0856

[856. o. 1. september]. 61

Kong Karl 2. den Skaldede opfordrer indtrængende de oprørske frankiske og akvitanske stormænd til at udsone sig med ham, idet han bl.a. henviser til, at de bør have medynk med den kirke, som både de og andre har undertrykt og plyndret, 'og som på den anden side grusomt forfølges af hedningerne'.

Tryk: Sirmond, Capitula Caroli Calvi 136; Sirmond, Opera III 111; Bouquet VII 626; Baluze II 85; MG. Leges I 448; MGH. Legum sectio II:2, 283 nr. 263-64. — Regest: Bréquig ny I 245. — Med 'de og andre' sigtes til kong Ludvig af Tysklands intervention i Akvitanien i 854, cf. nr. 54, Dümmler I 413-16; Auzias, L'Aquitaine Carolingienne 275 ff. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 61; DRB. I:1 nr. 61 (i oversættelse).

Kong Karl 2. den Skaldede opfordrer indtrængende de oprørske frankiske og akvitanske stormænd til at udsone sig med ham, idet han bl.a. henviser til, at de bør have medynk med den kirke, som både de og andre har undertrykt og plyndret, 'et quae crudeliter ex altera parte persequitur a paganis'.

Kong Karl 2. den Skaldede opfordrer indtrængende de oprørske frankiske og akvitanske stormænd til at udsone sig med ham, idet han bl.a. henviser til, at de bør have medynk med den kirke, som både de og andre har undertrykt og plyndret, 'og som på den anden side grusomt forfølges af hedningerne'.