0796

[796-98]. 12

Alkuin til indvånerne i Kent. De bør leve i indbyrdes fordragelighed og vise lydighed over for den verdslige og gejstlige myndighed, thi skriftens og historiens vidnesbyrd viser, hvilke store farer uenighed og splittelse fører med sig. 'Og nu truer en stor fare denne ø og folket, som bor på den. Betænk — hvad man aldrig tidligere har hørt — at et hedensk folk har for vane at plyndre vore kyster og øve strandhugst. Og selve de engelske folkeslag, dets riger og konger er indbyrdes uenige'. Han opfordrer derfor befolkningen i Kent til at kalde den fordrevne ærkebiskop Æthelhard af Canterbury tilbage.

Tryk: Frobenius, Opera Alcuini I 78 nr. 59, herefter Migne C 249 nr. 74; Haddan and Stubbs, Councils III 509; Jaffé, Bibl. rer. Germ. VI 191 nr. 86; MGH. Epist. IV 191 nr. 129; H. Pierquin, Les annales et conciles de l'église d'Angleterre 391; Archæologia Cantiana 63 (1950) 60 (i udtog). — 796 forsøgte et parti i Kent under ledelse af en gejstlig Eadbert Praen — der tog kongenavn — at løsrive sig fra Mercia. Æthelhard, der bekæmpede dette oprør, blev fordrevet fra ærkesædet i Canterbury og vendte først tilbage i 798, da kong Cenwulf af Mercia (796-821) slog oprøret ned, Duckett 210-13. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 12; DRB. I:1 nr. 12 (i oversættelse).

Alkuin til indvånerne i Kent. De bør leve i indbyrdes fordragelighed og vise lydighed over for den verdslige og gejstlige myndighed, thi skriftens og historiens vidnesbyrd viser, hvilke store farer uenighed og splittelse fører med sig. 'Inminet vero maximum huic insulae et populo habitanti in ea periculum. Ecce, quod numquam antea fuit auditum, populus paganus solet vastare pyratico latrocinio litora nostra. Et illi ipsi populi Anglorum et regna et reges dissentiunt inter se'. Han opfordrer derfor befolkningen i Kent til at kalde den fordrevne ærkebiskop Æthelhard af Canterbury tilbage.

Alkuin til indvånerne i Kent. De bør leve i indbyrdes fordragelighed og vise lydighed over for den verdslige og gejstlige myndighed, thi skriftens og historiens vidnesbyrd viser, hvilke store farer uenighed og splittelse fører med sig. 'Og nu truer en stor fare denne ø og folket, som bor på den. Betænk — hvad man aldrig tidligere har hørt — at et hedensk folk har for vane at plyndre vore kyster og øve strandhugst. Og selve de engelske folkeslag, dets riger og konger er indbyrdes uenige'. Han opfordrer derfor befolkningen i Kent til at kalde den fordrevne ærkebiskop Æthelhard af Canterbury tilbage.