Sophus Claussen (1865-1931) tænkte i sammenhænge – og offentliggjorde sine bøger som led i en større plan. Denne »plan« har Danske Klassikere søgt at afdække ved udgivelsen af romanen Unge Bander (1894) – og nu med rejseromanerne Antonius i Paris og Valfart (begge fra 1896).
Bøgerne giver tilsammen en i dansk litteratur uset dybtgående beskrivelse og tolkning af jeg’ets udviklingsmuligheder i forhold til kærligheden, kunsten og omverdenen.
Romanerne udgives således for første gang samlet og illustreret – i overensstemmelse med Sophus Claussens ønske. De er grundigt kommenterede, og den fyldige efterskrift søger at placere bøgerne i den sammenhæng, de er tænkt ind i. Kommentaren fungerer samtidig som vejviser i 1890’ernes symbolistmiljø og vidner om Sophus Claussens europæiske orientering og tilhørsforhold.
Udgivelsesår: 1896
Sprog: yngre nydansk