Tryk: Adam af Bremen, ed. Mader 246; Celse 7; Hamb. UB. I 129; Sverges Traktater I 4; MGH. Epist. V 70 note 4; Scandia XIII 154; Seegrün 32. — Seegrün 33 vil imod Weibull XIII 156 og XIV 193 rette Simonem til Ebonem, næppe med rette, thi ifølge breve, udstedt på synoden i Troyes 867, cf. nr. 140. og 141, havde Ebo kun pavelig bemyndigelse vedrørende den nordiske mission af paverne Paschalis 1. og Eugenius 2., cf. nr. 22 og 23. Gregors pallietildeling må derfor, som Weilbull mener, svare til Vita Anskarii kap. 14 og sigte til Ebos slægtning Simon-Gauzbert. Ebo og kejser Ludvig arbejdede ifølge Vita sammen om Simons udnævnelse, hvilket dels forklarer, hvorfor pavebrevet fandtes i Ebos arkiv, dels daterer det til tiden før sommeren 833, da Ebo og Ludvig blev uforsonlige fjender, cf. Dümmler I 75 ff. og Böhmer-Mühlbacher nr. 926p. At Simon betegnes som archiepiscopum må tilskrives registratoren som en følgeslutning ud fra pallietildelingen, cf. også May nr. 19. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 26; DRB. I:1 nr. 26 (i oversættelse).