0846

846. 14. februar. Paris 38

På en synode i Paris — der fortsætter og afslutter en i Meaux 845 17. juni påbegyndt synode — formulerer den franske gejstlighed 83 artikler, som den ønsker godkendt af den verdslige øvrighed under henvisning til, at tidligere bestemmelser, som er Guds befalinger, ikke lydigt er blevet efterfulgt, hvorfor 'Herren gav os til vore fortjenester svarende budbringere fra nord, hvorfra det onde ifølge profeten breder sig ud, nemlig normannerne, de grusomme og højst umenneskelige forfølgere af kristenheden, som, idet de kom til Paris, klarlagde, hvad Herren har bestemt; deres gerninger, således som de forud var forekommet i Herrens mund, blev også udlagt af Herrens præster i prædikener'.

Tryk: Surius, Conc. III 453; Magdeburg. Cent. IX, 9, sp. 406; Sirmond, Conc. III 27; Binius III:1, 606; Baronius, Annales X 31; Coll. reg. cone. XXI 458; Labbe-Cossart VII 1813; Labbe-Coleti IX 955; Hardouin IV 1475; MGH. Legum sectio II: 2, 388 nr. 293 (med dato 845 17. juni—846 2. februar). — Regest: Neues Archiv XXVI (1901) 613; Skyum-Nielsen, Vikingerne i Paris 13 nr. 1. — I MGH. l.l. angives datum i overskriften som den 2. februar, men teksten har xvi kal. martias. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 38; DRB. I:1 nr. 38 (i oversættelse).

På en synode i Paris — der fortsætter og afslutter en i Meaux 845 17. juni påbegyndt synode — formulerer den franske gejstlighed 83 artikler, som den ønsker godkendt af den verdslige øvrighed under henvisning til, at tidligere bestemmelser, som er Guds befalinger, ikke lydigt er blevet efterfulgt, hvorfor 'dedit Dominus ab aquilone (cf. Jeremias 1,14), unde iuxta prophetam pandetur malum, dignos meritis nostris apostolos, crudeles scilicet et immanissimos christianitatis persecutores Nortmannos, qui usque Parisius venientes, quod iussit Dominus, monstraverunt; quorum actus Domini sacerdotes, ut praevenerant ex ore Domini, sermone sunt etiam subsecuti'.

På en synode i Paris — der fortsætter og afslutter en i Meaux 845 17. juni påbegyndt synode — formulerer den franske gejstlighed 83 artikler, som den ønsker godkendt af den verdslige øvrighed under henvisning til, at tidligere bestemmelser, som er Guds befalinger, ikke lydigt er blevet efterfulgt, hvorfor 'Herren gav os til vore fortjenester svarende budbringere fra nord, hvorfra det onde ifølge profeten breder sig ud, nemlig normannerne, de grusomme og højst umenneskelige forfølgere af kristenheden, som, idet de kom til Paris, klarlagde, hvad Herren har bestemt; deres gerninger, således som de forud var forekommet i Herrens mund, blev også udlagt af Herrens præster i prædikener'.