0862

862. 23. november. 104

Pave Nicolaus 1. beder kong Karl 2. den Skaldede om at udsone sig med Balduin (greve af Flandern), Karls vasal, som er kommet til Rom og har berettet om sit mod kongens vilje indgåede ægteskab med hans datter Judith, eftersom han frygter, 'at denne Balduin på grund af Eders vrede og harme både skal gå i forbund med de ugudelige normanner og den hellige kirkes fjender og udsætte Guds folk, som I skal styre og lede sikkert og uskadt efter en klog plan og med et betænksomt sind, for en del prøvelser og kaste ved på et forargelsens bål, hvorved de troendes samfund kan blive ødelagt og I af den grund vil lide skade på Eders sjæl, hvad Gud forbyde'.

Tryk: Editio Romana III 121; Sirmond, Conc. III 193 nr. 9; Labbe-Cossart VIII 392 nr. 20; Duchesne, Hist. Francorum SS. III 829; Hardouin V 236; Bouquet VIII 387; Mansi XV 279 nr. 20, herefter Migne CXIX 803 nr. 22; Baronius X 236 (i udtog); Miræus, Opera, ed. Foppens I 132; MGH. Epist. VI 272 nr. 7, herefter Revue Belge de phil. et d'hist. XV 934 note 3 (i udtog). — Regest: Bréquigny I 261; Wauters I 247; Jaffé-E. 2703. — Judith var i 856 blevet gift med kong Æthelwulf af (Syd)-England (†858); hun giftede sig derefter med sin stedsøn Æthelbald (†860), hvilket førte til hendes forvisning til Senlis under kongeligt og bispeligt opsyn. I begyndelsen af 862 lod hun sig bortføre af grev Balduin Jernarm af Flandern og giftede sig mod faderens vilje med denne. Parret bandlystes derefter af en fransk bispesynode, cf. Dümmler II 37-38 og 43, Schrörs 227-28. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 104; DRB. I:1 nr. 104 (i oversættelse).

Pave Nicolaus 1. beder kong Karl 2. den Skaldede om at udsone sig med Balduin, (greve af Flandern), Karls vasal, som er kommet til Rom og har berettet om sit mod kongens vilje indgåede ægteskab med dennes datter Judith, eftersom han frygter, at 'propter iram et indignationem vestram ipse Balduinus se impiis Norimannis et inimicis ecclesiae sanctae coniungat. et in populo Dei, quem prudenti consilio menteque sollicita salvum et incolumem regere et gubernare debetis, aliquod ingerat periculum et scandali fomitem, quo fidelium coetus depopuletur, immittat, et ob hoc animae vestrae, quod absit, contingat discrimen.'

Pave Nicolaus 1. beder kong Karl 2. den Skaldede om at udsone sig med Balduin (greve af Flandern), Karls vasal, som er kommet til Rom og har berettet om sit mod kongens vilje indgåede ægteskab med hans datter Judith, eftersom han frygter, 'at denne Balduin på grund af Eders vrede og harme både skal gå i forbund med de ugudelige normanner og den hellige kirkes fjender og udsætte Guds folk, som I skal styre og lede sikkert og uskadt efter en klog plan og med et betænksomt sind, for en del prøvelser og kaste ved på et forargelsens bål, hvorved de troendes samfund kan blive ødelagt og I af den grund vil lide skade på Eders sjæl, hvad Gud forbyde'.