[793. e. 8. juni]. 9

Alkuin til kong Ædelred 1. af Northumberland og hans stormænd. De bør slå ind på gudsfrygtens, dydens og sømmelighedens vej, thi alene på den måde vil de ifølge biblens vidnesbyrd være i stand til at forsvare land og undergivne. Forholdene i riget svarer ikke hertil, men de bør betænke, at Guds vrede nu også har givet sig synligt udslag. 'Betænk at i næsten 350 år har vi og vore forfædre boet i dette såre smukke land og aldrig tidligere er en så rædselsfuld gerning forekommet i Britannien som den, vi nu har været udsat for fra et hedensk folks side; ej heller vilde man have troet, at en sejlads af den art kunde forekomme. Se, den hellige Cuthberts kirke er tilstænket med blod af præster, som havde viet deres liv til Gud; den er berøvet alle sine kostbarheder; det sted, som er mest ærværdigt for alle i Britannien er givet til rov for hedninger'. Alkuin selv har oplevet et forvarsel om de svære tider, der forestod, thi 'hvad betød ikke den blodregn, som vi i fastetiden, i York, i selve St. Peterskirken, som er rigets hovedkirke, i klart vejr så falde ned fra nord fra bygningens øverste tag på truende vis? Mon man ikke kan formene, at det betød, at fra nord vilde straffen i blod komme over folket, hvilket kan ses at have taget sin begyndelse ved den hændelse, der nyligt har ramt Guds hus.'