DatoStedNr.Regest
[e. 796. 18. april]10Alkuin til kong Offa af Mercia. Kong Karl den Store er ham velvilligt stemt, men er oprørt over drabet på kong Ædelred 1. af Northumberland og finder folket 'ondere end hedningerne'; endvidere må han for sit eget vedkommende afslå kong Offas tilbud om at vende tilbage, da han finder tilstandene for usikre; thi vold, mened, hor og blodsudgydelser finder sted i landet, og 'de højhellige stiftelser bliver hærget af hedningerne'.
[e. 796. 26. maj]11Alkuin til kong Eardwulf af Northumberland. Han bør altid holde sig til Gud, som alene kan frelse hans liv, og altid holde sig for øje, hvilke synder der forårsagede hans forgængers død; hverken vilde de indtrufne blodsudgydelser have fundet sted, 'og hedningerne vilde ikke således hærge de hellige stiftelser', hvis ikke Guds vrede truede landets indbyggere.
[796-98]12Alkuin til indvånerne i Kent. De bør leve i indbyrdes fordragelighed og vise lydighed over for den verdslige og gejstlige myndighed, thi skriftens og historiens vidnesbyrd viser, hvilke store farer uenighed og splittelse fører med sig. 'Og nu truer en stor fare denne ø og folket, som bor på den. Betænk — hvad man aldrig tidligere har hørt — at et hedensk folk har for vane at plyndre vore kyster og øve strandhugst. Og selve de engelske folkeslag, dets riger og konger er indbyrdes uenige'. Han opfordrer derfor befolkningen i Kent til at kalde den fordrevne ærkebiskop Æthelhard af Canterbury tilbage.