Pave Nicolaus 1., der gennem biskop Herardus af Tours har erfaret om St. Martins klosters 'lugubre desolationis detrimentum scilicet quo modo prædictus locus deuastationis insolitæ malum a Normannorum perfida gente pertulerit et qualiter eiusdem classici exercitus discursus pessimi periculosa damna perpessus sit', og at kong Karl 2. den Skaldede har givet klostret et privilegium til afhjælpning af nødstilstanden, har på anmodning af bispen stadfæstet dette privilegium.
Pave Nicolaus 1., der gennem biskop Herardus af Tours har erfaret om St. Martins klosters 'sørgelige ødelæggelse, nemlig hvorledes fornævnte stiftelse har måttet døje en uhørt hærgnings onde fra det vantro normannerfolks side, og hvorledes det har lidt farlige tab ved det højst ondsindede strejftog af sammes hær ombord på flåden', og at kong Karl 2. den Skaldede har givet klostret et privilegium til afhjælpning af nødstilstanden, har på anmodning af bispen stadfæstet dette privilegium.