Iver end andre og fremmer dem paa en gavmild og berømmelig Maade, vil jeg, naar jeg er blevet klar over deres naadige Velvillie, ikke vægre mig ved at aabenbare og forklare disse Ting, men kun paa den Betingelse, at de ikke røber dem.