Nr. 48.
Mel. Alleneste Gud i Himmerig, etc.
I Christne! reiser eder snart
Af syndens fule leye,
Den gamle suurdeys leve-art
Aldeles ud at feye,
En ny dey fører Gud herind,
Et nyt og reent usyret sind,
Som kand vor Gud behage.
2
Det er fornødent, at vi maae
Ret undersøgning giøre,
Hvordan vi her i verden gaae,
Og vores levnet føre,
En liden suurdey kand hun ey
Forsyre let den gandske dey,
Og hendes sødhed dæmpe?
3
En syndig gnist, hvorad man leer,
Og ikke strax vil kue,
Kand sette, som man ofte seer,
Den hele siel i lue,
Vort paaske-lam vil, hiertets grund
Skal være renset, reen og sund
Fra syndens skidne væsen.
4
Hvo paaske rigtig holde vil,
Og paaske-lammet smage,
Da maa der bittre urter til
Og poenitentzes lage,
At vorde synden leed og gram,
Saa smage vi vort paaske-lam,
Og kraften af hans pine.
5
Gid ingen da i syndens dey
Og ondskab paaske æde,
Om man endskiønt paa skalkheds vey
Var længe van at træde,
Men at langt meer ved sandheds brød
Vor paaske-fest kand blive sød
I JEsu kraft og glæde.
6
O JEsu, paaske-lam, forleen
Os denne paaske-gave,
At vi oprigtig hver og een
Maae rene hierter have,
Giv at dit ord og rene bud
Al suurdey af hvert hierte ud
Jo meer og meer maa feye.
