Nr. 44.
Den, som Gud har født og baaren,
Før der fandtes nat og dag,
Er til A og O udkaaren,
Til en kilde, sum og sag,
For det kiøn, som var forlaaren,
Skyldig til at kastes ned
I den lange evighed.
2
Salig er den frugt at kalde,
Hvor en jomfru moder blev,
Og os fødde den udvalde,
Som vor jammer-nat fordrev,
Syndens gift og dødens galde,
Hvor i svøbet legges ned
Den, som skabte evighed.
3
Synger ham, I himlens høye,
Synger alle engle-chor,
Alle kræfter sig bemøye,
At hans lof kand blive stor,
Alle hierters knæer sig bøye,
Stemmer an og bliver ved
I den lange evighed.
4
Den, de ældste olde-fædre
Deres fryde-psalmer sang,
Alle prophetier hædre,
Hver i sine tiders trang,
Hand er her, vor sag at bedre,
Roser det I om ham veed,
Nu og i al evighed.
5
Høye, lave, gamle, unge,
I og uden ægtestand,
Ja og hver en børne-tunge
Prise vores Frelsermand.
Hvo kand best for JEsum siunge?
Synger hvad I kand og veed
I den lange evighed.
