Tryk: Cæsar, Triapostolatus 173; for andre tryk cf. Reg. Dan. nr. 3*, Böhmer-Mühlbacher nr. 928, May nr. 21. — Forfalskning af et ægte kejserdiplom, måske allerede foretaget omkr. 900, måske først under ærkebiskop Adalbert, cf. May l.l. Denne forfalskning er 1152-58 blevet yderligere forfalsket ved en udvidelse af circumscriptionsformlen til 'aquilonaribus in partibus, in gentibus videlicet Danorum, Sueorum, Norweorum, Farriae, Gronlandon, Hallingolandon, Islandon, Scrideuindon et omnium septentrionalium et orientalium nationum'. Dette sidstnævnte dokument foreligger i en notariel afskrift, der 1565 blev indgivet til den kejserlige kammerret, ledsaget af en attesteret segltegning af kejserens segl i guld (!), cf. H. Reincke, Zur Geschichte des Hamburger Domarchivs und der 'Hamburger Fälschungen' (Veröffentli chungen a.d. Staatsarchiv d. Freien u. Hansestadt Hamburg V (1960), 57-78). Guldbullen er en efterligning af Frederik Barbarossas gyldne segl (65), og selve det forfalskede diplom er benyttet som forlæg for Frederik Barbarossas stadfæstelse 1158 16. marts (73) = Dipl. Dan. 1. rk. II nr. 125. Som Reincke fremhæver, tjener nyfundet til yderligere bekræftelse af den afvisende holdning, tysk forskning har indtaget over for Peitz' vidtgående ægthedserklæringer, cf. også Aksel E. Christensen, Vikingetidens Danmark 136. I det konkrete tilfælde kaster det også lys over det moment, Peitz i sin argumentation lægger megen vægt på, Die Hamburger Fälschungen 189 passim, cf. også Arups anmeldelse i Hist. Tidsskr. 9. rk. II 350ff., der slutter sig til Peitz' grundsynspunkt, nemlig det, at skinoriginalerne er så evident uægte, at ingen kyndig instans kan have troet på dem. Men det ærkebiskoppelige og det kejserlige kancelli har i dette konkrete tilfælde haft fælles interesse. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 28; DRB. I:1 nr. 28 (i oversættelse).