forrige næste

En synode i Quierzy under ledelse af ærkebiskop Hinkmar af Reims og ærkebiskop Wenilo af Rouen afslår Ludvig 2. den Tyskes opfordring til at mødes med ham i Reims den 25. november for at drøfte kirkens og rigets vel (d.v.s. for formelt at anerkende Ludvig 2. som konge af Frankrig). Synoden opfordrer Ludvig indtrængende til at overveje de mange alvorlige konsekvenser af hans angreb på kong Karls rige, bl.u. har det medført flere ulykker og skabt mere elendighed end den, 'quam a paganis patimur'. Ludvig bør til folkets vel vende sine våben 'contra paganos', da rigets store vasaller forsømmer denne pligt; og de, der flygter 'a facie paganorum', bør nyde beskyttelse, når de kommer til hans lande. Når der i det hele taget er skabt ordnede retstilstande i riget, og det er fri for 'paganorum infestatione' og andre ulykkelige forhold, vil tiden være inde til afholdelse af et fællesmøde.

En synode i Quierzy under ledelse af ærkebiskop Hinkmar af Reims og ærkebiskop Wenilo af Rouen afslår Ludvig 2. den Tyskes opfordring til at mødes med ham i Reims den 25. november for at drøfte kirkens og rigets vel (d.v.s. for formelt at anerkende Ludvig 2. som konge af Frankrig). Synoden opfordrer Ludvig indtrængende til at overveje de mange alvorlige konsekvenser af hans angreb på kong Karls rige, bl. a. har det medført flere ulykker og skabt mere elendighed end den, 'som vi lider under fra hedningernes side'. Ludvig bør til folkets vel vende sine våben 'mod hedningerne', da rigets store vasaller forsømmer denne pligt; og de, der flygter 'fra hedningernes åsyn', bør nyde beskyttelse, når de kommer til hans lande. Når der i det hele taget er skabt ordnede retstilstande i riget, og det er fri for 'hedningernes angreb' og andre ulykkelige forhold, vil tiden være inde til afholdelse af et fællesmøde.